26. jan. 2012

Forvirring...

Måske er det bare, fordi jeg render rundt i en "ammer-ofte-om-natten"zombietilstand for tiden...
Måske er det bare, fordi jeg altid har været vægelsindet...
Eller måske er det bare fordi der er så mange lækre sager derude...

I hvert fald er jeg blevet ramt af en følelse af forvirring.. Stilforvirring.. For hvad er det lige man (ja ja dansklærer, jeg skal nok skrive 'jeg', når jeg faktisk mener 'jeg'..) gør, når man jeg er vild med både retro, mængder af klare farver, prints, retro tapeter med blomster, stilrent look, pasteller, retro stoffer, liberty, sort/hvid, genbrug og design...


Kan det overhovedet forenes.....?

 Smukke 'stilrene' puder fra Mai Plank, som jeg har vundet i en give away

 Retrostoffer og farver - hjemmelavet pude og tøsernes tæpper

Mine tanker drejer sig selvfølgelig om det lille hjem, der lige nu er et godt miks af det hele.. Men også stilen i børnenes og egen garderobe.. Skal der knald på farverne á la Småfolk, velour, retro, farverige prints osv. eller det mere stilrene, pasteller, douce farver og andet i den dur.... Også skabene afspejler morens stilforvirring.
 Forskellige favoritter til Frida

Yndlingsstykker i Karolines skab

Vi er gået ind i næste fase med hjemmet - og jeg kan slet ikke finde ud af, i hvilken retning jeg skal gå... Mest af alt er det jo bare vigtigt, at vi selv kan lide det og synes det afspejler 'os'.. Men derfor vil man jo gerne, at det hele ikke "vælter" oveni hinanden og udelukkende afspejler min stilforvirring...

Hvad er det lige jeg gør for at spore mig endnu mere ind på min "stil"..? Jeg lurer en masse boligblade - men bliver bare forelsket i en masse forskelligt..;) så ved ikke, hvor meget det hjælper mig...
Derudover er blogland jo en stor kilde til inspiration - og har også fundet flere (mange!) bloggere, hvis stil er lige mig.. Men det spænder vidt - lige fra de mest retroinkarnerede til dem med en mere nordisk stil.. Ingen nævnt ingen glemt..


Jeg brygger videre i tankerne. Imens strikker jeg lidt på en lille djævlehue til Frida - kraftigt inspireret af denne stilrene quind. 


Tak - hvis du læste med så langt i denne rodede pærevælling af et indlæg... Dejlig torsdag til dig!

23. jan. 2012

Til kulden

I går blev jeg endelig færdig med mit "projekt-mens-jeg-er-syg"-pandebånd. Meget passende til den kolde mandag...;)


Det er hæklet efter denne fine opskrift - dog har jeg lavet samlingen foran lidt anderledes.


Det lette og forholdsvis kortvarige arbejde tiltaler mig lige nu, så jeg er gået i gang med endnu et pandebånd. Den her gang er det strikket - og der skal laves et til både Karoline og mig..

Dejlig mandag til dig - måske med solskin ligesom her..;)

22. jan. 2012

Mangler små bidrag....

Stofsamlingen herhjemme er på det seneste hovedsagligt blevet udvidet med et bestemt formål. Nemlig børne- og "motiv"stoffer til legetæpper til pigerne.
Jeg har samlet en masse mindre stykker af mine favoritter - økonomien er ikke til andet;) - og nærmer mig målet... Men jeg kunne godt bruge lidt flere små lapper - enten farvevarianter af dem, jeg har i forvejen eller andre i samme stil.. Kan du måske hjælpe?

Mit behov er bare minimum to lapper á 15x15cm af hvert stof. Og jeg bytter gerne med alm. retrostof, hæklede dyr, lapper af det børnestof, jeg har meget af eller bare helt almindelig betaling...
Hvis du kan hjælpe, må du meget gerne kommentere her - eller sende mig en mail..;)

I dag er endnu en stillesiddende dag, så jeg har haft fat i den lille samling



De to øverste billeder er mine favoritter og der er jeg meget interesseret i farvevarianter..








Så skal jeg bare ha' besluttet om jeg skal supplere med blomstrede retrostoffer og lave tæpperne i regnbuestil - ligesom dette enormt flotte tæppe - eller mere tilfældigt sat sammen.
.
Og hold øje, når vi nærmer os den 1. februar - så har jeg nemlig samlet denne bunke, som jeg sælger ud af. Vi har nemlig endnu en gang byttet om på værelserne herhjemme og det gav anledning til lidt sortering..:)


Dejlig søndag aften til jer...

20. jan. 2012

Baby i retro

Jeg ligger stadig delvist underdrejet, men er heldigvis i langsom bedring.. Kryds lige fingre for raskmelding til i morgen, som byder på nogle af de allerbedste planer, ik'?;)
Men jeg slapper af med Frida, computeren, wordfeud og mit hækleprojekt, når jeg orker.


Men ville egentlig vise min lille retrobaby frem..;) En af dagene op til barnedåben opdagede jeg i min travlhed, at der var gået ko i den for Frida. Så hun blev foreviget i sit ko-retro-look og jeg synes der er et par gode 'skud'..



Sengetøjet var jeg så heldig at finde for lang tid siden - og bodyen fandt jeg mens jeg var gravid.. Jeg synes, det gamle print er rigtig fint - men kan godt li' den tøsede pink detalje, der er på Småfolks udgave.
Mest af alt bare lidt sjovt med match..:)

Det gamle print

Småfolks version

Dejlig fredag og snart weekend til jer...:)

16. jan. 2012

Nedlagt...

Knap havde jeg erklæret, at ovenpå sådan en skøn weekend kunne mandag bare komme an, før jeg i går aftes fik den der snigende følelse af sygdomsstart..
Feberen rundede 40,5 i nat og i dag har den også været på plussiden af 40.. Så jeg er en klat - og bevæger mig helst ikke uden for sengen..
Oveni det hele kastede manden op hele natten - så vi er et kønt par...
Heldigvis kører der en masse serier på det nye fjernsyn i soveværelset, så jeg har noget underholdning når feberen rammer et lavpunkt..;)
Håber jeres mandag har været lidt sjovere..;)


Den smukke solnedgang er fra lørdag på vej til kandidatfest


- Posted using BlogPress from my iPhone

14. jan. 2012

Små ting

En dejligt sløv dag med de små ting i fokus. Lillefisen blev vaccineret i går, hvilket resulterede i, at jeg har sovet med en lille feberbaby i armhulen hele natten.. Så tempoet er ikke så højt - Karoline er heldigvis på legedate hos en børnehaveveninde, så hun kan få brugt noget energi.

Jeg hygger med den forsømte hæklenål, mens Frida bobler og manden ordner udenfor.

Jeg hækler i det lækreste uld og resultatet skulle gerne blive et pandebånd i stil med dette


Og så bander jeg gevaldigt af min computer!!! Den driller - nogle blogs kan jeg slet ikke åbne, andre (heriblandt min egen?!) kan jeg ikke kommentere på - den laver bare blank side - og skærmlyset går for et godt ord.. Så hvis jeg ikke får kommenteret rundt omkring, er det altså bare derfor. Teknik! Sådan noget skal bare virke.. Sig lige til, hvis du ved, hvorfor det driller ik'..?!

Senere må jeg hellere komme lidt op i tempo - Frida og jeg skal til kandidatfest hos min ældste skønne veninde, som lige er blevet læge. Hygge, snak og lækker mad er da et program, man kun kan se frem til..;)
God weekend til jer..

12. jan. 2012

....

Tusind tak for de gode kommentarer på mit sidste indlæg - tak fordi I tog jer tiden til at svare så konstruktivt! eg besvarer lige i morgen, når tiden er til det...Indtil nu går det okay med at sove sammen alle sammen - det er vist kun mit lette sovehjerte, der lider lidt under det..;)

Det kreative står lidt stille lige nu, og bloggen får nogle tanker - havde en halvtræls blogoplevelse i går og sådan noget sætter sig bare i sådan følsom tøs som mig, der ellers ser blogland som et kæmpe positivt indspark i min hverdag. Men som min mutti altid råder, må jeg bare fokusere på det rigtige. Og det gør jeg. I dag har jeg omgivet mig med min lille familie og fejret ham manden i mit liv. Resten af aftenen står den på brætspil, øl og pistacienødder.

I morgen håber jeg at få lidt tid med hæklenålen - den har været forsømt længe og jeg har gode projekter på listen. I mellemtiden er jeg i gang med at vælge billeder til fremkaldelse fra hele 2011 og noget af 2010 - sikke en opgave!! Men nu skal det være - der er nogle pletskud, vi gerne vil ha' på væggene. De seneste er fra i søndags til barnedåben - her er et par af de bedste...

De to hovedpersoner - Casper og Frida

Den skønne storesøster

Os alle 4 i kirken (mit trætte look må I lige leve med;)
Dåbskjolen syede min mormor, da jeg skulle døbes - Frida er barn nummer 7, der bærer den

Ha' en skøn (tæt på weekend) torsdag aften...