mandag den 11. juni 2012

Stofsalg på trapperne og weekenddetaljer

Jeg har varslet det før, men nu er alt stof målt op og prissat og indlægget ligger klar.
Så i morgen aften kommer der en ordentlig bunke stof til salg herinde. Jeg har valgt at sælge de fleste enkeltvis - og da de ikke er sat enormt dyrt, håber jeg, I vil hjælpe mig med at skabe plads i krearummet. Om en uge skulle der jo også gerne være plads til nogle skolebøger derinde..;)
Alle oplysninger, handelsbetingelser og detaljer om stoffet er i indlægget i morgen.

Måle måle måle..;)

Ellers har vi nydt en regnfuld weekend. Den har stået på familieweekend i min mors side af familien - hyggeligt, men lidt halvfugtigt i telt. Jeg var bl.a. på kagebageholdet og det blev til et forsøg med Oreo cupcakes.







Jeg har et par hængepartier ved symaskinen, men jeg håber at få god tid til at sy en masse og få mere styr på kontor/krearum, nu hvor jeg går ind i min sidste uges barsel. Virkeligheden kommer lidt rigeligt tæt på, og selvom der er nogle gode mennesker, jeg glæder mig til at komme tilbage til, så måtte min barsel nu gerne vare et par måneder endnu.
Utroligt som man kan vænne sig til den lille boble af en hverdag med sådan en baby. At tempoet er lavere, opgaverne kun er af den helt nære slags og familien for alvor får lov at være i centrum det meste af tiden. Jeg kan mærke, det fylder lidt for mig. Måske også fordi jeg ikke helt kan forlige mig med, at det måske er min allersidste barsel. Hvornår får man igen den mulighed at være så nærværende for sit barn i samme omfang. Jeg har svært ved at vænne mig til tanken om, at min lille baby snart skal passes og det er en anden, der skal følge hendes små skridt og store smil på nærmeste hold. Og det selvom jeg har været gennem møllen før. Godt det først er til august, der står pasning på programmet. Når jeg starter op, har manden nemlig lagt to ugers ferie, så de skal hygge sammen, indtil vi alle går på sommerferie.
Nå det blev en længere smøre, men jeg kan mærke, at jeg bliver en smule rørstrømsk over den helt særlige skønne tid, der lakker mod enden - lidt for hastigt...

10 kommentarer:

  1. Jeg forstår dig fuldt ud, det er svært når barslen slutter, og hverdagens stress og jag melder sig. Jeg håber du får en god start :-) og sikke en drøm af en krea reol du har, wauw :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja har jo prøvet det før - men der vendte jeg bare tilbage til at være studerende, så det var ikke helt så hektisk..;)

      Slet
  2. Uh hvor set det lækkert ud; stoffer, kager og det hele. Kunne da godt tænke mig en opskrift.. :0) og så glæder jeg mig til at se hvad du sælger

    SvarSlet
    Svar
    1. :) Skal nok lige se om ikke jeg få tid til at dele opskriften.:)

      Slet
  3. Uhmm, Oreos og cupcakes i EEN! Mums. ;-)

    Ser ud til at have været en hyggelig regnvejrsweekend. Skønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - godt man kan hygge sig på trods af massiv regn..;)

      Slet
  4. Åh anne, det forstår jeg fuldt ud, det er også noget af en omvæltning og pludselig er der 2 om morgenen når man skal ud af døren og 2 der skal have opmærksomhed når man kommer hjem fra arbejde og også selv er lidt træt. Håber jeres start bliver god, men der er jo laaang tid til august!
    er så mega misundelig på dit skab, det ser bare så flot og inspirerende ud med de fine stoffer og farver! Håber du ikke får tyndet for meget ud :)
    Var Oreo kagerne gode? De ser spændenede ud.
    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja heldigvis skal vi ikke alle starte op nu..:) Elsker også mit skab - det der ligger der nu er det der er tilbage, når jeg sætter resten (ca. 90 stykker stof) til salg.. Så du kan godt se der ikke var plads til mere;)
      Kagerne var faktisk gode - meget søde, men sådan er cupcakes jo ofte;)

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Føler med dig Anne! Sådan en barsel går alt for hurtig..og ens lille pus bliver alt for hurtig stor!
    Og når hverdagen venter lige om hjørnet er det helt ok at blive lidt rørstrømsk, det bliver alle vi mødre vist.
    Kh Kristin

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne