onsdag den 28. marts 2012

Strandet..

.....på en tilfældig villavej her i byen..




Baghjulet er fladt (€&**%#¥##..), manden er hjemme ved tøserne og jeg sidder og triller tommelfingre og bander lidt over, at jeg ikke hørte bedre efter, dengang jeg hjalp min far med at skifte dæk......




Ufedt at være strandet to kilometer hjemmefra, mens jeg venter på Falck. Maven er sulten og ærgelsen over, at butikkerne lukker, før jeg kan komme derned og hente min længe ventede KitchenAid, er ret stor..
Men heldigvis er der varmt herinde, god musik på P3 og strøm på iPhonen..
Jeg trængte godt nok til en lille afslapper - havde dog ikke lige tænkt det på den er måde..;)
- Posted using BlogPress from my iPhone

På tur

I dag triller jeg afsted med Frida og en læsset barnevogn.
Destinationen er Århus og hygge med gode veninder og babyer.





Mit strikkeri er puttet i tasken sammen med de 2 boligblade, jeg er bagud med.
Men lille Frida vil helst ha' en oplevelse ud af sin første togtur, så vi hygger i stedet..:)

Ha' en dejlig dag..

tirsdag den 27. marts 2012

Min store solstråle..

De sidste par dage har vi fejret den skønneste solstråle.
Karoline har længe set frem til i går. Til besøg af børnehavens piger, til gæster, gaver og hygge.
"Og når man er 4 år, må man selv gå i gymnastiksalen, mor."

Lækker lækker lagkage efter denne opskrift - mums!

 Festlighedernes midtpunkt

 Søndagens solskin blev til havehygge med gæsterne

Karoline fik sit første Lego. Jeg havde helt glemt, at det er noget af mit favorit legetøj

Fælles afslapning i sofaen sidst på eftermiddagen søndag

Stuen pyntet til fest for gul stues piger i går

Borddækning med cirkusstemning

 Kæmpe hit - frugtspyd

Klovnekager - muffins med makron og hindbær og pynt;)

Karoline i sin nye smukke kjole - syet af denne dygtige blogger

Lillesøster tog festlighederne i stiv arm - hun sov fra det meste

Svigerfamilien var på besøg i søndags til fødselsdag i det smukkeste vejr og i går blev huset først indvaderet af 10 små søde piger og senere mormor og morfar. På søndag tager vi sidste runde..
I går aftes sov Karoline tidligt og tungt - mæt af indtryk og spænding.

Men så kunne vi voksne jo sidde og nyde - nyde følelsen af en dejlig dag. Nyde tanken om de 4 fantastiske år vi har haft sammen med Karoline. Jeg kan ikke helt forstå, at det går så stærkt og at jeg allerede har været mor så længe. Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg ser tilbage på alle oplevelser, udfordringer og glæder, vi har haft de sidste fire år i hendes selskab.

tirsdag den 20. marts 2012

Tirsdag



På sådan en træt og tung tirsdag har jeg tilladt mig lidt luksusmorgenmad.

Resten af dagen skal jeg vist bare være praktisk. Når manden kommer hjem skal der langt om længe hentes reoler og vi skal prøve at finde fødselsdagsgaver til vores dejlige store pige. Utroligt at hun om en uge allerede bliver 4år - jeg synes lige, vi har fået hende.

 Karoline 5½ måned - ligesom Frida er nu

 Karoline 1 år

 Karoline 2 år 

 Karoline 3 år

Karoline næsten 4 år....

søndag den 18. marts 2012

Søndag


God læsning

Akkompagneret af strikketøj og masser af the

Karoline og hendes veninde leger i haven i silende regnvejr

Min bedre halvdel har også smidt stængerne op.

Karoline

Søvnmangel, natteroderi og et indretningsprojekt, der er strandet på grund af manglende idéer, dræner mig og gør mit humør halvfladt og mit overskud ikke eksisterende. Jeg bliver en brokmås og den rolle er jeg ikke god i..:)
Men en søndag som denne med et dejligt frokostvisit og derefter stille 'mortid', mens Karoline havde selskab af sin veninde fra børnehaven. Det gør godt! 
Vi har ikke brugt weekenden på noget særligt - vi har bare været og slappet af. Og ind i mellem kan det også føles ganske særligt.


Aftenens program ser vist ikke meget anderledes ud. Bortset fra lidt til den søde tand.
Ha' en dejlig søndag aften.


* Og sidder du med en indretter i maven og har lyst til en udfordring med - især stuen - i vores lille typehus i det midtjydske, så hører jeg meget gerne fra dig..:) Ikke så meget til nips og stil - men mest af alt til at gennemskue den optimale løsning, så vi får mest muligt ud af vores stue, som rummer mange funktioner..

onsdag den 14. marts 2012

Barndomsminde

Hjemme ved mine forældre hænger denne lampe.


Den har været en del af mit barndomshjem, så længe jeg kan huske - både i de helt tidlige år i 80'er hjemmet med brune vægge på Sjælland og i det nuværende, heldigvis noget lysere, hus. For mig er det én af de materielle ting, som i den grad symboliserer hjem. Sidst vi var derhjemme, knipsede jeg disse billeder - bare fordi. Lampen kommer ikke helt 100% til sin ret på billederne, men man kan nok godt få en fornemmelse af dens udtryk.



Jeg synes, den er smuk og så giver den det skønneste hyggelys. At det er min far, der selv har lavet den, gør det jo kun endnu mere personligt.

Måske jeg skulle prøve at lokke ham til at lave en opdateret udgave anno 2012 til mit hjem...;)

mandag den 12. marts 2012

Hæklet clutch

Vi har været på farten hele weekenden, så i dag har været en meget stille mandag med benene oppe. Mens Frida boblede i barnevognen, blev jeg endelig færdig med min clutch. Den har været meget længe undervejs.
Siden Rakel viste sin clutch frem, har jeg haft en idé om at lave et eksemplar hæklet i starstitch. Den er blevet lidt mindre, end jeg troede, men den passer perfekt til mine hæklenåle.



Jeg har foret den med det fine stof i libertystil fra Stof 2000.


Jeg har gravet lidt i min knappesamling for at finde en knap, der passer til.





Det er ikke dårligt, når et besøg ved svigermor som sidegevinst både byder på kvalitetshækletid i bilen og et længe ventet besøg i Stof 2000. Denne stak kom med hjem til kommende projekter.


Næste hækleprojekt er en større clutch helt i stil med den, som de dygtige Yarnfreak piger har lavet. Du kan købe deres opskrift her.

lørdag den 10. marts 2012

Sommeroutfits

Mine tøser skyder 'i vejret' med raketfart for tiden. Karoline har længe ligget i den samme størrelse, men nu er der udsigt til at hun rent faktisk trænger til nyt tøj i skabet. Når selv manden bemærker det, er den vist god nok..;) Men så har jeg jo en god undskyldning for at shoppe lidt.

Jeg tror, disse to sager fra H&M bliver favoritter herhjemme til sommer.


Fin sommerkjole til Karoline - elsker striberne og de farvede små knapper.


Sommerbuksedragt til Frida i tynd bomuld. Jeg er vild med de små prikker og sløjferne på stropperne.

Bemærk også de fine bøjler - den ene er ca.25år ældre end den anden..;) 

God weekend..

torsdag den 8. marts 2012

Mere ris..

Der skulle selvfølgelig også laves risposer til mine egne tøser.

Og i dag var der lige en lille time til at lave det sidste. Nemlig fylde ris i og lukke. Desværre løb jeg tør for ris undervejs - men det blev alligevel til 19 styks i tøsefarver. Held i uheld måske - for der kunne faktisk ikke på nogen måde stoppes flere risposer ned i den lille cirkuskuffert, jeg havde købt til dem.






De hittede hos Karoline og er blevet brugt hele eftermiddagen.
Vi har skrevet navn, lavet mønstre på gulvet, jongleret og kastet til måls i en bogkasse.

Da manden kom hjem med bilen, drønede jeg i Netto efter 4kg ris - så skulle der gerne være til resten af de klippede poser. Og måske en gang risengrød..;)

Selvforkælelse

Der er landet nogle gode sager i min postkasse.

Jeg har længe sukket over Ninnas fine nøglesnore med et strejf af neon. Nu kan denne aquafarvede skønhed holde styr på mine nøgler. Ikke mindst når jeg skal tilbage til den hektiske hverdag hos eleverne. Der er heldigvis et par måneder endnu før "det virkelige liv" banker på.


Som mange andre er jeg også faldet for Karens fine huse. Så da der var endnu en sending i sigte skyndte jeg mig at slå til. Nu bor der 10 skønne Fabech Huse hjemme hos os. Fem af dem har fået plads på chatollet.



Karoline er også en fan og vil gerne lege med dem.


Tusind tak for responsen på mit indlæg i går.. Jeg svarer jer lige hver især, når bettefisen sover..;)