onsdag den 8. juni 2011

Det med veninder... og lidt tapas-hjælp....?

På lørdag får jeg besøg af nogle af mine skønne 'gamle' veninder - alle dem, der kunne presse en tøsefødselsdag i vest ind i juniprogrammet. Jeg glæder mig! Alle mine aktiviteter har som bekendt været på lavt blus på det seneste - også på venindefronten - så jeg kan nærmest ikke vente...;)
De fleste bor ret langt væk, så det er ikke lige hver måned, vi ses. Så jeg skal nyde og suge det dejlige samvær til mig.
I kender sikkert følelsen af at føle sig hjemme i selskab med gode veninder - tryg, tilbagelænet, sjov og alting er så dejligt ligetil. Jeg har en kerne af den dejlige slags piger, som har fulgt mig - og som alle har deres særlige plads i hjertet. Og selvom jeg også elsker at møde nye mennesker, så er der altså noget over denne følen sig hjemme...;)

Nogle af de skønne tjøser på dansegulvet med bruden til vores bryllup...

De er inviteret til tidligt kaffebord og derefter let aftensmad.. Tanken er, at jeg vil servere tapas, da meget kan forberedes på forhånd og jeg så kan nyde det gode selskab i stedet for at stå alt for meget i køkkenet.
Men.... jeg er tapas-jomfru!
Jeg har aldrig serveret det før - og kun fået det enkelte gange - så jeg er på udkig efter lækkerier at putte på mit tapasbord. Er der nogen af jer, der er garvede tapas-tøser og har gode uundværlige idéer..?

Ha' en rigtig dejlig dag..

8 kommentarer:

  1. Jeg vil næppe kalde mig garvet tapas-pige, men jeg synes det er en af de bedste måder at spise på fordi jeg altid er hende der, som aldrig kan vælge når hun er ude at spise - så er det jo genialt med sådan et "jeg tager bare lidt af det hele"-koncept :)

    Jeg vil foreslå noget godt brød, noget at dyppe det i, lidt let pålæg (eks. chorizopølse, parmaskinke eller en lille græsk frikadelle) og så masser af frugt og grønt i passende hapserbidder. Yummi! Jeg blir helt misundelig!

    God fornøjelse!

    SvarSlet
  2. Jeg har faktisk aldrig rigtigt lavet eller spist særligt meget tapas - men hvis princippet bare er en masse små retter - hvilket det er min opfattelse, at det er - vil jeg foreslå fx hummus og pesto - evt. både rød og grøn - til at dyppe brød i. Og så selvfølgeligt forskelligt pålæg, som der foreslås ovenfor...

    SvarSlet
  3. Jeg kommer lige nede fra Fakta. Og der har de en del tapas tilbehør (humus mm) på bud lige nu.
    Måske var det noget for dig til festen :-)

    SvarSlet
  4. Der er nemlig bare et særligt bånd mellem veninder, der går langt tilbage, så jeg kan helt klart følge din tankegang:)
    Jeg er blank på tapas;)

    SvarSlet
  5. Det lyder hyggeligt. Jeg har heller ikke prøvet at lave tapas før. Men hvad med selvfølgelig noget lækkert brød, grissinistænger, tzaziki, humus, pesto, oliven, feta, chorizo, melon med skinke, minitærter. Uhm bliver helt sulten nu.

    SvarSlet
  6. Når vi laver "tapas" er det som regel en form for "byg-selv-sandwich": ciabatta boller og/eller brød (eller andet lækkert brød man selv synes om) med forskellige former for spansk pølse til (chorizo, parma, spansk spegepølse osv), forskellige slags ost (gauda, emmenthaler, feta osv), forskellige slags "smørelse" (hummus, oliven-/pesto-tapanader, aioli, miracle whip osv), grønt (salat, agurk, tomat, peberfrugter, løg) og så alt muligt lækkert på glas (oliven, soltørrede tomater i olie, chilimarinerede hvidløg, de små røde chilipebre med flødeost i, grillede artiskokker i olie m.m.). Det plejer at være superlækkert og man får ALTID spist for meget....!!! :-D (og der er som regel altid restebord til dagen efter)

    SvarSlet
  7. Jeg er så heldig selv at have en kreds af gamle veninder som holder fast selvom vi ikke ses så ofte.

    Mht tapas vil jeg foreslå alt det de andre også gør ;) noget godt at dyppe i er et must. En af mine yndlings er en karry- hvidløgs dressing.
    Af lune retter kan jeg anbefale små krydrede kødboller, marinerede rejer på spyd og dadler med bacon omkring. Det sidste lyder underligt, men smager vildt godt!

    Rigtig god fest
    Kh
    Kathrine

    SvarSlet
  8. Ej... Tusind tak for lækre forslag..:) Mange er taget ind - og hvis det ikke lige blir' i morgen, så i hvert fald næste gang..
    Mums - glæder mig allerede..;)

    Og ja - de 'gamle' veninder er der bare noget særligt over;)

    Dejlig weekend til jer..

    KH Anne

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne