onsdag den 15. februar 2012

Kreadage og godt selskab

I går var Frida og jeg til krea-hygge-dag sammen med 7 andre ret lokale blogpiger - og en skøn lille babydreng.
Jeannett lagde hus til mange timers hygge, sludren og kreative sysler - og sørgede ikke mindst for lækker lækker mad. Den kriller, der var i maven, da vi kørte hjemmefra, blev heldigvis hurtigt afløst af god stemning og godt selskab.

Der var også arrangeret solidarisk krea-pakkeleg. Min gave var disse sager.


En cirkel'ranke', penalhus fyldt med retrostof og en matchende nøglering.

Penalhuset er ret nemt - kun foret, som skal syes i i hånden, tager lidt tid.


 Min gevinst var disse smukke øreringe fra Christina.

Tak for en rigtig dejlig dag, Tina, Tina, Mejse, Louise, Jeannett, Rakel & min baby-fodrings-makker Christina;)! Skønt at møde jer/se jer igen.

Mit kamera lå desværre derhjemme - men I kan se billeder hos nogle af de andre...;)

Tirsdag stod på mere kreativ hygge.
Jeg og mit lille smilende vedhæng, Frida havde en sydate med to skønne kollegaer. Jeg fik vist snakket mere, end jeg fik syet. Men jeg fik dog begyndt på denne 'halv sol' nederdel i bredriflet fløjl til Karoline. Hun har forelsket sig i mine små lapper elefantstof - så selvfølgelig skulle hun ha' lommer med dem.


Hvor har det være skønt med to dage med fokus på det kreative! Pt fylder søvnunderskud og (om natten) ikke sovende baby utrolig meget - så det er lækkert at tage sig tiden til noget, der giver overskud og som jeg elsker så meget. Skønt..!

15 kommentarer:

  1. Det lyder hyggeligt og jeg er vild med penalhuset!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bare rigtig hyggeligt;) Og tak for rosen..:)

      Slet
  2. Hvor lyder det bare hyggeligt - og sikke fine sager du selv havde med til pakkelegen - og glæder mig til at se den færdige nederdel, rigtig sød kombination :)

    Kender godt det med at blive ladet helt op, når man får lidt tid til krea, jeg bliver helt glad og varm indeni når jeg får lavet lidt selv, og glæden ved at give mine børn en lille ekstra ting, gør bare det hele så meget værd :)

    Kh Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak;) Og ja - den der optankning af energi er guld værd.

      Slet
  3. Sikke hyggeligt det lyder ;0)
    Er ret vild med dit penalhus... Mon der kunne snige sig en DIY afsted på det engang tænker jeg håbefuldt?
    Hilsen Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det også;) Jeg laver gerne en DIY næste gang jeg laver et mere - men faktisk har jeg fulgt denne DIY, som er helt fin. Nemt at gå til;)
      http://londonmummy.typepad.com/london_mummy/2008/10/sewing-tutorial---lined-pencil-case-or-pouch-with-central-zipper.html

      God fornøjelse..:)

      Slet
  4. Åh jeg er også bare vild med dit penalhus og tænker også om du har en diy på den? Fik allerede øje på det da jeg så billeder hos en af de andre. Farvekombinationen er så fin :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ;) Tak for det..
      Jeg har fulgt denne DIY - laver gerne flere billeder næste gang.
      http://londonmummy.typepad.com/london_mummy/2008/10/sewing-tutorial---lined-pencil-case-or-pouch-with-central-zipper.html

      Slet
  5. Åååh, hvor lyder det bare hyggeligt! Både baby (måske knap så meget de vågne nætter) og kreasysler i flok. Bare jeg kunne sy. Superfint penalhus! KH Pernille

    SvarSlet
  6. Farvekombinationen på penalhuset er virkelig flot! Det var nogle rigtig lækre gaver du har fået lavet. Og sætter mine spekulationer om hvad pokker jeg mon selv skal lave til den kreative pakkeleg jeg skal til lørdag. Men helt sikkert når jeg ikke lige så fine ting som dig.

    Det lyder fantastisk med alt den kreative hygge. Gid det var mig som stadig var på barsel og havde den samme tid. (rønnebærerne er sure, haha!)

    Håber Karo bliver glad for den fine nederdel og dejligt at hun efterspørger dine kreationer. :)

    Håber det bliver bedre med natteroderiet. Man bliver jo nærmest sindsyg, og i bedste fald zombie, hvis man går alt for lang tid uden tilstrækkelig søvn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maiken:) Er nu også lidt misundelig på det selskab du skal befinde dig i på lørdag;) Du skal nok finde på noget lækkert.
      Og tid.... Kreatiden er meget knap - har bare en mand med ferie i denne uge;)
      K synes nederdelen var fin - tror mest det var det sjove i elefanterne;) Og ja - er ved at være på zombiestadiet.....;)

      Slet
  7. Hvor lyder det da bare fantastisk hyggeligt :) skønt!!!

    Kh

    SvarSlet
  8. Det var så fine gaver. Tror penalhuset skal bruges til hæklenåle, for selvom jeg er lærer bruger jeg faktisk ikke rigtig penalhus:-)

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne