Da jeg havde været sammen med dem i et par timer, fik jeg en snigende lyst til at vende om og lige så stille liste mig tilbage til at holde ferie.. Det var da dejligt at se dem igen - men for dælen det var også hårdt! Jeg er så træt lige nu, at jeg har sendt Karoline og hendes far ud og lege i haven, bare lige for at kunne overskue det hele... Det føles ikke så pænt og rart at sige - og måske jeg udleverer mig selv for meget..?
Sådan er det jo selvfølgelig ofte at vende tilbage til job - I know - og jeg orker ikke brokke mig.. Men... Sådan var hver dag fra skolestart og til jul - og det orker jeg bare ikke igen.. Det gjorde mig så trist, fordi det i sidste ende bare gik udover Karoline (og Casper - men han kan lidt nemmere forstå det;)..
Jeg er vild med at undervise - men der er andre udfordringer i jobbet som jeg holder ret meget mindre af. Nogen gange sniger tanken sig ind på mig - er det dét værd? Sidste år følte jeg meget af tiden, at min familie bødede for et hårdt job, at jeg havde fripas og C klarede det meste herhjemme, at jeg intet kunne overskue udover job og min familie.. Det er ikke en rar fornemmelse - og jeg har været fast besluttet på, at sådan skal og må det ikke blive igen.. Det vigtigste 'job' for mig er jo at være mor og kæreste. Og der skulle jo også gerne være overskud til alt det andet jeg gerne vil...
Jeg tror ikke, der er den dybere mening med dette indlæg - men tankerne kører og der er mange overvejelser - hvordan får jeg vendt skuden.. Hvordan får jeg gjort balancen rigtig.. Og mest af alt - hvordan får jeg gjort mine prioriteter op og ikke mindst ført dem ud i livet.. For jeg orker ikke et '"brokkeår" mere;)Nu blev der lige læsset af hér - håber ikke det skræmmer nogen væk;)
Ha' en dejlig aften - jeg ser frem til at regnvejret når Vestpå, så der er en god undskyldning for varm kakao, hækleri og sofahygge i aften..:)
Lyder som en fornuftig måde at tilbringe aftenen ovenpå sådan en dag.
SvarSletJeg kan SÅ godt følge dig. Sådan havde jeg det også lidt dengang jeg stadig underviste. Jeg brændte virkelig meget for det, men som du selv siger, følger der også så meget andet med udover at undervise, som tærrer enormt på energi- og overskudskontoen. Ved ikke hvor mange år du har undervist, men tænker at de første år måske også er de hårdeste indtil man har oparbejdet noget rutine og ikke mindst mapper fyldt med gode undervisningsforløb:)
Jeg håber for dig, at det med tiden vil føles nemmere og mere overkommeligt og hvis ikke, synes jeg det er helt på sin plads at spørge sig selv: Er det det værd? For det vigtigste må være at have sig selv med hele vejen!
Jeg tænker i øvrigt, at det måske ville være en god idé at afprøve forskellige arbejdspladser (folkeskole, friskole, efterskole, VUC...) og måske forskellige elevgrupper (normalklasser, specialklasser, klasser med tosprogede...)
Måske er løsningen ikke så langt fra det du kender!? Jeg håber du finder den rigtige balance, men kun du ved, hvornår nok er NOK!
De bedste tanker fra Malene
Hej Anne
SvarSletDit indlæg skræmmer i hvert fald ikke mig! Jeg kan godt forstå dig, og jeg er ikke engang lærer. Bare tanken om, hvordan min egen folkeskoleklasse var, får mig til at gyse.
Jeg har også en ide om, at det er "nemmere" eller rarere på en efterskole, for der har eleverne vel selv valgt at gå og er derfor (måske?) mere motiverede. Det dur da i hvert fald ikke, hvis du ikke har overskud til noget som helst, når du kommer hjem fra arbejde.
Håber du finder ud af, hvad der er rigtigt for dig:)
Kh Anne
Pyhhh hvor kan jeg bare følge dig!!!
SvarSletJeg er selv lærer og elsker mit job, men jeg synes det er super hårdt. Der er nærmest aldrig fritid synes jeg. Forældre der ringer midt i aftensmaden, forberedelse når den lille sover, tanker der kører om natten om de kære elever!! Jeg håber lidt det bliver nemmere med tiden - for indtil nu (3 år som lærer) synes jeg det har været omend meget hårdt arbejde. DOG skal det siges, at jeg virkelig brænder for jobbet - men dem der siger lærere ikke har andet end ferie - de er velkommen til at bytte med mig i bare 1 uge - så tror jeg de kommer på andre tanker ;-)
Klø på - smil fra Mia
Hej Anne
SvarSletÆv hvor træls at læse, jeg håber ligesom de andre 2 bare også at du finder ud af hvad der er det rigtige. Det er bare så hårdt ikke at have energi til at være mor eller kæreste når man kommer hjem fra arbejde, for det er jo det der er det vigtigste. I hvert fald er det godt du tænker over det og stiller spørgsmålet, så er du da i gang med processen. Nogen gange synes jeg nemlig også det kan være svært at stoppe op og give sig selv lov til at mærke hvad der er godt og rigtigt for en. Ønsker dig i hvert fald det bedste og sender en masse cyberspace energi :o)
Kh Mette
PS: Har du fået min mail, ville egentlig bare høre om du havde fået mønstret eller om posten har spist det.
Hej Søde Anne,
SvarSlethåber humøret er blevet en smule bedre, og at du har fundet modet til at klø på et nyt skoleår:)
jeg har tagget dig i en blogleg, håber du vil være med, hvis du lige har overskuddet til det!
KH Vibeke
Jeg kan så godt følge dig. Du er bestemt ikke alene om at have de følelser. Jeg er dog ikke lærer men bare almindelig kontorpige. Har nu gået hjemme siden 1.oktober sidste år (fordi jeg blev fyret og ikke ku finde nyt job) Og skal nu i løntilskud fra på mandag. Og míne tanker er da også "hvordan f..... kommer hverdagen nu til at se ud med en selvstændig mand, og tre piger på 14, 11 og 2"
SvarSletMen jeg håber jeg overlever!!!
Kæreste Anne,
SvarSletDit indlæg her går lige i hjertet af mig, og jeg håber virkelig, du finder energi og resourcer og får vendt skuden, som du skriver. Og ellers tænker jeg mange af de samme ting, som Malene er inde på. Ved fra flere venner og veninder, at de første par år ER de hårdeste, og at der er himmelvid forskel på forskellige skoletyper, men så sandelig også bare fra sted til sted!
Så hvis følelsen bliver siddende i en rum tid, så kik dig omkring efter nye græsgange ;)
KH og et stort knus
Helle
Kære Anne
SvarSletJeg fik kuldegysninger da jeg læste dit indlæg!
For det kunne være mig selv der havde skrevet det!
Jeg havde det på nøjagtig samme måde som dig!
Og jeg er gået skridtet videre!
Jeg sagde mit lærerjob op for 1 år siden!
Jeg savner at undervise, især i dansk og engelsk! Jeg savner mine kollegaer, at have lang ferie :) MEN jeg nyder at have overskud og energi til mine børn og mand.
Det er til tider et lidt stressende job jeg har nu men det er i perioder!
Måske er det ikke løsningen for dig at lave noget andet, men måske er et skole skift sagen?
Det jeg ville sige er, at jeg forstår dig, og at det er vigtigt at mærke efter, hvad der er bedst for dig!
Ønsker dig en rigtig god weekend
Kærligst Heidi
Hej piger..
SvarSletTUSIND tak for jeres søde svar! I dag har været en bedre dag - men jeg er færdig i skroget, så vender lige tilbage med et ordentligt svar senere;)
KH Anne