Vi har her til aften haft besøg af den præst, der skal vie os. Det var en spændende snak - vi kendte hende ikke på forhånd og er heller ikke de hyppigste kirkegængere, men hun var reflekterende og utrolig interessant at snakke med..
Vi fik blandt andet en snak om fremtidsdrømme. Og det har sat en del i gang hos mig. For jeg er jo ganske tilfreds det meste af tiden, hvor vi er nu. Arbejdsmæssigt, med bolig og hverdagsindhold. Men er det nok for os? Hvis vi skulle dreje lidt på knapperne på vores livs maskineri, hvad skulle de så indstilles på.. Hvad er drømmene. Og ikke mindst hvor længe kan man klare at være nogenlunde tilfreds? Eller er det målet?
For mig står det klart, at jeg skal ha' stillet på et par knapper. Nogenlunde tilfreds er nok ikke nok for mig i det lange løb - men hvor langt er det der lange løb..
Hvordan er det for dig? Stiller du på knapperne til du er tilfreds? eller er tilfreds ikke nok..?
Håber på et par tankeinput på dette lidt rodede indlæg..;)
Meget relevant indlæg...og lidt sjovt, for da vi blev gift for 3 år siden, havde jeg lidt den samme oplevelse efter snakken med præsten, man reflekterer lige over et par ting i forhold til nutid, fremtid, ønsker og drømme - men det er jo også en god ting at gøre, når man står overfor sådan en stor beslutning, som det jo er at blive gift med den man elsker:-)
SvarSletJeg mener og tror helt ind i sjælen på det gamle ordsprog, at enhver er sin egen lykkes smed...er der noget i dit liv, som ikke fungerer for dig, så må man selv ændre på det! Det er ikke altid man kan, men man kan gøre forsøget...jeg tror ikke på, at der kommer nogen og banker på døren og løser alle ens problemer og sætter tingene i system...det må man selv gøre! Hvis man er ærlig overfor sig selv og sine omgivelser, så kan man også tage tyren ved hornene og skrue på de knapper, som kræver justering. Og nogle gange er det da knapper, som nærmest virker umulige at skrue på, men der er i den sidste ende kun een til at gøre det...og det er een selv! Nogle gange må man bede om hjælp og sluge sin stolthed og række hånden ud...ofte vil man blive forbavset over, hvor hjælpen kan komme fra...
Så i bund og grund, så mener jeg at man selv er ansvarlig for at skabe de rammer, som skal være limen i ens liv...
Det blev en lang kommentar, men det er et interessant emne:-)
Glæder mig til at læse meget mere om jeres bryllups forberedelser...
Knus Malene
Hej Anne - Spændende indlæg og sikke en masse tanker det har sat i gang hos dig kan jeg fornemme.
SvarSletSelvom det til tider er meget svært, lever jeg efter, at jeg vil ikke nøjes eller bare være sådan du ved lidt tilfreds. Hvis der er noget der piner i den utilfredsstillende retning, drejer vi på knappen med det samme (Kim og jeg er ret enige her heldigvis). Jeg har taget mange vilde spring i mit liv. Blandt andet: opsagt fuldtidsjob for at tage på jordomrejse, flytte til ny by, fordi Kim får nyt arbejde, har valgt at gå hjemme og så acceptere den stramme økonomi der følger med det, og der vil nok komme meget mere i samme stil...
Jeg synes det er så rigtigt det Malene siger....enhver er sin egen lykkes smed. Hvor er det bare sundt indimellem at tage sit liv op til revision.
1000 tak for et super indlæg.
Hej I to.. Tak for jeres medspil..;)
SvarSletMalene: Pudsigt I har oplevet lignende - mon ikke det er den "skillevej" man står ved..:)
Jeg er helt enig med dig i, at man er sin egen lykkes smed.. Og at man selv skal ændre og forandre..
Men det kan være svært, når man er tryghedsmenneske, som ikke altid har modet til de helt store beslutninger/til at lave store omvæltninger.. Men ingen tvivl om at mindre ting skal justeres, når de ikke er tilfredsstillende.
Det vi skal gøre lige nu - er at forsøge at blive klar på HVAD det er vi gerne vil og hvad vi skal ændre for at nå dertil..
Tak for dine ord;)
Mette: Tror du har det initiativ, jeg nogle gange er bange for at gribe;) Min største udfordring er at tune ind på hvad jeg/vi vil og hvordan jeg finder vejen derhen.
Jeg er meget imponeret over de spring du/I har taget.. Jeg tror jeg vil lade mig inspirere af det..:)
Men ja - jeg tror det er enormt sundt at være tænksom og revidere af og til.. Og man får så gode snakke af det;)
Tak for dit input!
Kh Anne