Desværre er jeg ret besværet af alt for meget væske i kroppen (#%>**¤""###!!!!) og skal næsten hver halve time ligge med fødderne opad, for at de ikke gør nas (oh the joys of pregnancy).. Ingen brok over det - jeg har fået læst et par tykke bøger og set en masse tv... Og så er det jo af en lykkelig årsag..
Men tiden ved symaskinen bliver lidt afbrudt...
Jeg er dog næsten nået i mål med projekterne...
# 1 Dynebetræk x 2
Et styk dynebetræk til kommende lillesøster. Det mangler at få bagside på - men det kommer i aften, når krudtuglen sover og manden er til bold..
Og endnu et babybetræk. Det er givet i gave til min dejlige venindes mindst lige så dejlige lille pige, som var på besøg her i weekenden.
De er næsten ens - dog har lillesøsteren fået lov at putte sig med to lapper af de søde fugle.
# 2 Slanger
Én slange er færdig og er allerede flyttet ind hos Karoline - hun putter med den om aftenen.
Der er gjort klar til en til baby også - men den har jeg ikke helt nået at gøre færdig.
Ét par vinterbukser til Karoline er det blevet til. De tog lidt lang tid, da jeg selv har kastet mig ud i at kreere mønsteret. Faconen skulle jo gerne være lige, som jeg ville ha' dem. Det er de næsten - men jeg kunne godt bruge lidt hjælp til, hvordan jeg undgår det lidt lave skridt (lige til den gode side hængerøv) og lidt for meget stof mellem benene og foran...... Anyone??
Fordi det er et prøvepar, er bukserne blevet helt simple i lækker grå velour og stribet rib - så går jeg all in med lommer og hele pivtøjet på de næste..
Og så må jeg ha' lagt hjernen i blød til den næste uges To Do..
Ha' en dejlig aften..