torsdag den 1. december 2011

Juletradition i Viborg

Glædelig 1. december..

Jeg elsker, at julen er over os med al dens hygge og traditioner. Flere er så småt i gang herhjemme - og i morgen kommer endnu en skøn tradition på banen.
Hvert år tager jeg nemlig på tøse-jule-shoppetur sammen med min søster, mor, moster og kusine. I år deltager Frida og min nevø Nicklas også i hver deres barnevogn...;)
De første mange år tog vi toget til København og senere, da jeg flyttede hjemmefra, shoppede vi på min hjemmebane - Århus.

I år går turen til Viborg og jeg glæder mig til juleshopperi og caféslapperas i morgen - og åbenbart masser af regn og blæst. Så hvis nogen har tips til gode butikker, ammevenlige caféer/steder eller andet godt, så hører jeg dem meget gerne..;)

De sidste par gange jeg har besøgt byen, har Tine Lund været et fast indslag sammen med Frøken Frost. Sidstnævnte passer nok ikke så godt til vejret i morgen.

5 kommentarer:

  1. Helt sikkert Continental - en lille hyggelig butik der blandt andet fører Rice og Maileg. Elle Belle er en meget lækker børnetøjsbutik. Tror faktisk Rakel (Bare wunderbar) har omtalt begge butikker på sin blog. God tur. Håber I får lidt bedre vejr end vi havde i dag. Hilsen Mette

    SvarSlet
  2. Jeg kan kun tilslutte mig ovenstående. Jeg synes at Cafe Morville vinder af cafeerne. Og man må gerne amme derinde. Jeg synes faktisk det er okay med små hjørner derinde, så man ikke sidder og flasher ud over det hele!

    SvarSlet
  3. Nu er det første gang, jeg kommenterer her på din blog - men jeg læser ivrigt med og nyder de mange dejlige billeder, du tager af min elskede hjemby, hvor jeg har boet størstedelen af mit liv. Lige nu er min familie og jeg bosiddende i Dubai, hvilket gør billederne af hjemlige Viborg endnu mere værdsatte. Nu ønsker du anbefalinger af butikker/caféer. Når det kommer til caféer, så synes jeg, at Café Baghuset, som ligger ud mod Sct. Mathias Markedets parkeringsplads er rigtig fin, men skal jeg virkelig anbefale, så må det være "For Enden af Gaden", som ligger for enden af Sct. Mathias Gade (http://forendenafgaden.dk/) de serverer virkelig lækker mad og god stemning! Butikker - så er de to ovennævnte butikker bestemt et besøg værd :) Og til slut lige en kæmpe tak til dig, fordi du elsker Viborg så meget, at du har lyst til at dele med os, der ikke har byen så tæt på længere, som de havde engang :)

    SvarSlet
  4. Hov!! Jeg forvekslede dig med en anden blogger (Pinligt!!!) nå, men jeg kan ikke rette i ovenstående...men anbefalingerne står stadig ved - og jeg nyder stadigvæk at læse din blog :D (over and out - før der opstår flere pinligheder)

    SvarSlet
  5. Jeg har netop besøgt Viborg, som er min barndomsby, men gætter på at anbefalinger nu vil være lidt forældede :S

    Synes det er så hyggeligt med gågaderne og de gamle huse i byen.

    Håber at turen var god :D

    Kh. Mirjam

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne