Som altid mange mennesker og skrammel, samlerobjekter, retro, legetøj og kluns i en dejlig blandet landhandel. Normalt er jeg bestemt ikke fan af at vaske op i hånden. Men her til aften var opvasken faktisk helt okay.
For det meste bruger jeg lidt, men ikke mange, penge på loppemarkedet. I dag lagde jeg lidt flere penge, men fik også en masse skønne sager slæbt hjem. Nogle vi har kigget efter. Heldigvis havde jeg min partner in crime, mutti, med og hun hjalp med at bære. Faktisk købte jeg alt det ovenstående hos samme hyggelige - og desværre ret prisbevidste - dame, som også solgte mig mit sybord sidste år.
Aluminia Corinna - 3 middagstallerkner, 8 desserttallerkner og en lille flødekande
10 middagstallerkner 'Sonja' også fra Aluminia
En skål som passer til min kaffekande, sukkerskål + lille kande - arvegods fra farmor
En smuk Lotus skål i rigtig god stand
Derudover fik jeg også nogle fine sager til tøserne.
Behøver jeg sige, at jeg næsten altid undlader at lægge planer den sidste søndag formiddag i måneden..?:)
Håber I også har haft en god weekend..?! Hvad min weekend ellers har budt på, skal jeg nok vende tilbage til.. Dejlig aften til jer.