mandag den 31. december 2012

Godt nytår


Julen er pakket ned og inden længe er vi klar til at tage imod 2013.
Jeg bliver altid rørt og overvældet hver gang endnu et år er gået - og det er ingen undtagelse, når jeg ser tilbage på 2012.
Året har budt på mange dejlige og forskelligartede oplevelser - men det bærende har været min lille familie, som sidst i 2011 var vokset fra tre til fire, og en hverdag, der gik fra barselshygge til et travlt arbejdsliv. Forandringer som har krævet energi og overskud, men som også er skønne at være en del af, når man kan følge med..:)
Det har været et dejligt tilbageblik at kigge årets blogindlæg igennem. Jeg håber, vi går et år med mindre sygdom og mere overskud i møde, så der også bliver mere plads til at bruge bloggen, som jeg helst vil. Som mit frirum, et sted hvor der er højt til loftet og mulighed for at sparre, udveksle og dele.





 Et par yndlingsglimt fra juleaften

Men et helt ubrugt år, der ligger foran os - det sætter gang i tanker, idéer og ønsker - store som små. Jeg glæder mig til at kaste mig ud i det - allerførst med en festlig aften i godt selskab inden længe.
 

 Karolines nytårskjole er klar - glimmer er et stort hit for tiden

I ønskes alle sammen et rigtig godt nytår - må I komme sikkert og festligt ind i 2013..:)

onsdag den 26. december 2012

...

Kender I det, når man har skrevet bunkevis af blogindlæg - inde i hovedet - og matchende billeder på kameraet, men de bare ikke når længere end det..?

Sådan har vores december været.. Jeg er ikke fan af at skrive om sygdom, men når det er det, der har fyldt de sidste knap to måneder, så er det jo ens virkelighed.. Sygdom på skift og igen igen har snuppet overskuddet. Da det så i starten af december endte med en indlæggelse på børneafdelingen med mindstemusen - så trak vi altså stikket ud..




Nu har vi så nydt en skøn juleaften hjemme ved mine forældre - med fantastiske gaver til os alle, lækker mad og hygge. I de her dage ses vi med noget af den store familie rundt i landet og derhjemme. Tre ud af fire snotter og hoster - men vi er sammen og vi har fri til at nyde det.













Så sådan lidt 'på bagkant' vil jeg ønske jer alle en glædelig jul.. Jeg håber, I alle har nogle dejlige dage med dem, I holder af..

Jeg håber på lidt mere blogoverskud inden længe - og at der så stadig er nogle, der læser med..;)

Mange kærlige julehilsner Anne




- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 30. november 2012

Juleri og foldede stjerner


I går fik jeg lokket manden til at hente kasserne med julepynt ned fra loftet.
Jeg har lavet lidt nyt til vores samling, som består af både gammelt og nyt, hjemmelavede sager, stilet og enkelt pynt og det mere farverige.

Det blev til en lille samling foldede stjerner.


Disse to er foldet efter en vejledning i det seneste SY magasinet - men jeg har en DIY på samme stjerne liggende på Pinterest.

De andre er foldet efter denne fine DIY.
Sidste år lavede jeg også et par stykker af dem helt i hvid - i år har jeg brugt udklip fra magasiner, så de har fået lidt mere farve.

 Lidt uskarpt pga meget lang lukketid, men da det er favoritbilledet, kom det med alligevel..



Jeg elsker denne tid med hygge, julemusik, stearinlys og i skrivende stund daler sneen faktisk ned uden for vinduerne. Det eneste jeg ikke er så stor fan af, er den store mangel på lyse timer. De grumsede billeder kunne jeg godt være foruden.. 
I dag står den på klippeklister-dag med en flok friske teenagere og i aften lidt festligheder med gode kolleginder - måske det kan kickstarte julestemningen, som har lidt svært ved at indfinde sig.

Rigtig dejlig weekend til jer..

tirsdag den 27. november 2012

Den oplagte (før)julegave..


Herhjemme er det kun manden min, der drikker kaffe. Jeg øver mig stadig - nyder kun de 'blidere versioner' af mokka og er ellers inkarneret the-drikker.
Derfor har vi et stykke tid snakket om at anskaffe en kaffemaskine af den lidt mere smarte slags, hvor vi kan lave enkelte kopper kaffe ad gangen. Både nemmere og mere praktisk lige til os.
Så da jeg fik mulighed for at teste den fine Senseo Twist, skyndte jeg mig at takke ja. Godt nok mest på mandens vegne - men da den også kan lave latte og kakao er der også lidt til mig.


Nu har vi så haft den et par uger - og ligesom vi havde tænkt det - er det perfekt til vores behov med sådan en kaffemaskine. Nemt og hurtigt med de afstemte mængder...



Dejlig dag til jer..

Kaffemaskinen er sponsoreret men meninger og ord er helt mine egne..

tirsdag den 20. november 2012

Mine største gaver ♥ ...


To skønne piger....










Uanset hvor hårdt vi er spændt for og hvor trætte vi er, så er de jo hele forskellen. Og det er med at hænge i og følge med som forældre lige nu, for det går så usandsynligt stærkt.
Frida lærer en masse nyt og er jo midt i de første års vilde udvikling, men også Karoline tager nogle spring for tiden. Det slår mig ofte, hvor stor hun er blevet og hvor meget hun har rykket sig det sidste år.

Lige en lille reminder - mest til mig selv - om, hvor guldet for enden af regnbuen egentlig er gemt.

Dejlig tirsdag til jer alle.

mandag den 19. november 2012

De mange gaver

Der kom lige en virus eller to forbi - så alle de fine gaver fra blogtræffet, har ventet pænt på at blive vist frem.
Først lå jeg selv syg, i sidste uge var det Frida og nu ligger manden på langs. Vi spiser masser af vitaminer og grønt - og krydser fingre for en helbreds u-vending..;)

Men de mange gaver er så småt flyttet på plads og når økonomien pt. ikke er til at shoppe nyt og fint til hjemmet, så er glæden jo dobbelt stor over lækre overraskelser.


Smuk kammerstage fra Kähler, armbånd fra Louise Kragh og yndlingsophæng fra Maya Bille/Nunabee til samlingen

Lille vase fra Anne Langhøj, greb fra Decorate, fine mintblå stikkers fra Anne Black, masking tape fra Søstrene Grene og ikke mindst et par af de nyeste blade fra BoligLiv

 Lækker frugtpose, plexi lysestage fra T.i.n.g., sæbe + scrub fra Badeanstalten og træfad, julekugle m.m. fra Nordhjem

Tapet fra Retrovilla og nisse + julekugle fra Medusa

Endnu en gang tak til Louise og Julie for det store 'indsamlings'arbejde..

søndag den 4. november 2012

I mellemtiden.. ♥


I går havde jeg den skønneste dag i selskab med en flok dejlige  blogpiger. Timerne gik alt for stærkt - men jeg kørte hjem fuld af en helt særlig energi og mæt af dagens mange indtryk.

Det var Louise og Julie der havde inviteret og arrangeret til en dag i Louises dejlige hjem. En dag med  lækker mad, masser af snak og små kreative sysler. Endnu en gang blev jeg mindet om alt det gode, man kan få ud af at være en del af det store virtuelle fællesskab her i blogland. Tak for en skøn dag til jer alle - jeg håber, der bliver mulighed for en gentagelse.

 Lækkerier på alle fronter

Summerbird stod for dagens indtag af fantastisk chokolade

 Detalje fra Louises skønne hjem

 Hvem ville ikke gerne eje;)

To die for lækker taske!! Fik ikke lokaliseret ejermanden - men det måtte gerne ha' været min

Mit lille krea-projekt 

Louise og Julie havde også fået en overraskende og overvældende goodiebag samlet sammen til os. Mere om den senere - de lækre sager er allerede ved at finde på plads i det lille hjem.

 To små bordfolk er flyttet ind - i en vis højde, da pigerne i den grad deler min begejstring for dem;)

Jeg har vist ikke  været fraværende fra bloggen så længe før.. Der har været nok at blogge om - og nok jeg har haft lyst til at dele. Desværre er overskuddet forsvundet i hverdagen, der er præget af travlhed på arbejdet og en Frida, der det sidste lange stykke tid ikke har givet sig selv eller sine forældre det, der ligner sammenhængende søvn. Der er ikke forandring at spore på de to områder - men bloglysten er kommet snigende tilbage, så nu er det med at gribe den, mens den er her..;)
Fem uger kan nok ikke sammenfattes i et enkelt indlæg, men der er i hvert fald en 1-års fødselar, der skal vises frem og det fortjener sit eget indlæg en af dagene.

tirsdag den 25. september 2012

Stille hygge

Mange tak for jeres mange idéer til strikkeopskrifter i sidste indlæg.. Hvor er det dejligt med (ny) inspiration - listen med 'must haves' er allerede ret lang...;)


Lige nu ligger jeg syg med en rimelig vedholdende influenza - så jeg har god tid til at ligge stille og kigge strikkeopskrifter - og lave to do lister, finde på menuer til weekendens fejringer af vores snart 1-årige lille smuksak, sove og ikke mindst finde på projekter til mit torsdags sykursus.
Jeg vil rigtig gerne ha' syet mig en sweatshirt / sweatkjole i stil med denne fra Cos - men også snart kaste mig ud i at sy bluser/kjoler i jersey til pigerne. Jeg skal bare lige ha' fundet nogle gode mønstre.
Da jeg holdt sykursus i sommer, fik jeg dette stykke stof af Line - det skal da forvandles til en lille Frida-sag.


Ellers skaber jeg lidt varme - og hygge - med stearinlys. Vi har fået et Urbania lyshus i 2års bryllupsdags gave - virkelig smukt. Både med og uden lys i.Og så passer det lige ind i "under dynen, silende regn og kulde"-stemningen, som er dominerende pt.


Ha' en dejlig tirsdag.

torsdag den 20. september 2012

Dine bedste strikkeopskrifter..

Jeg er på jagt efter gode strikkeopskrifter på lækkerier til pigernes efterårs/vintergarderobe og smider mig derfor på mine fortravlede knæ og beder om jeres hjælp..;)

Hvilke strikkeopskrifter er blandt dine favoritter?

Det er især opskrifter på lækre veste og cardigans til Frida, jeg leder efter. Samt lækre trøjer til Karoline - pigede uden at være alt for tøsede. Cardigans er et stort hit, men derudover er jeg også på udkig efter en afløser til favoritten på billedet. Og ikke mindst vil jeg gerne ha' nogle veste af en art til hende - men er lidt i tvivl, hvordan de skal være uden at være for babyagtige til min 4½-årige.. Måske en af dem med elefanter/hjerter i en række ved halsen..

 Min skønne nullergøj for to år siden...

 Elsker strikken sammen med de gule røjsere...:)

Jeg har selv planer om en lille babyvest - men resten må jeg hellere få "folk" til.. Heldigvis er jeg omgivet af flere hammerdygtige og hjælpsomme strikkere..

Sidst men bestemt ikke mindst søger jeg en strikkeopskrift på en (lang) cardigan til mig selv. Allerhelst i bedste Sarah Lund islænder-stil - alternativt én med sømandsbobler eller andre fine mønstre - dog ikke for pyntede..

Jeg har selv fundet enkelte opskrifter, men er helt sikker på, der er andre end mig, som er meget mere inde i at finde de allerfedeste frem...;)

Godnat til blogland - og meget snart god weekend..

lørdag den 15. september 2012

Smuksakker i stuen

Vi har lavet om i stuen igen og leger lidt med indretningen endnu en gang.
Et gammelt køkkenskab har, efter halvandet års venten på loftet, fået maling og er kommet op i stuen. Det giver det helt rigtige til rummet - nu skal der bare fyldes lidt på hylderne.


Min gamle slidte kommode med pynt


Karoline maler massevis af billeder - mit gamle lange forklæde fra Ikea er perfekt til formålet.


Frida og mormor fjanter - billederne er taget f.b. (= før bid) derfor intet stort rødt mærke på kinden.


Tænk at vi snart skal holde 1års fødselsdag - det går da alt for stærkt

Lidt nyt gammelt - jeg er især vild med de to gule skønheder til højre.


Ellers suser ugerne af sted i et hæsblæsende tempo. Opstarten på det nye skoleår kræver altid mange kræfter, møder og planer. I år er bestemt ingen undtagelse - og når jeg så samtidig skal samle op på lp-møder fra sidste år og ikke mindst generere fra barselstempo til max hastighed, så tager det altså størstedelen af min energi. Resten bruger jeg på familien. På leg, hygge og hverdagstrummerum med pigerne og min stakkels mand, som er sat lidt i stå af en hjernerystelse.

God lørdag til jer.

fredag den 14. september 2012

Lille frøken modighed

Karoline har været så heldig at få en ny dukke. "Hvor er hun fin.... Men hun ligner jo ikke de andre Barbiedukker, mor?!" Men det er netop meningen.


Den smukke rødhårede dukke forestiller nemlig hovedpersonen i Disney-Pixars nye film "Modig". Merida, som hun hedder, er en lidt atypisk prinsesse og skiller sig ud ved at have egne meninger og mål. Jeg har set traileren og storglæder mig til at drage i biffen sammen med Karoline og opleve hele filmen. Det bliver lige så snart, der er luft i skemaet. Det er pt strammet lidt ekstra til, fordi manden har lagt sig med hjernerystelse.. Suk - det farlige fodbold!






Merida dukken er taget godt imod herhjemme - agerer af og til farmor for Barbierne :) og ellers har hun hovedrollen i Karolines lille fantasi-leg i sofaen - handlingen har jeg ikke helt fået med, men hun kan i hvert fald flyve...;)

Ha' en rigtig dejlig weekend..

onsdag den 5. september 2012

Når man lærer noget nyt...

...er det vigtigt at være ordentligt klædt på til opgaven.
Frida er på stadiet 'masser af griseri ved spisning', så godt lange, vandtætte og dækkende spisesmække er nødvendige. Den her fik jeg kørt gennem maskinen for et par uger siden. Formen er inspireret af de smækker, som Lis syer. Stoffet er i øjeblikket et af favoritterne fra hylden med retrostoffer.
Jeg har planer om at drøne en lille stak igennem, når tiden igen kommer til hygge med maskinen. Ret hurtige og meget praktiske..;)


Ha' en dejlig onsdag.

mandag den 3. september 2012

Yndlings..

Jeg har skønne toner fra favorittens spritnye album i ørerne og der er dømt stilletid med benene oppe.

Det er tiltrængt og gør godt. Imens overvejer jeg, hvordan det er gået til, at mit døgn pludselig i den grad er blevet alt for kort; at min symaskine er dækket med støv og at jeg er dømt til denne urimeligt lange timeout fra bloggen..
Arbejdslivet har ramt mig og øget mit tempo til maximal hastighed - det er godt at være i gang igen, men jeg jeg havde nok ikke drømt om, at det ville tage så hårdt på mig og i den grad sluge mit overskud. Min skønne lille familie i fokus og får lov at fylde fritiden, så det bliver ikke til meget kreativitet. 


Aftensnacken er store, søde hindbær fra haven - en af sensommerens mange yndlings
.
Og ps - hvis I endnu ikke har haft fornøjelsen af at lytte til "Where do you go to disappear", så kan det varmt anbefales - mmmh guf for øregangene..

torsdag den 9. august 2012

I går startede jeg det nye skoleår op med en omgang møder og forberedelse... Det skal nok blive godt at få sin hverdag på skolen igen. Efter arbejde tog Karoline og jeg en lille tur ned i byen. Hun kan altid lokkes med i Søstrene Grene Heldigvis var i går ingen undtagelse, så vi fik shoppet lidt. Det var rigtig hyggeligt og så får man bare de sjoveste og dejligste kommentarer og snakke ud af sådan en tur.

Stor og prangende ring i den lækreste farve

 Nogen herhjemme er afhængig af notesbøger....;)

Stor tak til Karen for at stå for - og omtale - dette fine og billige masking tape.. Skønne farver!

Dagen i dag derimod behøver absolut ingen gentagelse..!! Den startede med, at Frida faldt på hovedet ned fra dobbeltsengen.. Så hun er blevet overvåget for hjernerystelse hele dagen. En omgang opkast sendte endnu en gang bekymringerne på himmelflugt og så skulle der lægetjek til igen. Heldigvis virker hun ikke påvirket af det, så vi blev bare sendt hjem igen. Men hun skal stadig væk overvåges og vækkes hver time.
Ved middagsbordet var Karoline så ved at blive kvalt i en asparges - heldigvis kunne jeg få fat i enden af den og få den trukket op af halsen på hende....
Pyh.. Jeg kan ikke holde til sådanne forskrækkelser og at mine piger har ondt eller pludselig er i en situation, der kunne have haft et helt andet udfald... De er blevet krammet mange gange i dag og nu er jeg helt drænet for energi og trænger vist bare til søvn - og snarlig weekend...;)

Det blev et halvnegativt indlæg - beklager - havde bare lige behov for at ryste dagens oplevelser lidt af mig.. Ha' en dejlig aften..