Bettepigen til vores bryllup i september..
Det er så spændende, rørende og stort at følge og være en del af..! Jeg kan faktisk næsten ikke følge med - og kommer på prøve flere gange om dagen, når en følelse eller oplevelse skal forklares og beskrives.
De mange ting, der foregår i det lille hoved, giver nogle vilde drømme om natten, indimellem et stort behov for tryghed og på samme tid kaster hun sig ud i at udfordre og afprøve sine forældre med frække ord, teenagelignende reaktioner og selvstændighed.
På mange punkter ligner hun utrolig meget sin mor - hun er følsom, stædig, tænksom og lidt skør..;)
Nogen gange ville jeg dog ønske, at jeg kunne præge hende til ikke at være så følsom. Jeg er klar over, det ikke nødvendigvis er et dårligt træk at være følsom - men i visse situationer, ville jeg ønske, at jeg kunne smide en ordentlig bunke gå-på-mod og selvtillid i hende.
Det er jo nok mest af alt en periode - men jeg kan genkende mig selv i hende. Og på mange områder er det dejligt - men lige den store følsomhed, tryghedsafhængighed og til tider generthed, ville jeg gerne, at hun slap udenom i helt så høj grad..
Men skal man prøve at præge sit barn på den måde..? Eller skal hun ikke bare ha' lov at være lige den, hun er.. Åh de her mor-tanker!! Synes det er svært, hvornår man mest skal støtte og hvornår hun godt kan klare et lille skub til selvstændighed...Heldigvis har jeg en glad og velfungerende datter og så skal moren måske bare slække lidt på bekymringerne..
Nå det blev en længere smøre om hende den lille skønne. Affødt af en ked-af-det og jeg-har-brug-for-min-mor situation til gymnastikstart i går.. Det fylder lidt - og jeg tuller jo bare alene rundt herhjemme - så nu kom tankerne lige ud her!..:)
Skøn pige du har :) Så længe hun ikke er ældre tror jeg det er godt hun bare er den hun er :)
SvarSletHun ser vel nok skøn ud:-) Jeg tror man er født med de fleste personlighedstræk, og så er det forældrenes opgave at støtte og give tonsvis af kærlighed, så man kan få glæde af at være alt det man er:-) Håber det gir mening:-)
SvarSletJeg er selv meget tryghedsnarkoman, men mine søstre er ikke, så tror bare at man skal acceptere det! Jeg kan dog godt blive lidt tryghedsnarkoman på Sylvesters vegne, og det er måske lidt dumt...
Spændende at se hvad hun siger til at blive storesøster:-)
Kh
Er det ikke bare en del, af det der med at være nogens mor ? ;o) At man tænker for meget, og så gerne vil det bedste for sine små poder? Jeg tænker at din reaktion er helt efter bogen... Jeg tror på, at vi skal lade ungerne være den de er, med de karaktertræk de nu engang har fået. Jeg tror det er farligt at præge dem i en bestemt retning, fordi vi mener det er den rigtige. Selvfølgelig skal vi hjælpe og vejlede dem, der hvor det er svært - men de skal have deres egne erfaringer. Hun er skøn, din lille pige - og tænk dig, lige om lidt er hun nogens storesøster. Kram til dig.
SvarSletJeg har jo ikke selv prøvet det, men tror du gør det helt rigtige. Når der sker så meget med hende lige du, må støtte og kærlighed være det vigtigste. Så kan du udfordre hende lidt, når hendes overskud er større. Mon ikke det er meget naturligt at have de bekymringer - tror i hvert fald det er noget alle mødre kan nikke genkendende til.
SvarSletKaroline er bare slet ikke til at stå for og det ser i den grad ud til at hun trives!
Det kunne simpelthen have været mig der havde skrevet det, for snart et år siden! Min datter på 3,8 år (nu), blev storesøster i november 2010 + børnehavestart 1. december. Det var en sej omgang og sikke kampe vi har haft.
SvarSletMen når jeg så ser bort fra alle mine frustrationer, dårlige samvittighed, hendes raseri anfald osv. Så tænker jeg, at hun er vokset så meget siden da. Hun har stadig sine teenage flip, men det er jo meget normalt i den alder. (jeg har set en del tilfælde, i min tid som pædagog)
Selvom det trækker tænder ud, så er det jo hendes måde at lære sig selv at kende på. Hun prøver grænser, afmærker territorium, ser om vi stadig elsker hende ligeså højt som ham der lillebror. Hun har så mange følelser, som er så svære at rumme. Hun lærer nye ord i børnehaven (bandeord) som lige skal prøves af. Og ja det skal hun jo også have lov til. Men de grimme ord får hun lov at give frit løb for, på sit værelse.
Når hun går langt over stregen (slår eller skubber lillebror, eller kaster med mad ved middagsbordet) så kommer hun ud og får en lille pause på trappen i gangen. Her skriger hun lidt, græder lidt og når hun falder til ro (EFTER 2 MIN.), går jeg ud til hende hvor vi snakker om det hun gjorde. Vi afslutter med et undskyld og et stort kram!
Så mit råd til dig er at du skal lade hende gå igennem den periode, give plads til hendes følelser, men sæt grænser! Giv hende mor-datter tid når den lille ny kommer. Og accepter at det er en vigtig periode hun skal igennem, for at blive et dejligt menneske, som andre kan lide at være sammen med, når hun bliver voksen.
Uh en lang smøre, håber du kan bruge det :D
Tusind tak for svar piger..:) Dejligt lige at blive mødt i "frustrationerne" så de ikke fik lov at fylde for meget..
SvarSletTak for de 'trøstende' ord og ikke mindst ordene om tøsen..;)
Dejlig dag til jer..
KH Anne
Åh jeg ved hvordan du har det, med lille bitte pige som på meget kort tid har smidt sut, ble og middagslur, blevet storesøster og starter i børnehave på torsdag.. Puh.. Bare pigerne er stærkere end vi er:-)
SvarSletDet kunne også ha' været mig, der havde skrevet det indlæg. Bare om vores dreng August. Han er 4½ nu, men er stadig en følsom dreng, som skal ha' lidt tid til vænne sig til nye ting mm. Fuldstændigt forskelligt fra lillebror, der bare tager udfordringerne op. Men håber August bliver bedre rustet inden skolestart osv.
SvarSlet