Det vil jeg -
som tidligere nævnt - meget gerne. I søndags var jeg af sted på et dagkursus med titlen "Lær din overlocker bedre at kende". Fantastisk! Elsker at blive dygtigere, lære nye teknikker og få øjnene op for de uanede muligheder, der findes. Det er ikke sidste gang, jeg har givet mig selv sådan en gave.
Har du det lige sådan - at du gerne vil lære mere ved symaskinen, få en masse fifs, ideer og teknikker....? Så har jeg et fristende tilbud..:)
Tirsdag d. 3. juli har jeg lokket
en fantastisk dygtig frue her til byen. Skønne Lis, som kan trylle en masse lækre sager frem ved maskinen, kommer til
Holstebro og afholder sykursus/sydag. En dag, hvor Lis står til rådighed med hjælp, tricks og fifs, men også vil gennemgå (ønskede) teknikker og lære fra sig på bedste vis.
Der bliver plads til 6 deltagere udover mig selv - så vi sikrer, at Lis kan komme omkring os alle og vi får mest muligt med derfra. Du behøver ikke kunne sy en forfærdelig masse, men skal medbringe egen (eller lånt) maskine og selvfølgelig de materialer, du vil bruge. Forplejning sørger du selv for - men jeg skal nok bage kage og medbringe the og kaffe.
Vi starter kl. 9.00 og kører på indtil kl. 16.30. Prisen for sådan en dag med selvforkælelse er kun 500,- pr. person. Jeg synes, det er et 'kup' for en hyggelig og lærerig dag i godt selskab med andre kreativt interesserede..
:)
Der er 3
(måske 4) pladser ledige, så hvis det kunne ha' din interesse, så skynd dig at sende mig en mail på
annchen.aeblekinder@gmail.com, så sender jeg en mail med alle informationer.
Jeg håber, du har lyst til at være med - jeg glæder mig i hvert fald selv til en dag, hvor jeg bare skal lære nyt, sy en masse, hygge og sludre..
:) Hvis der er stor interesse, kan vi også lave en lignende dag om onsdag med de samme rammer og 'betingelser'. Det kræver bare, at tirsdag er fuldt booket først og at der er 6 deltagere til onsdag også, da jeg af de allerede deltagende vil være eneste genganger. Skriv gerne i mailen, om du alternativt kan onsdag, hvis nu holdet tirsdag allerede er fyldt.
Har du spørgsmål kan du bare stille dem her i indlægget - eller på mailen.
Hvis du vil se nogle af de fine sager, Lis har kreeret kan du kigge med
her,
der og ikke mindst
lige her, hvor hende og
Christina har gang i noget rigtig lækkert.
Bemærk:
- Det er tirsdag og ikke mandag, som først skrevet
- Ved tilmelding reserveres pladsen til dig og den er derfor bindende - ellers står jeg med omkostningerne alene.