onsdag den 24. april 2013
i farver
Inspireret af Karen har jeg været i gang med at tegne. Jeg synes, hendes version er så fin.
På kopier har jeg forsøgt mig frem med forskellige farvekombinationer - og er nok nødt til at lave flere forskellige billeder. Her er jeg landet på en sikker favorit i mintblå, grå og gule nuancer. Men vi skal vist også have én med lidt mere knald på farverne.
De er farvelagt med Letraset Promarkers købt for længe siden hos Craft Obsessions, hvor de er ret billige i forhold til herhjemme. Men jeg ønsker mig mange flere farver..
Tegneriet fungerer som ren afslapning for mig - det er helt perfekt til en slapper-aften gerne i selskab med en god serie på iPad'en. Og når KL har besluttet, at jeg ikke må arbejde, har jeg jo aftenerne fri - så jeg er gået i gang med endnu én. Denne version så jeg første gang lige her, hvor der er en rigtig god DIY.
Ha' en dejlig dag..
mandag den 22. april 2013
Plus på kontoen
Weekenden er blevet tilbragt i Århus med mine tre dejlige veninder.
Vores mænd og børn havde samlet sig andetsteds - og hyggede sig heldigvis også, som de plejer.
Planen for lørdag var kreative aktiviteter. Alle havde medbragt materialer til et lille projekt, så vi fik lavet lidt forskelligt. Jeg stod for at lære videre at tegne zentangler og fik bland andet selv lært at lave små fine armbånd. Lidt sommerkulør på armene - så er de helt perfekte.
Der var de lækreste hjemmelavede forårsruller på menuen og vi fik et par dejlige tøsedrinks. Søndag gjorde vi et tætpakket Ingerslevs i højt solskin - alle lidt høje over udsigten til en forhåbentlig god og lang loppesæson.
Et par krukker kom med hjem fra marked - til 'renovering'..
Selvom jeg stadig er lidt træt i dag, så er jeg altid grundglad og energioptanket ovenpå sådan en weekend med masser af plusser på veninde- og krea-kontoen. Og helt klar til endnu en alt for stille uge med lockout i stedet for arbejde.
Første punkt på dagsordenen var en tur i haven. Hvert år bliver jeg overrasket og får barnlig kriller i maven, når mine rabarbere begynder at titte frem.... Yndlingsspise..
Se, se, se.... Små fine skud...:)
Jeg håber, din weekend har været lige så skøn?!:)
onsdag den 17. april 2013
Prinsesser. prints og weekendtanker
Jeg elsker, når vi har mulighed for at trække stikket lidt ud og holde en weekend herhjemme i lavt tempo. Det er et fantstisk afbræk til vores normalt hektiske hverdag i højt tempo og med mange bolde i luften. Mulighederne for mere nærvær i børnehøjde og tid til kreativitet.
Sådan har de fleste det nok.
Vi har lige nydt sådan en weekend med tid til prinsesseleg, tid i køkkenet, tegneri og strik. Karoline og jeg nåede også på en lille shoppetur - hun fik byttet fødselsdagsgaver og jeg fik købt et par smukke Bob Noon kort i denne skønne butik, som til mit held ligger lige over for Toys'R'Us.
Karoline guider Frida i at være prinsesse-fe..;)
På jagt i bøgerne efter weekendens kage
Chili con carne in the making
Spændende streg fra Bob Noon
Nye striber til tøserne
Søndag aftens set-up - tegneri inspireret herfra
Næste weekends program byder ikke på hjemmeweekend, men hygge, krea og drinks i Århus sammen med tre skønne veninder. Den slags weekender elsker jeg også..;)
Etiketter:
familie,
hjemme hos os,
indretning
tirsdag den 16. april 2013
På pigeværelset
For et par år siden fik Karoline sit legekøkken, som er bygget op af genbrugs- og loppefund. Det er stadig et hit - måske allermest hos lillesøster og de legekammerater, som kommer på besøg.
Vi har længe overvejet at flytte det ud i køkkenet, men da køkkenet ligger lidt for sig selv og pigeværelset ligger i forlængelse af stuen, er det blevet ved tanken. Så de storpige-forandringer, vi har gang i derinde bliver fortsat inklusive legekøkkenet.
Jeg glæder mig til at vise resten, når vi er tættere på målet.
Vi har længe overvejet at flytte det ud i køkkenet, men da køkkenet ligger lidt for sig selv og pigeværelset ligger i forlængelse af stuen, er det blevet ved tanken. Så de storpige-forandringer, vi har gang i derinde bliver fortsat inklusive legekøkkenet.
Jeg glæder mig til at vise resten, når vi er tættere på målet.
Legemaden er enten hjemmehæklet eller i træ - mest fra Haba
Dejlig solskinsdag til jer.
Etiketter:
børneværelse,
genbrug,
hjemme hos os,
indretning
torsdag den 11. april 2013
Verliebt
Tirsdag var jeg på smuttur til yndlingsbyen sammen med min strikkekyndige veninde. Målet var blandt andet de skønne strikkeforretninger.
I Fandango fik jeg købt et par strikke-gadgets og fik forelsket mig i flere smukke farver garn. Mit største crush fik jeg dog i Tønderings Strik. Fantastisk med en butik, hvor alle modeller er strikket op, så det er muligt at prøve og mærke, inden man investerer både masser af tid og penge.
Jeg faldt for en klassisk vintersweater og endnu mere for denne skønne cardigan i hulkrus. Det må blive mit næste store projekt.. Yarnfreak var desværre ikke åben på sådan en helt almindelig tirsdag - så det må vi ha' til gode.
I må nøjes med telefonbilleder i dag - kameraet var ikke med på tur;)
I dag skulle der gerne blive masser af strikketid - turen går nemlig til København, hvor lærere fra hele landet samles for at demonstrere. Jeg glæder mig til det sociale samvær med kollegerne og til at gøre lidt mere for den fælles sag.
I må også ha' en dejlig dag.
Etiketter:
moi,
skønne sager,
strik
tirsdag den 9. april 2013
Strik, penalhuse og krea-venskaber
Jeg har tidligere nævnt min skønne kollega-veninde, som er en rigtig strikkehaj. Nu har hun også lært mig at strikke efter diagram og jeg har kastet mig over en cardigan med mønster. Til mig selv....
Og jeg er helt bidt - det er strik, der lige passer til mig. Men tålmodigheden er på prøve, for allerhelst skulle den jo være færdig nu - og varme mig på de kolde morgener.
Opskriften er fundet lige her - og jeg strikker den i garnet Lima fra Hjertegarn.
Der er noget særligt over venskaber, hvor man kan inspirere hinanden og dele kreative projekter.
I påskeferien havde vi afsat en hel dag sammen med vores piger til hygge og syning. De fik lært at sy de ønskede penalhuse - og jeg synes, de blev ret fede. Derudover var der også både tid til knyttede armbånd, masser af snak, hulebyggeri og Karoline fik lært at fingerstrikke.
Normalt syer jeg bare mine penalhuse på Gefühl og med alle sømme skjult mellem yderstof og foer. Det kan være lidt besværligt, så jeg har fundet denne gode DIY på en lidt nemmere version med synlig sidesøm i foeret.
Ha' en dejlig dag..
Etiketter:
kreativt,
liberty,
stof,
strik,
syede sysler
mandag den 8. april 2013
Søndagsglimt og mere teak
#1 Midlertidig plads til Sofie Børsting postkortet fra Boligmagasinet - og Fridas sut..;)
#2 Vi bager boller efter Annes lækre opskrift - de kan anbefales!
#3 Yndlings brætspil
#4 Spil på iPad'en
#5 Nyt skab i entréen
#6 Smuk blå farve indeni
Glimt fra en fantastisk, sløv søndag.
Den startede hos min søster og svoger, hvor pigerne og jeg endte lørdag aften efter en 70 års fødselsdag i familien. Hvorfor vi "strandede" der, skal der ikke bores meget i - men det var noget med benzin på en dieselbil - og jeg er ikke stolt af det..;) Men det var hyggeligt.
Resten af søndagen blev brugt på daseri, leg og på at lade op til endnu en uge med lockout. Vi har også fået hængt mit lille skab op i entréen. Det er længe siden, jeg fandt det hos en lokal loppe-dame, men nu har det endelig fundet en plads. Jeg er vild med kombinationen af den lyse mintblå farve og det mørke træ. Det er planen, at Karolines familietegning må vige til fordel for et par fine knager til pigernes overtøj.
Dejlig mandag til jer.
Etiketter:
change away,
familie,
hjemme hos os,
indretning,
møbler
tirsdag den 2. april 2013
Smukt.. og hverdag
Påskeferien blev afsluttet på bedste vis med masser af hjemmehygge, afslapning og små ture ud i det lækre solskin. Lige som vi havde brug for ovenpå en skøn, men også godt booket ferie.
Jeg nåede også et smut omkring mine forældre og fik det smukkeste sybord med hjem. Min mors seneste loppefund - som heldigvis tilfaldt mig. Helt perfekt til de små kreative projekter, som gerne må være inden for sofarækkevidde. Det er også min mor, der står bag den søde lille tunika med ugler i Frida-størrelse. Vi elsker hjemmestrik - og nyder godt af, at begge bedstemødre er ret ferme med strikkepindene.
I dag ramte hverdagen os så igen - eller i hvert fald en form for hverdag. Pigerne har været afsted, manden er stadig nedlagt og jeg er som så mange andre lærere ramt af lockout'en. Godt nok har jeg haft lidt større mulighed for at være ude i solskinnet, end jeg ellers ville med mine 7 undervisningstimer. Men det ændrer ikke på, at det jeg allerhelst ville var at passe mit arbejde.
Det eneste positive, jeg kan se i situationen, er, at jeg som noget nyt ikke skal bruge mine aftener på forberedelse og derfor har haft tid til både at strikke lidt og lave flere lapper til mit langsommelige patchworkprojekt.
Etiketter:
hjemme hos os,
møbler,
patchwork,
strik
Abonner på:
Opslag (Atom)