torsdag den 16. juni 2011

Endelig færdig...

...med det føromtalte lidt langvarige projekt...

Jeg har syet et retro babytæppe til den kommende lillesøster herhjemme. Jeg har ladet mig inspirere rundt omkring i bloglandet - men mest af alt inde hos überkreative Ulla. Når jeg nu ikke var hurtig nok, da hun solgte sidste gang, måtte jeg jo selv i gang.


Jeg har valgt ud af favoritstofferne i de lidt mere bløde farver - jeg tænker, det er mere roligt at kigge på
for sådan en lille størrelse - og har holdt det i en af mine yndlingskombinationer: lilla, blå og gul - denne gang tilsat lidt lyserødt. På bagsiden er der bare en råhvid blød fleece - så det er et ret let og lunt putte-tæppe.

Tæppet i sin helhed..

  • Skønhedsfejl - tjek!
  • Optrevling - tjek! (ret træls i fleece kan jeg afsløre)
  • Drillende kantbånd - tjek!
  • Et par vulker og skøve syninger - tjek!
Men ved I hvad - sk**e være med det for jeg kan også sætte - tjek! ved tilfreds og en smule stolt alligevel..:) Sammensætningen er blevet som jeg forestillede mig - og næste gang gør jeg så ikke de samme fejl..


Det har taget en del tid med forberedelserne - og lige at få "den regnet ud", når man nu er nybegynder. Så
denne gang har jeg simpelthen tegnet et stort mønster og lavet skabelon til hver firkant!! Der må simpelthen være en lettere måde..?? For lige nu orker jeg da næsten ikke gå i gang med det planlagte lidt større tæppe til Karoline, bare ved tanken om alt forarbejdet...

Hvad gør I andre..?
Og hvordan undgår jeg, at forsiden ikke 'vulker'/buler lidt..?  - for det driller øjet lidt, selvom jeg er ret tilfreds..;)

Ha' en rigtig dejlig dag alle sammen. Den trætte gravide vil snuppe en lur. Jeg skal nemlig hygge alene med krudtuglen hele eftermiddagen og i aften kommer KREAhausfrau klubben på besøg for anden gang.. Glæder mig til masser af snak og kreahygge...

20 kommentarer:

  1. Hvor er det bare fint, Anne! Jeg plejer at lægge tæppet på gulvet og så glatte, glatte og glatte (!), mens jeg sætter nåle i, så det ikke begynder at vulke.
    God fornøjelse med Hausfrau klubben:)

    SvarSlet
  2. Så flot - godt arbejde! Har du quiltet igennem alle lag? Og ja også selvom du ikke quilter, så er spraylim min løsning. Der fås en rigtig fin en i patchworkbutikker og som de også har i Stof & Stil - den forsvinder af sig selv efter noget tid og i hvert fald ved vask. Så ryger lagene ingen steder!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  3. Det er så fint.. :) Jeg skal også igang med et i barselsgave.. Jeg er lidt svær at trække op, det ligger bare og venter.. :) Hvem er din hausfrau krea klub mon? Det lyder rigtigt hyggeligt.. :)

    SvarSlet
  4. Hvor er det et skønt tæppe du har lavet : )

    SvarSlet
  5. Hvor er det blevet fint! jeg har endnu bare holdt mig til lige store kvadrater, så er der ikke så meget udregning ;-)

    SvarSlet
  6. Hvor er det skønt =)
    Jeg ville gerne være den baby, der skulle putte med det :)

    SvarSlet
  7. Hvor er det blevet fint! Ser flot ud med de forskellige størrelser!

    SvarSlet
  8. Tjek det er blevet super fint! Der kommer hun til at putte dejligt i!
    Ha en dejlig hausfrau-krea-aften

    SvarSlet
  9. Du kan med rette være stolt. Smuk farvesammensætning.

    SvarSlet
  10. Flot - jeg er vild med farverne, skønt skønt stof du har valgt. Jeg vil også sige spraylime (har riet en gang men det er godt nok tidskrævende). Når jeg syr firkanter sammen i forskellige størrelser syr jeg en "bane" af gangen og klipper undervejs hvor jeg lige synes - så det bliver måske ikke så nøjagtigt som dit men der er heller ingen forberedelser overhovedet andet end at finde stofsammensætningen. Forstår du mon hvad jeg mener?

    Rigtig god aften :-)

    SvarSlet
  11. Anne: Tak! Jeg lå også længe over tæppet på gulvet i går for at sætte en hulens masse nåle i - og ja glatte igen og igen.. (efter at ha' syet sammen én gang uden nåle i - og hvor det var helt skævt;)

    Mette: Tak for det:) Jeg har ikke quiltet, da der kun er forside og fleecebagside - men overvejede det.. Det lyder som jeg må ha' fat i en spraylim:) Tak for rådet..

    Rakel: Tak:) Det er også et projekt jeg lige venter lidt med, før jeg hopper på det igen..;) Krea-klubben er indtil videre en flok kolleger og veninder i området, som var friske på kreativitet - eller at lære lidt;) Tror den bliver udvidet efter sommerferien - men er startet lige dér - er jo ny herude så...

    Sine & Tine: Tak I to..:)

    Sofie: Takker.. Jeg har også holdt mig til firkanterne indtil nu;)

    Sanni: Tak - det er også lækkerblødt;)

    Julie: Tak - jeg kan også godt li' det udtryk de forskellige størrelser giver..

    Kristin: Tak for dit 'tjek'..:)

    Malene: Tak for det;) Farverne er jeg også glad for..

    Mette W: Tak søde..:) Limen er vejen frem! Jeg ved ikke helt om jeg forstår - flere har rådet mig til at gøre sådan, men jeg forstår ikke, hvordan man kan gøre det..;) Måske jeg bare skal prøve mig lidt frem.. Ellers må vi lave en date, så du kan lære mig det;)

    KH Anne

    SvarSlet
  12. Hov Christina;) Tak for det.. Så mangler jeg bare en pusletaske i samme stil (sparer op til at shoppe hos dig;) - så er jeg barnevognsklar;)
    KH Anne

    SvarSlet
  13. Hvor er det fint, Anne! Og hvor er det bare dejligt at du er glad og stolt - det har du også grund til!

    Håber du nyder hausfrau-aftenen :-)

    Kh

    SvarSlet
  14. Jeg beundrede også tæpperne inde hos Ulla, og jeg kan godt forstå, du lod dig inspirere! Det er blevet rigtig fint, jeg er sikker på, at du bliver glad og stolt hver gang du putter lillesøster i det :o)

    SvarSlet
  15. Hvor det bare blevet fint, jeg er også blevet inspireret til at sy ting i tern, så har været glad for dine kommentarer. Jeg skal også ud og købe lim nu, og foresten rigtig fin blog jeg læser med fra nu.

    SvarSlet
  16. Så sött! Underbara mjuka färger.

    SvarSlet
  17. Hej igen
    Jeg vil rigtig gerne lære dig det....hvis jeg kan :-) Kommer du til Blogpicnic måske?

    SvarSlet
  18. Det er da bare SÅ flot dit tæppe, dejligt med den slags "redebyggeri". Jeg arbejder selv på et til min store pige og har tidligere lavet til den lille. Syns nemt det 'buler' som du siger, hvis man har fx tyndere og tykkere stoffer sammen. Har du syet det igennem noget steder til sidst? For det hjælper altså meget syns jeg. Behøver ikke være igennem alle syninger, men bare nogle af dem, men symetrisk så det ser okay ud fra bagsiden. Mht klipning plejer jeg at lave forkanterne ens kvadrater (det syns jeg er nemmest, men dit ser super-flot ud med forskellige) Så er jeg omhyggelig med at lave den første præcis, og så klipper jeg ellers bare resten efter den. Plejer at fungere for mig.
    KH Sidsel.

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne