I formiddags gik Frida og jeg i mødregruppe i solskinnet. Skønt med den friske luft og varme solstråler - så gør det ikke noget, at turen tager 25 minutter..
(lidt noget andet end i Århus med Karoline, hvor alle i mødregruppen boede indenfor 200m..;)
Det var også jomfruturen for mine nye smukke støvler.... Elsker dem!! Elsker knap så meget de fine vabler, jeg har fået af dem.. Hvordan er det lige, jeg går dem til mest smertefrit?
Men det var en tur, hvor tankerne fik lov at få plads - nogle af de der tanker, hvor man ville ønske, nogen bare ville servere den rette løsning eller de korrekte svar for én, så det ikke behøver fylde mere.
Et af de dillemmaer, som har fyldt et stykke tid er vedrørende vores skønne Karoline. For at gøre en lang historie kortere, så har hun længe været utryg ved puttetid og har kun villet falde i søvn, hvis én af os sad/lå hos hende og holdt hende i hånden. Derudover er hun vågnet næsten hver nat de sidste mange måneder, har kaldt og ofte været ked af det og så er manden vandret ind til hende og sove på en madras, så hun kunne være tryg. Den sidste måned har hun så heller ikke villet sove i sin seng - men kun på en madras på gulvet - og igen kun med én af os ved siden af. Og hun har givet udtryk for at hun var bange - at det stormer og rusker i mure og tag for tiden, hjælper ikke ligefrem på det. Om dagen vil hun heller ikke altid gå alene ind på værelset efter ting - og slet ikke være derinde alene.. Desværre noget der er kommet efter december måneds nisseri...
Det gør bare ondt indeni at mærke, at hun er utryg. Og det har været svært at hive hende ned i dobbeltsengen, når hun er vågnet om natten, fordi jeg ligger ned og ammer. Men vi blev enige om, at vi måtte prøve at gøre et eller andet for at afhjælpe hendes utryghed.
Og hvordan gør man så bedst det?
Vi har vendt og drejet mulighederne - både her og nu løsningerne og de mere langsigtede. Og vi endte faktisk på, at prioritet nr.1 er at gøre hende tryg - og det bliver hun bedst sammen med os - væk fra værelset.
Så i eftermiddags rykkede vi hendes seng ind i vores bitte soveværelse. Så nu sover vi på rad og række og håber, det hjælper
..;)
Tanken er så, at vi gør det sålænge behovet er der og det fungerer - og måske indtil Frida og hende sammen kan rykke ind på et værelse. Og børneværelset bliver nok byttet om med krearummet, så Karoline "starter på en frisk" med deres værelse..
Så må aften-hygge-tv-kigning, muttis elskede "læse før jeg skal sove" og andet godt fra soveværelset lige være lidt på stand by så længe..
Pyh - det blev en lang og ret personlig smøre... Men det fylder og har bare fyldt meget! Især fordi, hun endnu ikke helt har kunnet sætte ord på
hvad, hun er bange for. Så jeg håber og krydser fingre for, det er den rette løsning.