I formiddags gik Frida og jeg i mødregruppe i solskinnet. Skønt med den friske luft og varme solstråler - så gør det ikke noget, at turen tager 25 minutter.. (lidt noget andet end i Århus med Karoline, hvor alle i mødregruppen boede indenfor 200m..;)
Det var også jomfruturen for mine nye smukke støvler.... Elsker dem!! Elsker knap så meget de fine vabler, jeg har fået af dem.. Hvordan er det lige, jeg går dem til mest smertefrit?
Men det var en tur, hvor tankerne fik lov at få plads - nogle af de der tanker, hvor man ville ønske, nogen bare ville servere den rette løsning eller de korrekte svar for én, så det ikke behøver fylde mere.
Et af de dillemmaer, som har fyldt et stykke tid er vedrørende vores skønne Karoline. For at gøre en lang historie kortere, så har hun længe været utryg ved puttetid og har kun villet falde i søvn, hvis én af os sad/lå hos hende og holdt hende i hånden. Derudover er hun vågnet næsten hver nat de sidste mange måneder, har kaldt og ofte været ked af det og så er manden vandret ind til hende og sove på en madras, så hun kunne være tryg. Den sidste måned har hun så heller ikke villet sove i sin seng - men kun på en madras på gulvet - og igen kun med én af os ved siden af. Og hun har givet udtryk for at hun var bange - at det stormer og rusker i mure og tag for tiden, hjælper ikke ligefrem på det. Om dagen vil hun heller ikke altid gå alene ind på værelset efter ting - og slet ikke være derinde alene.. Desværre noget der er kommet efter december måneds nisseri...
Det gør bare ondt indeni at mærke, at hun er utryg. Og det har været svært at hive hende ned i dobbeltsengen, når hun er vågnet om natten, fordi jeg ligger ned og ammer. Men vi blev enige om, at vi måtte prøve at gøre et eller andet for at afhjælpe hendes utryghed.
Og hvordan gør man så bedst det?
Vi har vendt og drejet mulighederne - både her og nu løsningerne og de mere langsigtede. Og vi endte faktisk på, at prioritet nr.1 er at gøre hende tryg - og det bliver hun bedst sammen med os - væk fra værelset.
Så i eftermiddags rykkede vi hendes seng ind i vores bitte soveværelse. Så nu sover vi på rad og række og håber, det hjælper..;)
Tanken er så, at vi gør det sålænge behovet er der og det fungerer - og måske indtil Frida og hende sammen kan rykke ind på et værelse. Og børneværelset bliver nok byttet om med krearummet, så Karoline "starter på en frisk" med deres værelse..
Så må aften-hygge-tv-kigning, muttis elskede "læse før jeg skal sove" og andet godt fra soveværelset lige være lidt på stand by så længe..
Pyh - det blev en lang og ret personlig smøre... Men det fylder og har bare fyldt meget! Især fordi, hun endnu ikke helt har kunnet sætte ord på hvad, hun er bange for. Så jeg håber og krydser fingre for, det er den rette løsning.
Åh, det må også være svært, når ens børn bliver store nok til den slags. Glæder mig ihvertfald ikke til Otto evt. kommer i samme båd. Hvis jeg må komme med et lille input, uden at have noget som helst andet end min første indskydelse i det, så tænker jeg at jeres løsning, måske blot bekræfter hende i at der ér noget at være utryg ved? Jeg ved ikke lige hvordan man ellers skulle gøre....Måske noget med at skabe hygge, varme og ro på hendes værelse, sammen med hende? Nye putteritualer? Ej, jeg ved det ikke, det var bare lige mine første tanker til dine ord. Håber I finder en løsning der fungerer for jer alle på sigt!
SvarSletHej Anne
SvarSletDet lyder som om det er det helt rigtige i er kommet frem til at gøre. Det er hårdt at se de små pus være utrygge uden at vide hvorfor.
Jeg håber for jer alle sammen at det hjælper på det nu.
Ang. støvlerne, så tager det lidt tid. Jeg var helt ulykkelig sidste år, da jeg fik mine, som jeg havde forestillet mig jeg bare skulle vade rundt i en hel vinter og så gjorde det bare så ondt da jeg fik dem på og gik den første tur... Men jeg gik og gik og når jeg ikke gik, så masserede jeg dem nede omkring hælen for at gøre det stive læder blødere og det hjalp ret hurtigt. Nu kan jeg slet ikke leve uden de støvler. Jeg er sikker på du får det lige sådan.
Alt det bedste til jeres søvn og til dine fødder. :O)
Kh. Malene
Jeg har ikke selv børn endnu, så jeg kan desværre ikke hjælpe med dit problem med putning... Men ang. støvler og vabler, så har jeg hørt, at den bedste (og mindst smertefulde) måde at få støvler "gået" til, faktisk er ved at man tager dem på når man sidder ned, for eksempel om aftenen når man ser tv eller sidder og blogger (!!). Det er varmen fra fødderne der udvider skoene og ikke nødvendigvis det at man går i dem... Og det skulle ikke være en and...
SvarSletHåber der er nogen, der kan komme med mere brugbare råd til dit egentlige problem og ikke bare ævle...
Charlotte
charlotteshule.blogspot.com
Jeg vil sige du skal nulre/trykke/bøje lige der du får vabler - ofte vil det være hælkappen der har en forkert facon fra start.. Det kan hjælpe at blødgøre skindet med læderbalsam undervejs så det er så blødt og smidigt som muligt..
SvarSletDesuden giver skind sig mest og hurtigst hvis det er vådt. Dog skal man huske at pleje skindet godt bagefter!
Ang Karoline, jeg har ikke selv børn.. Men jeg tænker, hvad med i gjorde meget ud af at hygge på værelset om dagen i noget tid, så der kommer gode oplevelser på kontoen og så give det stille og roligt et nyt forsøg..
Fede fede støvler. Og vablerne går væk med tiden :-)
SvarSletPuha, ja der er ikke noget som en gåtur bag barnevognen der kan få tankerne på gled.
SvarSletDet er godt nok svært med Karoline, måske er det en reaktion på lillesøster.
Jeg syntes I skal prøve at tale med sundhedsplejersken, jeg ved at flere af dem i min mødregruppe brugte hende meget til problematikken omkring de større søskende, så de kan altså også hjælpe med det.
Håber situationen bliver bedre.
Åh stakkels lille pige med store tanker. Jeg synes ofte de små piger kommer med besynderlige kommentarer, som meget godt afspejler hvor meget de tumler med, for at lære verden at kende.. fx spurgte Selma engang, efter hun havde lavet ballade, om hun så ikke måtte bo her længere.. Altså hvis det er sådan nogle tanker de går med, er det ikke mærkeligt at verden er stor og utryg!
SvarSletSelma havde også en kort overgang, hvor hun snakkede meget om at fremmede kom ind til os, turde ikke gå ind på værelset og eller 1. salen alene osv. Men det blev heldigvis hurtigt overstået.
Jeg tror I har lavet et meget fornuftigt valg. Og hvis de kan komme sammen ind på nyt værelse kan måske være bonus i forhold til at Frida flytter ind til Karoline - så er det måske ikke så fælles.
Åh det lyder som en dejlig ide at sove sammen alle sammen. Det er trygt og godt :)
SvarSletDet gør jeg ofte med mine kids også og jeg elsker sgu at have søde unger i armhulerne om natten <3
Det kan jo være at det bare er en periode hun har brug for at sove sammen med jer og så blir klar til værelset igen?!
Kram herfra.
Tillykke med støvlerne. Mine sled fødderne og lavede vabler i næsten et halvt år. Det er vist 4 år siden - og de er SÅ skønne at bo i :)
Så fat mod og køb en MASSE plaster og compeed!
Kh. Tina
At slentre i solskin på barsel med nye støvler på fusserne lyder vildt skønt!!
SvarSletMen øv med Karoline. Min første tanke er om I har natbelysning til hende, så hun er mere tryg? Ingrid har den fineste blomster lysranke i en pink farve, som er tændt hele natten. Den giver det hyggeligste sarte lyserøde skær og Ingrid elsker det. Mon det kunne hjælpe for Karoline at der aldrig er helt mørkt?
Utryghed kommer tit i faser hvor der sker nyt, I gør det rigtige ved at lade hende sove hos jer - alle mine mange ;) børn har gjort det indtil de var klare til deres egen seng. De er hverken forkælede eller mor-syge på grund af det, de er trygge. For mig det vigtigste.. Måske er hun også lidt jaloux ? på den lille men kan ikke sætte ord på den følelse fordi hun jo samtidig er glad for hende?? Gode nætter til jer :)
SvarSletJeg synes det lyder som en god løsning i fandt. Her gør vi det samme. Ida er aldrig blevet tryg ved sit værelse. Det er på første sal ved siden af soveværelset, men vi er aldrig deroppe, så ved godt vi kunne have gjort mere for det. anset hvor prinsesseagtigt det værelse er, er det bare ikke hyggeligt. Derfor sover vi sammen, og jeg elsker at have Trunten i nærheden når vi sover. I nat vågnede hun kl 1 og skulle tisse... det er jo nemt når hun ligger lige ved siden af :)Jeg har en forventning om at hun selv vokser fra det. Det gjorde jeg da :)
SvarSletSiden vi flyttede ind i huset her, har begge unger sovet sammen med os i soveværelset. Det besluttede vi allerede inden vi flyttede ind. Så deres senge har altid været en del af soveværelset. Det er den bedste beslutning vi har taget - ungerne sover godt og igennem hver nat, der er ingen der har mareridt, og vi er allesammen trygge. Jeg har altid været imod at børn skal "tvinges" til at sove alene, når mor og far sover sammen... Jeg har talt med mange om det, og alle siger at på et tidspunkt får børnene et naturligt behov for at sove alene. Så jeg er ikke bekymret for, at vi har en 14 årig i midten ;o) Jeg synes I har taget den helt rigtige beslutning, hun trænger til noget tryghed pt. og det har i mødt hende i, og givet hende... Kram
SvarSletJeg har lige været omkring artiklen, der bliver linket til fra denne blogpost: http://smilerynker.blogspot.com/2012/01/der-er-et-monster-under-min-seng.html , og jeg syntes egentlig, den gav et godt (og lidt anderledes) perspektiv på det med at sove alene. For mig er det vigtigste i hvert fald, at min (1-årige) datter er tryg, så jeg kan rigtigt godt forstå jeres valg.
SvarSletJeg drømmer ret så meget om de støvler, men det bliver vist først næste vinter. Håber du snart bliver vablerne kvit.
SvarSletJeg har forresten reddet teak-stolen hjem fra billedkunstlokalet. Den som jeg troede var magen til din. Det er den dog ikke helt alligevel, men der er da nogle lighedspunkter.
ville hurtigt bifalde jeres beslutning. Det er så fedt, at i gør det, i gør:) Selvfølgelig skal hun ind til jer og finde natte-tryghed igen. Det er en af de største og vigtigste ansvarsområder som forældre. Karoline er sikkert ovenud taknemmlig for jeres beslutning (selvom hun jo ikke kan sige det:))
SvarSletkh kirsten
Hej! Vi kender ikke hinanden, men jeg føler med på din blog. Og nu har jeg lyst til at skrive til dig, at det virkelig gør mig glad at høre hvilken beslutning I har taget ift jeres datter. I mine øjne er det det eneste rigtige at gøre, og det mest kærlige og omsorgsfulde. Det med at I har taget konsekvensen og lavet soveværelse til jer alle.
SvarSletVi har været ude i præcis det samme. Vores datter har også været utryg på sit værelse, og haft meget brug for nærhed om natten. Vi tog også konsekvensen og købte en dobbelmadras til, så nu ligger vi alle fire (hun har også en lillebror) så vi har plads og ikke skal mokke rundt. Det fylder hele vores soveværelse, men pyt!
Vores er så store nu, vores datter er 6 og vores søn 4, at vi putter dem på en madras nede i nærheden af stuen, for de bryder sig ikke om at ligge ovenpå "alene", så hvis vi skal have noget voksentid sammen i soveværelset uden børn i nærheden, så er det ikke et problem. De bliver bare båret op senere, og på den måde sørger man for at alle bliver glade og tilfredse.
Jeg har også tit tænkt om det er den rigtige løsning, men når jeg kan se hvor godt de sover og hvor trygge de er, så synes jeg det er en god måde at gøre det på. I min verden: VÆK MED "GODNAT OG SOV GODT". Det er hæsligt. Lyt i stedet til børnenes behov :)
Thumbs up herfra :)
Mvh Christine
"følger med" selvfølgelig...
SvarSletHvis det kan trøste dig lidt, så sover vi også alle fire på rad og række... ;) Der er ikke plads til andet i værelset end os alle fire, så vi er godt pakket... Men vi er enige om herhjemme at det er helt ok, hvis det betyder at især den store sover bedre...
SvarSletJeg har også altid siddet ved den store og gør det stadig... :) Det er vist bare med at nyde det så længe de gider og har lyst til at sove sammen med os, det dilemma går ganske sikkert over af sig selv med årene... Jeg tænker at det først er når man begynder at banke sig selv i hovedet med at det nok ikk er det rigtige at gøre at det for alvor bliver et problem.. Hvis man accepterer at det er det behov der er der, så kan man istedet nyde det... ;)
Hej. Er selv mor til 4 nu voksne børn, som alle har været igennem lignende faser. Vi sov også "mange i soveværelset" i perioder, men prioriterede at vi alle sov i egne senge, og havde et lille lys til at brænde, det løste sig for dem alle uden de store sværdslag...
SvarSlet