søndag den 21. februar 2010

Tag dig nu sammen kvinde!!

Kan man sige det så hårdt til sig selv at det virker...??

Overskudskontoen er i minus - med en del overtræk. Min energikonto har desværre samme røde tal.. Den skønne feriekonto er stadig positiv, men ikke meget længere - og hverdagens hast trænger sig på.. Og spejlbilledet afslører sorte rander og vinterbleg hud..
Og så står man dér - hvor skal man tage fat... Resten af familien ligger mere eller mindre svøbt i baktusser i sofaen og jeg har mest af alt lyst til at smide mig påden anden sofa, begrave mig i tæpper og blive liggende indtil foråret kommer...

Men der skal jo forberedes, arbejdes, laves mad og nusses om de syge.. Så tag dig dog sammen kvinde, tøs, pigebarn - eller hvad der virker bedst! På med halstørklædet, slug lidt vitaminer og kig ud af vinduet, hvor en skøn søndagssol hærger.. Skru dig ned i bh'en og ud af slasketøjet..

...

Tilbagevendt efter en god halv times travetur med barnet i klapvognen og godt med tøj på har solen ladet lidt på batterierne.. Et lille overskud viser sig - og jeg ruster mig til turboforberedelse under tøsens middagslur.. Mon ikke god the, yndlingsæblet og Tina Dickow i højttalerne kan fremme den gode stemning og lette arbejdet..;)? Det er med at finde de gode ting frem i fokus - noget jeg ikke altid evner lige godt.. Hvordan lærer man det?

Håber I andre nyder søndagen..

Hvad bruger du mon din solskinssøndag på..?

4 kommentarer:

  1. Sikke et sjovt indlæg. Har det på præcis samme måde! :D Man kan nogen gange risikere at synke helt ned i sin egen lille triste verden, hvis ikke man fokuserer på noget andet! Fin lille reminder! ;o)
    Jeg er i "fuld" gang med den helt store oprydning.. Giver virkelig også en lyst til at hoppe under dynen og tage en lur :P
    Men ved du hvad, jeg sætter også lige Tina på afspilleren, og så må vi se om tingene tager fart ;P
    Fortsat god søndag til dig! :D

    SvarSlet
  2. Se, lige præcis et indlæg som dit kan give mig energi og mere overskud... for det er bare lidt løftende at andre kan sætte sig ind i ens sted, og at man ikke bare er skruphamrende skør og ikke nyder livet til fulde... For vi har det sku da hårdt ind i mellem og vi har lov til at være frustrerede, underskudsmødre, syge, trætte og ville alt muligt andet end at rydde op, gøre rent og vaske tøj..
    siger en brugt mutti der lige har haft et epileptisk-kvinde-anfald som gik ud over kæresten, fordi at barnet ikke ville sove til middag, hvor der var planlagt fuldt ud koncentreret mortid, mens kæresten var ude i hans lejet værksted og ikke kunne overtage trodsigt månebarn!)
    Nu sover hun, manden har forlænget hans kvalitets-fordybelses-tid så jeg kan være helt og aldeles alene og i mine egne kreative tanker... altså efter at vasketøjet er hængt op!

    SvarSlet
  3. Jeg tror, at det er denne her ufatteligt lange vinter, der dræner ens energi - det gør den i hvert fald for mig, og jeg har også en tendens til at svælge i "øv hvor er det hele synd for mig"...! Nå, men jeg tror ikke, at det er andet at gøre end lige at give sig selv et gevaldigt skub i rumpetten og så sørge for at arrangere et eller andet hyggeligt eller noget, der bare gør en godt og grundigt glad i låget:) Jeg har lige fået varm kakao med (masser af) flødeskum, og det er da ret hyggeligt på sådan en kold vinterdag! (at jeg så har en ordentlig stak tekster, jeg skal ha' læst, det vælger jeg så lige at "glemme"...)

    SvarSlet
  4. Hej piger.. Tak for responsen... Smiler stadig lidt over Christinas epileptisk-kvinde anfald for hvor kan jeg bare kende det..;)
    Jeg er en knold til engang i mellem at have fokus på de forkerte ting.. Tror bare det denne gang lige ar kulminationene på en uges ferie der bare er løbet ud i sandet/gået op i sygdom..
    Har nu nydt varm kako med flødeskum og planlagt et par hyggelige venindeting i nærmeste fremtid.. Håber det hjælper..Så mangler man vel bare noget rigtig godt at se frem til med den dejlige familie..;)
    Tak for indsparkene - glad for jeg ikke er alene om de tanker..

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tiden til at kommentere herinde. Det betyder meget for mig - og gør mig glad;)
Kh. Anne