fredag den 3. maj 2013

Opskrift på saltmandler - og mortanker

I denne uge har min store pige forladt sin vante tryghed på gul stue. I hendes børnehave rykker de store børn nemlig sammen på én stue 1.maj det år, de bliver 5 år. Det betyder en lidt anderledes og mere selvstændig hverdag med nye voksne og børn.
Heldigvis er de en god flok fra hendes stue, der følges, men det er alligevel et stort skridt for min skønne pige, som lige skal bruge lidt tid på at knytte sig til nye mennesker. Hun har glædet sig længe og det er nok mest os forældre, der har set det som en stor forandring.

Men vi var meget enige om, at hendes to dejlige pædagoger, som har været hendes tryghed i to et halvt år, skulle have en gave som tak for en god og tryg tid.
Karoline valgte en Dahlia til dem hver og så gik vi i køkkenet for at lave små lækkerier.








Inde hos Ann-Christine har jeg fundet en god opskrift på vanilje-sirup og derudover lavede vi også en stor portion af vores yndlingssaltmandler.
Vaniljesiruppen er rigtig lækker både på små tykke pandekager, i café latte og over min morgenmads-skyr. Opskriften på saltmandler har jeg fået af min veninde. Simple og hurtige at lave - og en klar favoritsnack i madpakken.

Saltmandler:
200-250 g. mandler
½ dl. vand
2 tsk. salt

Saltet opløses i vandet og mandlerne vendes i. De lægges på en bageplade med bagepapir og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10-12 minutter.

Et voila - easy peasy..:)

Nu er der dømt tiltrængt weekend - med loppetur, hygge med pigerne og en stor bunke rettearbejde på skrivebordet.
God weekend til dig også.

7 kommentarer:

  1. Lækre lækre sager - skal klart prøve at lave begge dele :-) Knus

    SvarSlet
  2. Mums det lyder lækkert med vanilje-sirup og salt mandler.
    Jeg er helt overbevist om at Karoline hurtig bliver tryg ved den nye stue og ved de nye voksne, men forstår godt dine følelser, man er jo MOR ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg håber hun klarer forandringerne godt - fordelen er, at det jo er samme hus, så mon ikke hun hurtigt omstiller sig? Ingrid har rykket gruppe hvert år (børnene følges, men med nye kontaktpædagoger), og det er gået helt smertefrit. Faktisk har det været med stor stolthed at rykke en gruppe op. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I øvrigt er det da også nogle gode lækkerier I fik lavet jer. :)

      Slet
  4. Hej, kan ikke maile til dig men har skrevet en kommentar ang chatollet som jeg gerne vil købe. Vil du maile eller sende en SMS 21248499. Tak :0)

    SvarSlet
  5. Åhh hvor jeg kender det Anne- Det er hæsligt at skulle sige farvel til noget trygt og godt.. men mon ikke hun kommer til at elske det, når der er gået noget tid? Knus C

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne