tirsdag den 23. august 2011

Skønne streger og keramik...

Jeg bliver let fanget af både fine og lidt skæve streger..

På fredagens suppleringstur i Søstrene Grene, efter farverige sugerør, lakridsstænger, flere porcelænsskåle med trælåg (som så mange andre;) og andre uundværlige småting, faldt jeg over disse skønheder.


Jeg synes, stregen er super fin og enkel og farverne lige i øjet. Jeg er selv vild med den petroleumblå farve på 'fugleskålen' - Karoline derimod har udråbt egernet som sin favorit. Nok mere fordi egernet er sødt end på grund af den sarte orange farve..

Selv manden synes, de er fine og synes de ville passe godt til det nye sofabord som endelig er helt færdigt og kommet på plads.. Heldigt det også var den plads jeg havde tiltænkt dem i første omgang..

Barselsprojekt = få lavet billedvæggen færdig og sy flere lækre puder - der er ikke nok til 3..

En anden Schönheit er denne enkle vase.


Der kræses da virkelig hos Søstrene for tiden.. Jeg er i hvert fald fan!

mandag den 22. august 2011

Hjælp til spejl"hylde"...?!

Sidste sommer fandt jeg to af disse fine hylder med spejl.

Projektet har været længe undervejs (tsk tsk) - men nu har manden sødt malet det mintblåt for mig  og det er klar til pyntning.

Men ak og ve! Hvad hulan gør jeg ved spejlet? Tanken er, at der skal papir/stof i rummene, der hvor man kan se den gamle grønne maling. Men mit forsøg med at få spejlet af gik ikke så godt (ups!) og resulterede i en lille revne...
Men hvad gør jeg så for at kunne sætte noget ind bagved?
Skal spejlet brækkes af - og så et nyt spejl på eller findes der andre geniale løsninger.....?


Håber nogen er bedre til at se muligheder, end den trætte kone er lige nu..;)

fredag den 19. august 2011

B for barsel..

Barsel på skemaet og et lidt andet program for lærerinden..
Jeg glæder mig til de næste par måneder hjemme, inden lillefisen kommmer, men synes også, det var ret mærkeligt at tage hjem fra arbejde i dag.
Jeg kommer til at savne det der arbejde og kollegaerne, men den her dag har også været længe ventet..

Nu skal mit nye dagsprogram fyldes med forskellige barselshyggerier. At kunne give kroppen de tiltrængte pauser, at kunne tage dagene lidt mere laissez faire, at snuppe en spontan fridag med Karoline, at få forhåbentlig mere kreatid og ikke mindst bare at sove læææænge indimellem... Helt simpelt..:)


Her til aften har vi kastet os på sofaen og hygget med fødderne oppe og popcorn. Poppede i yndlingsgryden - Karoline synes, det var vældig sjovt med alle de 'bang' dernede..

Skøn fredag til jer!

torsdag den 18. august 2011

Man kan da kun elske...

blogland..

Og mere præcist er det hende her, jeg lige nu sender mange kærlige tanker..

Jeg har købt en stofpakke af den groovy frue - og da jeg pakkede op, lå der lige lidt ekstra.. I særdeleshed et lækkert lille lilla stykke stof. Men ikke bare et tilfældigt stykke lilla stof.. Men lige det stof, som jeg længe har manglet for at kunne sy en pude til det fine juniorbetræk, jeg ligger inde med. Så en skøn frue med en rigtig god hukommelse har tilføjet ekstra solskin til min uge - og jeg glæder mig bare til at få det færdigt..


Fantastisk..!
Og sammen med den lækre stofpakke jeg har købt af Vicki, er der ved at være godt fyldt i krearummet.. Det koster nok en gang oprydning og sortering - men det er heller ikke det værste at indlede sin barsel med...;)

Dejlig solskinstorsdag til jer..

tirsdag den 16. august 2011

Barselsgaver - og det lille projekt

Som nævnt var jeg på barselsbesøg i torsdags.. Min veninde, som i forvejen er drengemor - og havde forventet en dreng igen - skulle have tøseting til lillepigen.
Så jeg gik all girl på farverne og forsøgte mig med lidt velkendt og et par (for mig) nye ting..

Et par baby tullebukser med lommer i retrostof..


En barnevognsrangle med træperler og hæklede svampe á la Tusindfryd..


Og så mit lille projekt... (advarsel: billedspam!:)


.......En lille sansekube med forskellige overflader, masser af snipper og snutter og 'klokke' indeni.
Jeg har forsøgt at få varierede strukturer ind i kuben - læder, lidt broderet, hæklet og filtkugler. Jeg arbejder stadig videre med at finde på flere strukturer, som kunne være aktuelle til formålet.




Den her til min veninde er ikke så stor - kun 8-9cm på siderne. De andre jeg har gang i nu er lige 2-3 cm større på hver side.

Idéen er naturligvis ikke ny - I know - men jeg kan godt lide, at overfladerne måske kan give lidt sjovt og nyt til babys sanser (okay - måske bare følesansen især...
Udover de viste ting følger et babytæppe eller sengetøj - min veninde får selv lov at vælge udfra behov...;)

Til storebror var der en (frugt)pose med forskellige småting og godter i..


Lego, sæbebobler, blyanter, viskelæder, en spidser, rosiner, frugtstang, vingummi m.m.

Den bedste gave til mig, var min dejlige venindes reaktion og glæde over tingene.. Så er det da fedt at komme med hjemmekreerede sager...;)

lørdag den 13. august 2011

Behøver der være en anledning..?

Da jeg i formiddag spurgte mand og barn, hvilken kage vi skulle lave i dag, var de rørende enige.. De bestilte straks en lagkage. Karoline synes godt nok, det var en smule skørt, uden nogen havde fødselsdag..;)


Så det blev lagkage på nemmeste vis. Den eneste "ulempe"er den store mængde rester - vi har stadig 3/4 lagkage tilbage.... Måske vi burde invitere nogle gæster i morgen til restegilde, så vi ikke får sukkerchok..;)

For at gøre det lidt ekstra festligt dækkede vi op med kaffestellet, jeg har arvet efter min dejlige mormor..


God aften til dig - her står den på fodbold i tv for manden - og fodmassage og sofaslængeri til mig...;)

En skøn gave..

Denne uge har taget overskuddet fra den gravide - opstart på arbejde samtidig med en meget dårligt sovende Karoline og så lige en lille omgang maveinfluenza til moi... Ikke en god kombi - men nu er det weekend, jeg har verdens dejligste mand, der bare tager over og lader mig sove og vi har kun udsigt til solskin, hygge og afslapning.. Så er allerede ved at være helt ovenpå igen...:) Og jeg glæder mig til en tur i blogverden, hvor jeg slet ikke har fået fulgt med..

Torsdag var dog også en overskudsdag - på en lidt anden måde. Jeg havde fri og havde derfor aftalt et par besøg i Århus.. Et barsels besøg hos en skøn veninde og hendes knap 2uger gamle lillepige og senere hygge med min dejlige ældste veninde.
Barselsgaverne viser jeg frem snarest i et andet indlæg - hun fik nemlig et eksemplar af min idé - mit lille projekt. Den hittede heldigvis..

Besøget hos min længe savnede (sommerberejste) veninde gav masser af overskud - sludder og godt selskab i 5-6 timer... Ahhh - det gør altså godt!
Og hun kender mig så godt - i hvert fald faldt min forsinkede fødselsdagsgave i rigtig god jord! Se lige disse smukheder til mine ører... Elsker dem - oxideret creol og mintblå/grønne små stjerner.. De har været i brug lige siden..



Dejlig solskinslørdag til jer alle...