Viser opslag med etiketten filt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten filt. Vis alle opslag

torsdag den 10. februar 2011

Nød lærer nøgen kvinde...

Altså jeg er ikke for alvor i nød og jeg er heller ikke nøgen..
Men min lille nye telefon manglede noget at bo i - så vi kan undgå de værste ridser. Så i aftes legede jeg lidt med forskellige idéer til mobiletuier og mobiltasker. Det her er første udkast - mest af alt en prøvemodel.
Billig lækker uldfilt fra Søstrene Grene med et lille motiv (begynder-)broderet på..


Filten fnulrer ret meget og er måske ikke helt optimal, men indtil jeg får afprøvet de andre idéer og modeller bor min iPhone i denne lille sommergule sag.


Ellers tester jeg videre og leger med en masse forårs- og sommeridéer.. Nu skal vi ha' den sygdomsfyldte vinter bekæmpet!:)

mandag den 11. oktober 2010

Kreativ lørdag

I lørdags var jeg i mit gamle hood..
En gang hver anden måned har jeg en lørdag-søndag sammen med mine 3 dejlige studietøser. Værtinden bestemmer og gør klar til en aktivitet. Igen denne gang havde aktiviteterne kreativ karakter.
Vi skulle nemlig filte og lave accessories med mini Hamaperler.. Som altid utrolig hyggeligt og festligt, men også lækkert at prøve lidt nye kreative facetter af.


Jeg fik filtet et par luffer. Det var lækkert at få genopfrisket, hvad jeg lærte i min højskoletid..:)
Tanken er, at de skal pyntes enten med broderi eller med noget lækkert stof som kant (for hmmm de er jo ikke så lige eller ens ved kanten..;) Eller begge dele, hvis jeg kan få det gjort fint.


Derudover kom jeg hjem med søde ugler i alskens Hama-farver. Søde vedhæng til en lang halskæde..


Det er jo altid skønt at være sammen med gode veninder, men jeg er også helt vild med resten af konceptet. At man på den måde får afprøvet forskellige ting og lærer noget nyt af hinanden. Det er ikke så tit, at jeg herhjemme lige sætter en hel dag af til kreativiteten og på den måde får udvidet horisonten med nye idéer og metoder.. Så jeg glæder mig allerede til næste gang - hvor vi godt nok skal have mændene og de to børn med i julefrokostens tegn, så aktiviteten bliver nok knap så kreativ..;)
Ha' en dejlig mandag - jeg er hjemme på sofaen med en febersyg Karoline. Så vi slapper bare af og ligger i arm på sofaen..

mandag den 7. juni 2010

Med paa muffins-vognen...

I weekenden fik jeg endelig købt lidt filt og kastede mig over et par muffins til Karoline.
Jeg har længe gerne ville prøve at lave dem men ikke liiiiige fundet vejen frem.. Den sørgede Mie så meget belejligt for at servere for mig med denne skønne og meget let tilgængelige DIY.


Og så var det jo bare om at komme i gang..;)


Jeg har i dag købt lidt mere filt, så alle muffins'ene ikke bliver lilla.. Så hvis jeg orker - ovenpå en lang arbejdsdag - skal jeg nørkle lidt med det i aften - sammen med de sidste hæklede svampe til en bestilling til denne søde blogger..

Hvad skal du mon nørkle med i aften?