En aften på skadestuen..

Efter en hyggelig gang spisning ved vores venner i går, måtte vi en tur omkring lægevagten, skadestuen og røntgen..:o( Karolines lille arm havde fået et vrid af en art, da jeg skulle hjælpe hende op fra gulvet.. Årh det er det værste!!! At se sit barn have så ondt... Vores lille glade mus, som nærmest aldrig græder, græd og græd - hun var helt utrøstelig.. Da armen skulle i røntgen klemte hun min hånd og kiggede på mig med bedende øjne og hulkede bare "moar...moar", fordi hun havde så ondt... Jeg var helt færdig! Det dur jeg bare ikke til...

"Heldigvis" har hun prøvet det for 4måneder siden, så vi kendte tegnene - men dengang var det albuen og den kunne sættes på plads.. I går kunne de ikke rigtig se noget og vi skal bare vente og se om det går i sig selv.. Øv at skulle ta' hjem med en lille pige som bare er i smerte..

I dag har hun været hjemme med sin far - hun er i okay humør, men bruger ikke sin venstre arm..:(

Og så er det den dårlige forældre følelse kommer op i mig... Inden for de sidste 4 måneder har vi 'besøgt' skadestuen 3 gange - 2xarm og en gang, hvor en flænge i panden skulle limes (billedet er fra den dag;).. Og i går bemærkede de da også lige de fine blå mærker i hendes pande efter et sammenstød med en dørkarm.. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om de nu holder et ekstra øje - om de tænker deres om vores "hyppige besøg" - og allermest om vores skønne lille tøs er særligt klodset/har lidt sarte led.. I forvejen bliver jeg bare så utilpas, når hun har ondt og ikke kan forstå det...

Håber det er bedre her efter middagsluren, så jeg kan få et lille smil..