lørdag den 5. januar 2013

Lørdag formiddag...

...er gået med afslapning og computertid. Lækkert med mortid, når mindsten bobler og ældsten er på venindebesøg. Mads & Monopolet i radioen, yndlingsteen og lidt til den søde tand inden for rækkevidde. Det er da weekend på den rigtigt lækre måde.

Trænger andre til lidt til den let søde tand kan jeg varmt anbefale det her bananbrød efter Idas opskrift. Elsker når vi får overmodne bananer i frugtskålen - det er nemlig den optimale undskyldning for at bage det. Denne gang har jeg tilsat lidt hakket mørkt chokolade.




Computertiden har jeg brugt på at oprette en 'til salg' side her på bloggen. Der er kommet lidt forskellige sager på allerede - og i løbet af weekenden skulle der gerne komme meget mere - ikke mindst en masse stof. Vi har været i gang med det store (forårs?)oprydning herhjemme for at skabe mere rum og luft. Svært for en inkarneret samler..

God weekend til jer også.

7 kommentarer:

  1. Det ser dejligt ud :) Tænkte lige på noget da jeg så dine billeder; Jeg skiller mig nok af med mine Sonja tallerkener når vi flytter, fordi kæresten har et ønske om at vi har én slags i stedet for syv forskellige slags. Så nu har jeg besluttet at tage det arvede stel fra min mormor i hverdagsbrug, i stedet for bare at have det stående i kælderen. Har du lyst til at overtage mine Sonja til en billig pris? Har 8-10 dybe, 4 spise og 4 kagetallerkener. Og så fade etc. som jeg dog ikke helt har besluttet mig omkring endnu ;)

    SvarSlet
  2. Skønt med lidt mortid på en lørdag!
    Bananbrød lyder virkelig lækkert - det må jeg prøve!!
    God weekend!

    SvarSlet
  3. Mmm bananbrødet, det har jeg længtes efter lige siden du viste det på instagram igår (eller hvornår det nu var). Må se at komme i gang med at udvikle en pco venlig udgave!

    SvarSlet
  4. Hvor ser det bare lækkert og hyggeligt ud! Fortsat god lørdag.
    Kh. Louise

    SvarSlet
  5. Min datter vil så gerne bage banankage og jeg er ikke lige til at overtale - så tak for tippet - det her kunne jeg godt have lyst til at prøve ; )

    SvarSlet
  6. Hvor ser det lækkert ud, har selv forleden smidt en opskrift op på banankage, faktisk meget lig overstående opskrift, med rugmel og valnødder i - yum - bananer smager bare så skønt i bagværk.

    - Anne

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne