onsdag den 29. september 2010

Udstyrshjælp...

Ja øh... Det der efterår og 'nødvendigt' med udstyr til Karoline kommer altså en smule bagpå os i år - og er måske trådt bare lidt i baggrunden på grund af brylluppet.. Men nu skal det være - også ifølge dagplejemoren..:)

Men hvor er jeg bare i tvivl...
Vi har kun erfaringer med Reima (og Mikkline som ekstra) flyverdragterne.. Men desværre er moren ikke helt hooked på den á la lilla farve, de har i år..(hvem sagde sekundære behov??) Nu er øjnene faldet på MiniAture - eller Molo, som er det eneste, de har tilbage i den lokale lækre tøjbiks..




Egentlig er jeg rigtig meget til MiniAtures doucede farver (gerne den lilla)- også fordi de går super godt til hendes brune Angulus støvler.. Men da hun kom i den panglilla Molo nede i byen, var den også ret lækker! Især den lidt smalle facon - det virker til at give mere bevægelighed.. Men bliver jeg træt af den pang? Og går den til brun..?
Og så det nok vigtigste spørgsmål - er der nogen, der har erfaringer med de to mærker som vil give lidt inputs til en af og til novice-mor?:)

Lækker efterårsstrik

Jeg har vist før afsløret, at vi er så heldige, at både Karolines mormor og farmor er rigtig gode til at strikke..


Denne gang er det min mor, der har været i gang med denne lækre kjole til Karoline.. Den er super blød og flot sammen med de fleste farver. Jeg er vild med det gule og det lilla sammen med..





Der fulgte også et par benvarmere med - så nu kan hun både være varm og smart i efterårskulden..
Fik jeg nævnt at jeg elsker grå..?:)

mandag den 27. september 2010

Smugkig

Så får I lige et lille smugkig på de der bryllupsbilleder.. Som lovet..;o)
Jeg har udvalgt nogle af mine egne favoritter - både nogle lidt opstillede og nogle øjebliksbilleder. Jeg bliver selv stadigvæk (og forhåbentlig længe endnu) utrolig glad og ret bevæget, når jeg ser dem. Dejlige minder om dagen.
De får lov at tale lidt for sig selv uden nærmere præsentation..













Det er lidt (men ikke for meget) specielt at vise jer den fulde (dog ret pyntede) sandhed.. Jeg har vist ikke selv optrådt mange gange på billeder her på bloggen..;)

søndag den 26. september 2010

Sengetæppe eller dynebetræk...?

Hm... Nu er jeg nået lidt længere med min weekendssysleri - og så er jeg blevet i tvivl.. Mest fordi manden herhjemme hele tiden har troet, at jeg havde gang i et sengetæppe, mens jeg har haft dynebetræk i hovedet..

Egentlig ville det jo være super fedt som sengetæppe også og fordelen er, at det så pynter hele tiden - og ikke kun, når det lige er dét sengetøj, vi har på.. Men får man det brugt på en juniorseng..?:)
Eller ville det bare være bedst som dynebetræk..


Hvad ville I vælge? Hvad bruger I mest hos jer..
Håber på lidt råd - jeg kan alligevel ikke komme videre før i morgen, da jeg ikke har nok bagsidestof på lager.. Ellers må jeg jo bare lave begge dele..;)

lørdag den 25. september 2010

Endelig!

Efter alt for laaaaang tids pause lavede jeg i dag en date med symaskinen mens Karoline sov til middag... Det var skønt! Jeg nyder at sidde dér og nørkle ved min nye krea-plads..


I dag hvilede jeg endda mit bagparti på et ret lækkert stykke inventar. Nemlig vores Eames stol, som er en bryllupsgave fra mine forældre.. Indtil videre har vi kun den ene - men 3 mere er på vej med forsinket levering.. Damn man sidder godt i dem og jeg glæder mig til de skal pryde vores stue..


Jeg blev næsten færdig med et retro dynebetræk til krudtuglen - jeg tror, det bliver ret godt og kommer til at klæde hendes kommende seng smukt.. Så jeg har aftalt en second date med maskinen i aften på trods af visse fejl og manglende dateegenskaber fra dens side. Lyset er nemlig gået, undertrådsspolen gået i stykker og ja - jeg sukker efter en nyere og lidt bedre model.. Indtil da må jeg nøjes - og i denne sammenhæng er en halvgod date og en udslidt model vist også bedre end ingen..
God lørdag aften til jer andre også..

torsdag den 23. september 2010

Et sandt kup

Jeg har længe sukket efter smukke retro udtrækssenge som f.eks. denne eller den her - og drømt om at sådan én skal afløse Karolines tremmeseng, når hun er klar til det (nu vi ikke lige har haft pengene til en Juno). I sommer besøgte jeg Retrovilla og var meget tæt på at investere i en af de senge, der stod og kaldte på mig.. Pengene var ikke lige til det - så jeg lod drømme være drømme.

I sidste uge kom min dejlige kollega og spurgte, om vi havde købt juniorseng til tøsen - for de skulle af med deres.. I kan tro jeg var lige ved at juble (meget) højt, da jeg så hvad hun gerne ville sælge til mig for billige penge.. Nemlig denne skønne seng, som vi lige har hentet i dag..

Karoline er allerede vild med den og ville her til aften gerne "sove i ny seng" og moren kan ikke få armene ned. Men det stiller den vægelsindede Fru Sand i et dillemma.. For hvilken farve skal den beriges med.. Jeg har flere favoritter på idélisten - både panggul, lys eller mørk lilla, mintblå, sart gul.......


Hvad ville du vælge til sådan en lille smuk sag..?

mandag den 20. september 2010

Overvældet

Jeg smiler stadigvæk..

Over vores fantastiske lørdag. Vores stue bugner af lækre gaver og blomster, vores hoveder er fyldt med indtryk og dejlige minder og vi havde lige den bryllupsdag, vi havde forsøgt at drømme os til. For jeg kunne slet ikke ha' forestillet mig så skøn en dag..

Den følelse af lykke og varme hele dagen igennem (på trods af kraftig vind i West) og bare det at være omgivet af alle dem, man holder af. Jeg er stadig helt overvældet og er slet ikke færdig med at "bearbejde" dagen. Jeg er så taknemmelig for de mennesker, vi har i vores liv. For venner og familie, der alle har gjort en kæmpe indsats for, at vores dag blev så utrolig fantastisk. Hyggelig, rørende, sjov og festlig..

Jeg skal nok vende tilbage med flere billeder, når vi modtager dem. Men her kan I lige se et glimt af den brudebuket min mand havde bestilt til mig.. Jeg elsker den! Jeg synes den passer perfekt til et tidligt efterårsbryllup og til mig..


I dag har vi en fri-/omsorgsdag, som nydes i selskab med Karoline. Vi har rå-hygget i regnvejret med leg, varm kakao, middagslur og eftermiddagssmoothie.. Ren afslapning og der er god tid til små snakke om vores mange oplevelser i lørdags..


I aften står den på ultra kort forberedelse og ellers Medical Night og at blive opdateret i blogland..:)