tirsdag den 18. januar 2011

Meditativt Havblik

Det er ikke, fordi vi har fået ny udsigt med tiltalende havudsigt.. Faktisk har jeg ikke set andet end mørke de sidste par dage. Jeg har haft lange dage med samtaler på arbejdet og har været træt i krop og knold.
Men så er det utrolig skønt at komme hjem og lige nå lidt hygge med krudtuglen inden puttetid. Og ikke mindst at smække de trætte stænger op i sofaen og koble fra med mit strikkeri i den smukkeste farve. Den minder mig om sol og forår - nu må det gerne snart komme... Det Havblik garn er altså på ingen måde overvurderet!


Resultatet skulle gerne blive en forårskjole til Karoline. Nemt mønster fra Fandango, som er til at overskue på afslapningsaftener. Det er lige før det glider nemmere end hæklingen, som ellers har været mit yndlings-hyggearbejde længe nu.
Hvad er dit foretrukne "benene oppe"- projekt?

Og så kan jeg kun glæde mig til ugens arrangementer - biografklub med kolleginder i morgen, en familiefredag med afslapning på skemaet og et spændende kursus hos denne skønne Hausfrau i weekenden. Skønt!

7 kommentarer:

  1. Åh hvor fint med en strikket kjole! -mette : )

    SvarSlet
  2. Skøn farve! Du har så ganske ret i at det HAVBLIK ikke er overvurderet - det er vildt lækkert. Mit "benene oppe" projekt er et tæppe i grannystribes, hæklet i HAVBLIK.

    Go strikkelyst

    Kh

    SvarSlet
  3. Det ser virkelig også lækkert ud, det dersens HAVBLIK!! ØV hvor er det træls at jeg ik kan strikke (andet end "lige ud"...og der er jo grænser for hvor mange grydelapper og halstørklæder man har brug for!!!)

    Er sikker på at din Karoline bliver en rigtig sød sommer pige i kjolen - glæder mig til at se det færdige resultat:-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  4. Hvor ser det skønt ud - sikke en lækker farve. 2011 må blive året hvor jeg skal lære at strikke :-)

    Og så ses vi da i weekenden til workshop - glæder mig til at se dig igen :-)

    SvarSlet
  5. Smuk farve, Anne! Jeg vil altså også snart have fat i strikketøjet igen :-)

    SvarSlet
  6. Hej Anne

    Tjek min blog, jeg har includeret dig i en blog-leg. Håber du har lyst til at lege med :-)

    Kh Maria

    SvarSlet
  7. Hi hi ja Anne jeg har også nævnt dig på min blog - vil gerne vide lidt mere om Annchen:)

    Hilsner Vicki

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne