onsdag den 3. november 2010

Juleplaner

Først vil jeg lige sige, at det altså ikke er helt så sindsoprivende-og-nervepirrende-spændende juleplaner, som det måske endte ud med at lyde....;o)

Men tilbage til det med julen... Altså jeg er jo helt klar! Til at tage fat på juleriet - jeg er i julestemning, har købt lidt nyt julepynt (shyyyyy... manden er ikke fan af julepynteri) og lægger fra land med mandariner og julelignende Kusmithe som dagligt indslag.
Om 1½ uge skal jeg endda til årets første julefrokost med dejlige veninder i smilets by..


Men vi har de sidste par år haft en dårlig vane med alt for meget stress op til jul. Vores familie bor alle i køreafstand (nogle mindre end andre) og når man som Karoline er beriget med 3 hold bedster, 5 onkler og en moster og andet skønt familie, vi gerne vil se over julen, bliver det hurtigt en masse køren rundt. I år vil vi ikke bo i en kuffert og farte fra sted til sted hver eneste dag. Det er første del af planen;o)
Dermed ikke sagt, at vi ikke vil se al vores skønne familie, men det bliver med ro på og hyggeligt hjemmedage imellem. Sidste år fandt vi ud af, at vi ikke fik meget ud af familiehyggen, når den i den grad var lagt i skema og utrolig kortvarig. Derudover vil vi forsøge at lægge hus til noget af hyggen..

Er vi de eneste, der næsten kommer til at ligge vandret i juledagene, hvis man ikke passer på..? Hvordan løser I andre udfordringen med mange mennesker man gerne vil se, hyggelige planer og behovet for hjemlig feriehygge?


Den anden og nok lidt mere spændende del af planen er vores julegave og kalendergaveidé til Karoline. Hun skal simpelthen ha' et nyt værelse... I den forstand, at vi vil rykke rundt og give nyt indhold til hendes bette værelse. Den skønne retroseng skal males og rykkes ind. Og så skal pladsen optimeres - ud med alt det overflødige og ind med de lækre løsninger til en lille stor pige.

Hun elsker at være i køkkenet - så det største projekt bliver et køkken opbygget af loppefund, pyntet med maling og tapet. Vi har allerede et par ting fra sommerens loppemarkeder og jagten er gået ind på de helt rigtige møbler til at bygge det op af.
Hendes pakkekalender i år bliver derfor hovedsagligt en masse lækre ting til køkkenet - og værelset. Jeg har gjort klar til hæklede grydelapper, et lille forklæde, strikkede karklude á la Karen Klarbæk, hæklede kager og flere filtmuffins...

Flere idéer modtages med kyshånd - der er langt op til 24..

9 kommentarer:

  1. Hej Anne
    Præcis samme idé er vi i gang med til Isabels julegave. Hvad med hæklede grøntsager (opskrifter fra Stof og stil), eller ditto af slagsen fra IKEA (så sparer man også lidt tid..)Jeg skal se om jeg kan finde en lille kommode/natbord og lave hul til vask med en lille skål i og evt. en aflagt vandhane, vi har et lille Brio-komfur...Svigermor er sat i sving med Klarbæks børnegrydelapper til kalender-gaver...
    KH Mia

    SvarSlet
  2. Det lyder da som en rigtig god og hyggelig plan :)

    Hmm idéer... Små magrethe skåle, småkager lavet i trylledej evt. i kagedåse, lille bagesæt med udstiksforme (kan også bruges til modelervoks), en stof-brødkurv ala Steltons. Det var hvad jeg lige kunne finde på :)
    Glæder mig til at se hvad I finder på :)

    SvarSlet
  3. Har nok også en idé eller to - tjek dit skab i morgen :-) (Tag den din cliffhanger)
    Knus

    SvarSlet
  4. Dejlig plan med værelset, det er altid fedt at flytte rundt og lave om. Og god pakkekalender du arbejder på :)

    Jeg kan kun tilslutte mig stressen henover julen. Her er der også 3 hold bedster, 1 sted-bedste og mange, mange andre vi gerne vil se. Bare at finde ud af hvor juleaften skal holdes, er et kæmpe puslespil. Åh, jeg orker det næsten ikke! Men jeg elsker jo julen alligevel...Når Otto er stor nok til at forstå, og bygge minder, så vil vi starte vores egen tradition hjemme :)

    SvarSlet
  5. Hej Anne. Vi sagde fra sidste år og holder nu jul herhjemme fremover....det er altså noget af en befrielse ikke at skulle drøne land og rige rundt. Vi ser hele familien 23. hvor vi holder Emils fødselsdag, og så tager vi juledagene som de kommer....jeg værner meget om, at der også skal være tid til at lege med det nye legetøj og vi kan have nattøj på hele dagen....:-)

    Vi skal netop igang med total make-over på pigernes værelse, så jeg følger spændt med herinde :-)

    SvarSlet
  6. Hej Anne!
    Wauw en dejlig pakkekalender!

    Her hos os ser vi kun familien på min side. Juleaften holdes fast hos mine forældre (de bor heldigvis tæt ved, så vi ikke skal køre alt for langt med trætte børn) 1. juledag er helliget hygge, leg og som Mette - nattøj hele dagen om man vil. 2. juledag er der familiejulefrokst, hvor gode venner har sneget sig ind - dejligt!

    Kh

    SvarSlet
  7. Det lyder som en fantastisk plan og meget fornuftigt:-)

    SvarSlet
  8. Kan du ikke sy en kokkehue til Karoline? I matchende stil med forklædet:)

    SvarSlet
  9. Når nu du allerede har gang i filten, så kan du jo også lave pandekager og småkager. Jeg laver disse (pandekagerne passer perfekt til stegepanden fra grydesættet fra Ikea): http://www.trendsales.dk/annoncer/eget-design-filtkager-til-fuza/19139253?forum=310&road=my_items&search=1&status=

    God arbejdslyst! Det er FEDT at lave køkkener til de små! :o)

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne