Vi har haft en skøn weekend - vejret kan jo redde det meste..:)
Forskellige skønnee sager - en Sødahl dåse, en Erik Kold bøtte og ikke mindst das Buch..
På forhånd var det en planlagt weekend uden planer..Det er altså lækkert, når det forekommer.
Fredag var vi på overnatningsvisit hos mine forældre og det nød vi alle sammen ovenpå en hård uge.. Ren slapperi og hygge. Lørdag stod i hyggens tegn - tøseeftermiddag mens manden i huset dømte lidt bold. Vi legede i haven, gik tur og fik nuslet med lidt perler. Jeg har længe - og endnu mere efter
Wenches pingvinindlæg - været lidt vild med med de skønne skabninger. Så sådan én skulle jeg da forsøge at fremstille i perler.. I mine øjne ligner den vist lige så meget en ugle
(den kaldes pinguglen herhjemme) men Karo var sikker i sin sag og sagde "Pingviiiiiiin", da hun så den. Det må være et succeskriterie, at den er genkendt i børneøjne..:)
Kaolines lille kasserolle og kande er også loppefund fra weekenden
Lørdag aften stod den på lækker mad og frugtsalat til dessert. Desværre endte vi med endnu en nat med grædende Karoline med ondt ondt i maven og ingen ro.. Så hende lå vi med, gik rundt med og nussede hele natten. Endnu en omgang forstoppelse/oppustethed, som bare gør nas på hende..:( Så først kl.07 fik hun lidt ro og vi alle sammen lidt søvn. Pyh det er hårdt! Så er man bare ikke helt menneske den næste dag..;)
Men op det skulle jeg, da mit vækkeur ringede 9.30 - årets første bagagerumsmarked i byen åbnede nemlig kl.10 - og det må man da ikke gå glip af.. Fik også lidt godter med mig - både småting, et par store zinkbaljer til nogle af havens blomster, et par bogkasser og ikke mindst en Elsebeth Gynther bog.. Godt nok den fra 5-12 år, men pyt - der er mange fine ting deri.
Resten af dagen stod på hygge i haven og ikke mindst kaffe og lækre muffins á la
Christina på terassen..
Denne uge bliver endnu en monster-uge i lærergerningen med møder, samtaler og ikke mindst emneuge i min egen klasse, så den begyndende ondt i halsen og feber forsøges manet i jorden med masser af the med honning og Biostrathdråber..:) Men så er det jo lækkert at man kan nyde og hygge sig med sin skønne datter.. Lige nu dog med Peter Pedal på tv'et og fladen ud på sofaen, mens farmand handler..;) Det er godt, vi har en hyggetrold, der orker at slappe af, når mor her er underdrejet.
Heldigvis kan man jo sagten hækle lidt svampe i liggende sofastilling - samlingen vokser. Lige indtil Karoline nupser dem altså.. Hun er også svampehooked..