Viser opslag med etiketten barnedåb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barnedåb. Vis alle opslag

torsdag den 12. januar 2012

....

Tusind tak for de gode kommentarer på mit sidste indlæg - tak fordi I tog jer tiden til at svare så konstruktivt! eg besvarer lige i morgen, når tiden er til det...Indtil nu går det okay med at sove sammen alle sammen - det er vist kun mit lette sovehjerte, der lider lidt under det..;)

Det kreative står lidt stille lige nu, og bloggen får nogle tanker - havde en halvtræls blogoplevelse i går og sådan noget sætter sig bare i sådan følsom tøs som mig, der ellers ser blogland som et kæmpe positivt indspark i min hverdag. Men som min mutti altid råder, må jeg bare fokusere på det rigtige. Og det gør jeg. I dag har jeg omgivet mig med min lille familie og fejret ham manden i mit liv. Resten af aftenen står den på brætspil, øl og pistacienødder.

I morgen håber jeg at få lidt tid med hæklenålen - den har været forsømt længe og jeg har gode projekter på listen. I mellemtiden er jeg i gang med at vælge billeder til fremkaldelse fra hele 2011 og noget af 2010 - sikke en opgave!! Men nu skal det være - der er nogle pletskud, vi gerne vil ha' på væggene. De seneste er fra i søndags til barnedåben - her er et par af de bedste...

De to hovedpersoner - Casper og Frida

Den skønne storesøster

Os alle 4 i kirken (mit trætte look må I lige leve med;)
Dåbskjolen syede min mormor, da jeg skulle døbes - Frida er barn nummer 7, der bærer den

Ha' en skøn (tæt på weekend) torsdag aften...

mandag den 9. januar 2012

Dagen derpå...

Der er jo ingen alkohol til mig i denne ammetid - men derfor kan man godt føle sig lidt som 'dagen derpå'..
Godt mættet af oplevelser, ømme fødder af højhælede støvler, alt for meget lækker mad i maven og en smule træt efter for lidt søvn..
I går holdt vi barnedåb for lille Frida - kombineret med mandens 30års fødselsdag. Jeg nåede det hele og vi havde en rigtig hyggelig dag med vores familie. Det mindste midtpunkt for festlighederne var eksemplarisk både i kirke og til "festen" - ja det var hendes far egentlig også..;)

Billederne fra i går får I senere - de ligger på min fars kamera. Men her er et par skud af de gode rester og pynten..

Nelliker i den smukkeste farve, der pyntede på bordene

Nu pynter de på kommoden med yndlingstingene.. Elsker blomster"rester"..

"Navneskilte" til maden

Jeg har forsøgt at holde dem i tråd med invitationerne

Bordpynt

Mit pynt..:) Yndlingssættet fra By Blank

Lige nu sover bettefisen, Karoline leger med sin far og jeg har smækket benene op og luner mig på en lækker chai latte.. God mandag aften til jer også..;)