mandag den 18. marts 2013

Lille leo



nederdel-leo-syning-marapytta-annchen-diy-aeblekinder
 
 
nederdel-leo-syning-marapytta-annchen-diy-aeblekinder


Jeg har syet en nederdel til Karoline. En lille leo sag. Kjoler er oftest no go - men af og til går hun med til at have nederdel på. Heldigvis synes hun stoffet er ret sejt, så den er accepteret.
Jeg har fulgt Lines vejledning og den er dejlig simpel at følge. Især er jeg vild med linningen og dens fine finish.

Sidste weekend skulle vi til fødselsdag og nederdelen blev valgt som frøkenens festoutfit. Jeg synes den lidt tunge fløjl er meget velykket til modellen. Og selvom man er lidt tøset klædt på, kan man også sagtens finde sig til rette blandt fætterens drengelegetøj.

leo-syning-nederdel-diy-marapytta-annchen-aeblekinder
 Mosters køkkenhjælper


nederdel-annchen-leo-marapytta-syning-aeblekinder

lørdag den 16. marts 2013

Følg med på Bloglovin


Som mange andre bloggere, slår jeg et slag for Bloglovin. Jeg har længe brugt deres fine og overskuelige app til at følge blogs fra telefonen, når jeg er på farten.
Men nu er det vist nødvendigt at være mere aktiv omkring det og invitere jer indenfor.

1.juli ser det ud til, at Google Reader lukker, så alle, der læser blogs der, må snart finde en anden løsning. Selv har jeg ikke brugt det meget, men mere brugt min blogliste til at holde mig opdateret. Men jeg synes Bloglovin er et rigtig godt bud på det 'problem'.

Hvad jeg endnu ikke helt har styr på er, om der også sker ændringer i forhold til Google Friend. Men under alle omstændigheder håber jeg da, at I vil springe med over på Bloglovin og følge mig der.

bloglovin-annchen


Du kan trykke på billedet eller lige her for at komme direkte til min blog derinde.

Hvis du gerne vil læse mere om emnet, har Julia lavet et rigtig fint indlæg.

En forsinket vinder


En fantastisk emneuge på jobbet og en febersyg Karoline har snuppet min energi og tid, men nu er jeg klar med en vinder af min lille hurtige give away. Tusind tak for deltagelsen til jer alle.


Random.org har hjulpet mig og de to skøjteløbere fra Sylvanians skal hjem til Mie og glæde et par søde piger. Mie, sender du mig en mail, så er der snarest post på vej til Ida og Eva..:)

I må alle ha' en dejlig lørdag aften..

lørdag den 9. marts 2013

En lille give away





Der er flyttet et par nye beboere ind i pigernes dukkehus.. Det er et par fine skøjteløbere fra Sylvanians vinter-kollektion. Pigerne elsker st lege med de dyr - Frida vil helst bare få rundt med dem, men Karoline leger flittigt rolle-leg. De to skøjteløbere er blevet til skøjtedansende gæster, der er på besøg hos familien i huset...;)

Den lille gave kom meget belejligt med posten. Vores store pige har nemlig længe været lidt træt af, at det kun er mor og far, der får noget i postkassen (selv de kedelige rudekuverter er hun misundelig på) - så lykken var stor, da jeg viste hende pakken.

Faktisk var der endnu et par skøjteløbere i pakken - og dem har du mulighed for at vinde i en hurtig give away. Der er sikkert andre børn, som elsker at få post..;)
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar til dette indlæg - så trækker jeg en vinder onsdag d. 13. marts kl. 21. Billedet herunder må selvfølgelig gerne deles, men det er ikke et krav.


Derudover kan du kigge ind på Sylavnian Families' hjemmeside. De har snart fødselsdag og fejrer det med en fin konkurrence.

fredag den 8. marts 2013

..


 Forårsfornemmelser

 Ringkøbing fjord i gråvejr


 Leg på yndlingslegepladsen

"Smager godt...:)"


Ny svamp til samlingen


Sidste weekends små øjeblikke.

Når der løbes ekstra stærkt på jobbet for tiden, er det fantastisk med weekender uden de vilde planer. Så vi kan dyrke nærværet og lidt spontant kan gøre, hvad flokken har lyst til. Og når ønskerne er at komme i svømmehallen, at cykle en tur (i solskinnet - bonus) og at lege med togbanen, så er det jo muligt at opfylde dem alle på én weekend..;)

Og nu er der allerede dømt weekend igen lige om lidt. Med lidt flere planer, men også plads til alting og ingenting.. Måske endda en date med symaskinen, så jeg kan få min fine jakke færdig.
 
God weekend til jer..:)


Anne

mandag den 4. marts 2013

Skøn workshop


Masser af hygge, syning og kaffe med mælk i fine Mumi kopper.

Det var den korte version af den fantastiske weekend jeg havde i København i sidste uge. Jeg har givet mig selv en meget tidlig fødselsdagsgave, som længe har stået på ønskesedlen - nemlig en workshop i Lines skønne rammer på Vesterbro.

Nogle af Lines lækre kreationer
 
Uanede mængder af fine mønstre


 
Lærerinden instruerer i indsnit

Min jakke i det fine Plastic Fantastic liberty

Lommedetaljer

Faktisk har jeg lidt svært ved at få armene ned - selv her en uge efter... Jeg var så heldig at skulle af sted sammen med en flok dejlige blogpiger - og det gjorde kun weekenden endnu bedre. Ren energiopladning at få tøsehygge, syning, lækker mad, snak og hygge i ét.

Jeg syede en quiltet jakke - i den nye udgave med lynlås - og er helt høj over alt det, jeg har lært og fået genopfrisket under Lines kyndige vejledning. Jeg er ikke helt færdig med jakken endnu, men det bliver så godt at få den taget i brug. Imponerende som noget hjemmesyet kan blive så gennemført med et godt mønster og gode fifs og tricks.
Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg bevæger mig til hovestaden med det formål - der er ret mange af Lines kreationer, jeg gerne vil prøve at sy.. Allerhelst til pigernes sommergarderobe, men så skal der vist spares op ret hurtigt..;)

Mit kamera blev ikke motioneret lige så flittigt som symaskinen og snakketøjet, men I kan se flere billeder hos Karen, Tenna, Christina, Ida og Ninna - som alle har vist lidt frem fra weekenden.

tirsdag den 5. februar 2013

Stof og andre sager til salg

Jeg har oprettet to nye sider her på min blog.

Den ene side hedder "Stof til salg" og bliver lagt på i morgen aften (onsdag) kl.20.30
Jeg har igen samlet en stor bunke af mine stoffer. Der er mange af mine favoritter i blandt - men når vores sidste værelse i huset nu både skal være krearum, kontor og i et forsøg huse mindstemusens seng, er det nødvendigt at få sorteret ud for at skabe plads.

Øverst på siden står alle "spillereglerne" vedrørende køb af mine ting - læs dem venligst inden du trykker send på mailen til mig..;)




Jeg håber, der er noget, der kan friste - så jeg kan få plads og de fine stoffer kan komme et sted hen, hvor de bliver brugt og ikke bare pynter på hylderne..

Den anden hedder bare "Til salg" og her ligger de større og mindre ting, som er blevet til overs herhjemme i den seneste runde op- og udrydning. Der er både møbler, nips og tøj. Den bliver opdateret løbende..:)


OBS:
Pt er jeg nedlagt af en vedholdende feber, men indlæggene her har været skrevet længe og min søde mand sørger for det sidste..;) Så hvis jeg er lidt sløv på mailen, er det derfor.