Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel værelse. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel værelse. Sortér efter dato Vis alle opslag

onsdag den 5. januar 2011

Smugkig: Karolines værelse

Vi er ved at være godt på vej derinde..


Min sygdom før jul ødelagde mulighederne for at blive helt færdige til jul - men de par dage, vi var hjemme i ferien, fik vi ordnet lidt flere ting.. Krudtuglen selv nyder det "nye" værelse i høj grad - især køkkenet og det lille bord ved sengen er et stort hit. Dukkehjørnet nyder hun også - men jeg mangler liiiige at få det til at fungere optimalt.. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på - men jeg leder videre;)
Der mangler stadig al pynten på væggene, hendes Ball-natlampe som er i gang med gul maling, den hvide stol som skal shines og dekoreres, et gardin til at skjule det grå mørklægningsgardin, sættekassen som endnu ikke har fundet sin plads og så alle de småting som endnu kun er på idéstadiet endnu..
Mest af alt mangler vi idéer til, hvordan væggene ikke fremstår så hvide og bare - fordi der ikke er høje møbler - men tankerne går på tapetbilleder, tapettræ og lignende - men det må heller ikke blive alt for overvældende..
Men nu kunne jeg ikke vente med at vise lidt frem derindefra - så må jeg opdatere, når vi er tættere på det mål, der ikke er defineret endnu..;)

Men her får I en lille tour i det bette værelse... Der er dømt billedspam - jeg advarer på forhånd..

Legekøkkenet

Lækker Haba madkurv
Æggebægrene bliver flittigt brugt - til kopper, til morgenmad m.m.

Det smukke skab med indhold til bagning

Den gule farve her er vi ikke tilfredse med - så når tiden er der, får den en ny make-over..

Kaj og Andrea holder øje


Det store overblik
Den føromtalte seng og skønne julegave Hopimist birdies

Et hygge-/kreahjørne - stolen skal pimpes og bordet er egentlig en nødløsning fra min mormor-arv

Skønne træperler fra Tiger - klar til leg.. De andre skuffer indholder smykker, farvekridt og lign.

Det er lækkert at have arbejdet på noget - og så guldklumpen er glad for det (manglende detaljer eller ej)..

onsdag den 3. november 2010

Juleplaner

Først vil jeg lige sige, at det altså ikke er helt så sindsoprivende-og-nervepirrende-spændende juleplaner, som det måske endte ud med at lyde....;o)

Men tilbage til det med julen... Altså jeg er jo helt klar! Til at tage fat på juleriet - jeg er i julestemning, har købt lidt nyt julepynt (shyyyyy... manden er ikke fan af julepynteri) og lægger fra land med mandariner og julelignende Kusmithe som dagligt indslag.
Om 1½ uge skal jeg endda til årets første julefrokost med dejlige veninder i smilets by..


Men vi har de sidste par år haft en dårlig vane med alt for meget stress op til jul. Vores familie bor alle i køreafstand (nogle mindre end andre) og når man som Karoline er beriget med 3 hold bedster, 5 onkler og en moster og andet skønt familie, vi gerne vil se over julen, bliver det hurtigt en masse køren rundt. I år vil vi ikke bo i en kuffert og farte fra sted til sted hver eneste dag. Det er første del af planen;o)
Dermed ikke sagt, at vi ikke vil se al vores skønne familie, men det bliver med ro på og hyggeligt hjemmedage imellem. Sidste år fandt vi ud af, at vi ikke fik meget ud af familiehyggen, når den i den grad var lagt i skema og utrolig kortvarig. Derudover vil vi forsøge at lægge hus til noget af hyggen..

Er vi de eneste, der næsten kommer til at ligge vandret i juledagene, hvis man ikke passer på..? Hvordan løser I andre udfordringen med mange mennesker man gerne vil se, hyggelige planer og behovet for hjemlig feriehygge?


Den anden og nok lidt mere spændende del af planen er vores julegave og kalendergaveidé til Karoline. Hun skal simpelthen ha' et nyt værelse... I den forstand, at vi vil rykke rundt og give nyt indhold til hendes bette værelse. Den skønne retroseng skal males og rykkes ind. Og så skal pladsen optimeres - ud med alt det overflødige og ind med de lækre løsninger til en lille stor pige.

Hun elsker at være i køkkenet - så det største projekt bliver et køkken opbygget af loppefund, pyntet med maling og tapet. Vi har allerede et par ting fra sommerens loppemarkeder og jagten er gået ind på de helt rigtige møbler til at bygge det op af.
Hendes pakkekalender i år bliver derfor hovedsagligt en masse lækre ting til køkkenet - og værelset. Jeg har gjort klar til hæklede grydelapper, et lille forklæde, strikkede karklude á la Karen Klarbæk, hæklede kager og flere filtmuffins...

Flere idéer modtages med kyshånd - der er langt op til 24..

tirsdag den 10. januar 2012

Tanker på tur

I formiddags gik Frida og jeg i mødregruppe i solskinnet. Skønt med den friske luft og varme solstråler - så gør det ikke noget, at turen tager 25 minutter.. (lidt noget andet end i Århus med Karoline, hvor alle i mødregruppen boede indenfor 200m..;)


Det var også jomfruturen for mine nye smukke støvler.... Elsker dem!! Elsker knap så meget de fine vabler, jeg har fået af dem.. Hvordan er det lige, jeg går dem til mest smertefrit?


Men det var en tur, hvor tankerne fik lov at få plads - nogle af de der tanker, hvor man ville ønske, nogen bare ville servere den rette løsning eller de korrekte svar for én, så det ikke behøver fylde mere.

Et af de dillemmaer, som har fyldt et stykke tid er vedrørende vores skønne Karoline. For at gøre en lang historie kortere, så har hun længe været utryg ved puttetid og har kun villet falde i søvn, hvis én af os sad/lå hos hende og holdt hende i hånden. Derudover er hun vågnet næsten hver nat de sidste mange måneder, har kaldt og ofte været ked af det og så er manden vandret ind til hende og sove på en madras, så hun kunne være tryg. Den sidste måned har hun så heller ikke villet sove i sin seng - men kun på en madras på gulvet - og igen kun med én af os ved siden af. Og hun har givet udtryk for at hun var bange - at det stormer og rusker i mure og tag for tiden, hjælper ikke ligefrem på det. Om dagen vil hun heller ikke altid gå alene ind på værelset efter ting - og slet ikke være derinde alene.. Desværre noget der er kommet efter december måneds nisseri...

Det gør bare ondt indeni at mærke, at hun er utryg. Og det har været svært at hive hende ned i dobbeltsengen, når hun er vågnet om natten, fordi jeg ligger ned og ammer. Men vi blev enige om, at vi måtte prøve at gøre et eller andet for at afhjælpe hendes utryghed.

Og hvordan gør man så bedst det?

Vi har vendt og drejet mulighederne - både her og nu løsningerne og de mere langsigtede. Og vi endte faktisk på, at prioritet nr.1 er at gøre hende tryg - og det bliver hun bedst sammen med os - væk fra værelset.
Så i eftermiddags rykkede vi hendes seng ind i vores bitte soveværelse. Så nu sover vi på rad og række og håber, det hjælper..;)
Tanken er så, at vi gør det sålænge behovet er der og det fungerer - og måske indtil Frida og hende sammen kan rykke ind på et værelse. Og børneværelset bliver nok byttet om med krearummet, så Karoline "starter på en frisk" med deres værelse..
Så må aften-hygge-tv-kigning, muttis elskede "læse før jeg skal sove" og andet godt fra soveværelset lige være lidt på stand by så længe..

Pyh - det blev en lang og ret personlig smøre... Men det fylder og har bare fyldt meget! Især fordi, hun endnu ikke helt har kunnet sætte ord på hvad, hun er bange for. Så jeg håber og krydser fingre for, det er den rette løsning.

søndag den 12. december 2010

WIP - nyt i hjemmet og julekager

Fredag havde vi en afslappende hyggeaften hjemme og en træt træt aften endte med en overraskende overtræt-energi. Vi fik malet Karolines nye seng, en tavle til køkkenet og en plade til projekt "Karolines nye værelse". Karoline valgte selv farve til sin seng: "Blå, mor! Blå.. Eller lilla.." Så moren hoppede på den lilla og synes det var et fint kompromis. Og jeg fik tapetseret og lakeret legetøjskasserne, der har ventet længe på en make-over. At vi først ramte puderne efter kl.02 kunne mærkes, men skønt at få sat nogle krydser.



Nu nærmer vi os - jeg glæder mig meget til næste weekend, hvor vi rigtig skal forvandle på pigekammeret. Der er tegnet skitser, købt ind og hentet forskellige småmøbler.. Så i den kommende uge skal der males og tapetseres i stor stil. Vi mangler stadig en del detaljer - men mon ikke vi når det inden jul?


Glæder mig til at se resultatet og - forhåbentlig tilfreds - vise det frem..:o)

I går fejrede vi min dejlige fars fødselsdag - og vi har kombineret det med den årlige bagedag.. Så jegstod i køkkenet sammen med familiens tøser - Karoline, min mor og søster.
Ren hygge og lækkerier - nu skal der nok kunne komme sødt på bordene til julens gæster.



I dag har jeg to skønne dates et par fristende steder - og håber at komme hjem med lidt guld.
Ha' en rigtig dejlig søndag!

fredag den 22. januar 2010

En ugleskammel flytter ind..

Dagens kreative projekt er færdigt..:) Beklager det dårlige lys på øverste billeder - de er taget uden blitz for at fange den lilla farve bedst..

Efter mange overvejelser i forhold til farve, tapet fra samlingen osv. er Karolines pyntede Ikea-skammel endelig klar.. Mørk lilla og Andrea Larssons lækre ugle-tapet - tror den bliver et skønt modspil på hendes værelse, hvor et par pastel-møbler snart flytter ind..
Jeg faldt pladask for lignende skamler på Trendsales, hvor en dygtig pige sælger dem.. Meeeen de skulle afhentes på Sjælland - og så måtte jeg jo selv i gang i stedet for..:)

Eneste overvejelse er nu om der skal tapet på trinnet også.....?!

Godnat i blogland..

mandag den 18. juli 2011

Overskudsstoffer og sytid...

På det seneste har jeg fået nyt stof hjem til samlingerne.. Og der er altså lidt i overskud...;) Så jeg opretter senere i dag et indlæg med de stoffer, jeg kan undvære (noget af) og som kommer til salg..
Priser og størrelser kommer i indlægget.
Jeg kan til gengæld se på min samling, at jeg er lidt flad på retromønstrede stoffer i røde nuancer og i lilla.. Nok mest fordi jeg ikke nænner at klippe i de hele betræk, jeg har fundet i lilla...;) Så sommerens jagt må indstilles på de farver... Der skal jo være til 2xtøseting nu..;)


Håber I andre har nydt weekenden - vi har bare nydt feriestilstand.. Onsdag til fredag aften havde vi mine tre 'niecer' på ferie (twins på 11 og én på 13), så der har været liv i huset og Karoline har været topunderholdt i det kedelige vejr...
Weekenden bød på tresomhed og lavt tempo.. Og så har jeg syslet lidt med noget til KArolines værelse og barselsgaver.. To af mine dejlige veninder har termin lige om lidt, så symaskinen snurrer og jeg udfordrer mig selv i unisex-produkter, da ingen af dem kender kønnet endnu... Det er altså lidt svært..;)

Gode idéer modtages med kyshånd....

torsdag den 9. december 2010

Pip...

Et lille pip fra mig - jeg er bagud.. Med alt lige nu, føles det som om.. Min skønne blog challenge er altså røget på pausehylden - jeg må endnu en gang erkende, at alt for mange skal opgaver bare ikke er mig.. Jeg hopper på de mest interessante af udfordringerne, når overskuddet lige er der..

Lige nu går tiden bare alt for hurtigt. Vi kæmper med at nå vores projekt "nyt værelse til Karoline" inden det bliver jul, samtidig med travlhed (og alt for "krævende" børn) på arbejdet, lidt sygdom,  en ret utryg datter, juleklargøring m.m... Jeg når bare intet! I går gik jeg omkuld kl.20 sammen med Karoline og vores hjem ligner noget, der ville rødme ved uventede gæster. Faktisk tror jeg ikke, jeg når at pynte ordentligt op og få julekasserne væk, inden det skal pakkes ned igen...
Sådan plejer jeg aldrig at ha' det op til jul.. Og aldrig igen! Elsker julen, hyggen, pynten, bagningen og alt der hører sig til og har hermed afgjort, at jeg fremover kun vil nyde den her tid.
Så hvis jeg er lidt blogtavs er det derfor..:o)
Men læse og følge nysgerrigt med kan hun da stadigvæk.....

Vi læses ved når det er blevet weekend - har nemlig flere ting, jeg gerne vil vise frem.

torsdag den 18. februar 2010

Dejlige gaver i postkassen og en ny hækle"evne"..

I dag blev vi vækket af pakkeposten (?!) kl.10.. Karoline har det stadig skidt og da det nu er mandens tur til sygdom, havde hende og jeg en hård nat.. Så vi sov åbenbart længe..;) Men det var værd at blive vækket for han havde en lækker lækker ting med fra hende her.. En smuk uglepude - i helt perfekte farver - som I kan se passer den super ind på Karolines værelse.. Tak for en fantastisk change away, Christina..!!


I går var der også en pakke til mig - en skøn lille pakke med stof, som jeg vandt i Signes give away.. Der er rigtig mange fine stykker - de skal nok blive brugt.. Jeg er ret sikker på at nogen af dem ender i det planlagte "lappe-tæppe"..:) Lækkert som min stofsamling vokser støt - med held og gode change aways..


Derudover har jeg lært noget nyt!! "Se hvad jeg kan, se hvad jeg kan, kom nu og se det alle mand..."
Min mor var forbi i går og hun viste sit alt for visuelle "gøre"-barn, hvordan man laver oldemor-firkanter.. Så det fik jeg det her ud af.. Jeg havde kun små garnrester, derfor de ensformige farver.. Der skal vist støves lidt fede farver op i dag, så jeg har lidt at nørkle med, når nu vi er tvangsindlagt til stillesiddende indesysler..;)

Ha' en dejlig dag i snevejret..

onsdag den 6. januar 2010

Lidt blandet krea og sygedag..

Der er ikke den store energi til hverken kreative hyggerier eller forberedelse til arbejde for tiden.. Har skrantet siden søndag og i dag kunne kroppen ikke mere, så jeg ligger brak hjemme på sofaen.. Kedeligt når man ikke engang orker at hækle lidt.;)

Men har fundet et udpluk af lidt gamle "kreationer" eller hvad man nu kalder den blandede landhandel.. Og så håber jeg der snart bliver overskud til at producere lidt nyt af det der ligger og venter.. Er på mange kreative områder stadig på begynderstadiet eller hvad man kalder det.. Men jeg nyder det og så er det jo bare om at øve sig og følge vejen frem ikke..?:)

Et par billeder af ældre dato og to skulpturer fra min billedkunsteksamen i sommer

Nederst et par gamle billeder og øverst et par ting fra eksamen

Et gammelt møbel til tøsens værelse som har fået lilla maling og tapet, hurtigt sengetøj til Karo og dukken i julegave, et par fugle - stærkt inspireret af piger i blogland og et par kassetter med tapet i stil med dem Karen Marie laver..:)

Og så kan man jo bare ligge og nyde al den sne som dækker haven og som fortsat vælter ned fra himlen.. Ha' en dejlig dag derude i sneland..:)

fredag den 9. september 2011

Godter med posten...

I går var jeg desværre ikke hjemme da vores søde gamle postmand kom forbi på sin knallert (jeg var nemlig drønet i Stof & stil med en kollega for at proviantere vinterstoffer).. Men heldigvis var han sød og lægge mine to pakker fra det store udland i min cykelstol i garagen...

Nogle fine Kami Fusen til Karolines værelse og min første rulle masking tape fra Uguisu..


Og en lækker stofpakke fra Ulla i det tyske...


Der gik lidt lilla i den igen igen - men de passer så fint ind i samlingen - og så er jeg hovedkulds forelsket i især de to yderste...
Lige nu vasker og tørrer jeg stoffer i stor stil, så jeg kan komme til at sy lidt i dag - og i morgen, hvor jeg har en formiddags sy-date med to kollegaer..:)

Dejlig fredag til jer - her skinner solen og det er weekend lige om lidt...

søndag den 4. december 2011

N...

Nyt...


Smukke julehjerter i valnød og plexiglas fra Maya Bille.

Jeg havde bemærket dem i et blad, men blev endnu mere forelsket, da Ida viste dem frem på sin blog. Så nu pynter de på mine lærkegrene herhjemme og de er endnu finere i virkeligheden. Virkelig lækkert håndværk!

De kaster flotte farver på væggen, når en sjælden solstråle rammer dem.



Nostalgi...


Klokkestreng med nostalgi på Karolines værelse.

Det er min farmor, der har broderet. Desværre lever hun ikke længere, men jeg var heldig at få klokkestrengen her foræret, inden hun døde. Da vi delte boet, fik jeg endnu én - så der er også en til Frida, når hun bliver større.
Min egen er med en anden julesang - og den er også oppe, som den plejer. Nogle ting hører bare til.

Julen herhjemme er et mix mellem gammelt og nyt, hjemmelavet og designer, hvidt og farvestrålende, traditionelt og anderledes. Man kan kalde det julestilforvirring eller måske med et andet lidt pændere ord: personligt. I hvert fald gør jeg med julepynten, som jeg også gør med den daglige indretning. Omgiver mig med ting, jeg kan lide og som har betydning for mig. Om det så er nostalgisk eller nyt.

søndag den 24. oktober 2010

Weekendens lopper

Jeg er faldet over det her fine baby sengetøj - et retrofund til en flad 10'er. Faktisk synes jeg, at jeg har set et print fra Småfolk, som minder rigtig meget om.. Indtil videre bevarer jeg det som betræk og håber, at der engang kommer en lille tøs, der kan bruge det - men det kribler i fingrene for at sætte saksen i det..


Længe har jeg haft en gammel mørkebrun Ball-lampe liggende i vores bryggers. Det er en arving - og jeg er vild med Ball-lamperne - men farven passer ikke så fantastisk ind. Derfor har den bare ligget og støvet sig lidt til.. Men efter at have set, hvordan de kan pyntes lige her, kan den jo endelig flytte ind på ordentlig vis..
Men nu er jagten gået ind - og jeg vil gerne ha' flere.. Jeg har nemlig god plads til dem både på Karolines værelse og et par stykker i stuen.
I går var vi på loppemarked - og op i mine arme sprang en skøn hvid Ball-lampe magen til den brune.. 15kr og ny lampe til mig.. Eneste problem er nu, at ledningerne ikke har samme farve.. Så nu skal jeg næsten ha' fat i en mere, så jeg kan få to med ens ledninger til stuen og én til børneværelset.
Eller kan man mon skifte ledningen?


Derudover fandt jeg en gammel Amager-hylde - den er lidt skrumlet med alle sine krummelurer, men lidt fin lys maling kan nok gøre den lidt 'lettere'..


I dag har vi sovet længe - tøsen besluttede sig for at søve til kl.9 - og været i badeland.. Så nu kan vi lige klare resten af dagen som står på forberedelse, afslapning og forhåbentlig lidt nørkleri til Borgen i aften..
Go' røv og go' søndag derude..

torsdag den 11. februar 2010

WIP - flagranke og nøglesnor

Et par billeder fra dagens projektstart..:)
Jeg har længe gået som katten om den varme grød ift at springe ud i syningen igen.. Det er et stykke tid siden, jeg sidst legede lidt med det og jeg er ret rusten i fingrene.. Til min veninde-sy-weekend i januar blev sy-glæden dog for alvor vækket til live igen... Så nu er stofindsamlingen gået i gang og jeg suger inspiration til mig her i blogland..
Og mens jeg venter på et par change aways og en give away-gevinst dumper ind i postkassen til at supplere min lille samling og jeg får støvet genbrugsbutikkerne - er jeg gået i gang med en flagranke til Karolines værelse og endnu en nøglesnor i de stoffer, jeg allerede havde..:)


Ha' en dejlig aften - her går tankerne mest på ferie...:) En arbejdsdag tilbage...

tirsdag den 5. februar 2013

Stof og andre sager til salg

Jeg har oprettet to nye sider her på min blog.

Den ene side hedder "Stof til salg" og bliver lagt på i morgen aften (onsdag) kl.20.30
Jeg har igen samlet en stor bunke af mine stoffer. Der er mange af mine favoritter i blandt - men når vores sidste værelse i huset nu både skal være krearum, kontor og i et forsøg huse mindstemusens seng, er det nødvendigt at få sorteret ud for at skabe plads.

Øverst på siden står alle "spillereglerne" vedrørende køb af mine ting - læs dem venligst inden du trykker send på mailen til mig..;)




Jeg håber, der er noget, der kan friste - så jeg kan få plads og de fine stoffer kan komme et sted hen, hvor de bliver brugt og ikke bare pynter på hylderne..

Den anden hedder bare "Til salg" og her ligger de større og mindre ting, som er blevet til overs herhjemme i den seneste runde op- og udrydning. Der er både møbler, nips og tøj. Den bliver opdateret løbende..:)


OBS:
Pt er jeg nedlagt af en vedholdende feber, men indlæggene her har været skrevet længe og min søde mand sørger for det sidste..;) Så hvis jeg er lidt sløv på mailen, er det derfor.

søndag den 19. december 2010

Vi er på vej....

Vi knokler med Karolines værelse, med at få styr på de allersidste julegaver og for at blive helt klar med de sidste juleforberedelser. Det er også grunden til min bedskedne aktivitet her på bloggen den seneste uge..

Weekenden har i teorien et højt aktivitetsniveau - men heldigvis går det altsammen i et stille og roligt tempo. Manden har fistret omkring, vasket gulve og været min helt egen handyman - mens jeg tager mig af de mere stillesiddende opgaver. Ikke så meget på grund af de meget ømme lårmuskler, jeg har erhvervet mig efter "alt for meget" dans til årets julefrokost på jobbet i fredags - men mest fordi en ondt i halsen og træthed i kroppen er kommet snigende i løbet af natten.
Vi er ikke helt færdige som håbet, men ville lige vise et par af mine yndlingsdetaljer frem..





Det bliver ikke til så meget andet kreativt for tiden, så jeg glæder mig til ferien, hvor roen og tiden nok indfinder sig igen.
Men det er det hele værd - Karoline har allerede lavet mange grydefulde havregrød på det komfur og de hæklede frugter er bagt adskillige gange. Hun er næsten ikke til at lokke derfra.

Nu vil jeg pleje sofaen - og satse på magisk lynbedring, så jeg kan passe mit job i morgen.
En dejlig 4. søndag i advent til jer andre også.

onsdag den 7. september 2011

Yndlingshjørne

Karolines køkken (høhø) har fået ny plads på hendes værelse. Sengen er også blevet vendt i forhold til tidligere.


Det er et stykke tid siden, at vi - i en tilstand af rastløshed i regnvejret - rykkede det hele rundt derinde for at udnytte værelset og dets muligheder lidt bedre. Vi mangler stadig at få noget mere på væggene - og så mangler resten af værelset at blive shinet op..
Den lille sættekasse, jeg viste frem i mandags, skal måske hænge over sengen - eller også skal hun ha' en lille billedvæg med fotos, tegninger og lækre tryk..
Jeg elsker dette hjørne - de sarte farver som kontrast til det panggule komfur og ikke mindst den fine seng og det lille køkkenskab. Sengen måtte meget gerne ha' været i sin oprindelige teak-"farve", men den var allerede malet hvid, da vi købte den - og så synes jeg den lyslilla er et rigtig godt alternativ..

Lige nu er det godt nok mest dukkerne, der hitter - eller at slæbe diverse legesager hen, hvor vi er. Men når hun har gæster, er det altid køkkenet, der står øverst på hitlisten...;)