fredag den 30. december 2011

Nem pynt

I dag har vi været nede ved mine forældre for at 'bagjule'..:) En dag med hygge, god men nem mad og så spillede vi en masse..
En erstatningsdag når nu vi ikke har været sammen i julen.

Jeg havde taget mine nyeste smyksager på..





Lidt hurtigt og nemt pynt, som jeg kreerede før jul - for at ha' lidt nyt at variere med til alle juledagenes familiesammenkomster..


Ringen passer fint til min smukke julegave fra Casper og pigerne..:)




- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 29. december 2011

Ikke plads til flere fotos...??

Et lille suk herfra - så skal jeg nok vende tilbage med mere spændende ting, når vores stik for alvor er sat i igen - jeg kan ikke uploade flere billeder til min blog - altså til udseendet... Og nu ville jeg ellers lige gøre lidt midlertidigt ved det. Jeg er træt af at kigge på den slørede header. Men nu har jeg så ikke mere plads til fotos...!!
Hvad har I andre gjort ved det?
For hvis jeg vil ha' helt nyt look på bloggen, kommer jeg jo til at skulle kunne uploade en del... Skal jeg virkelig til at købe mere plads...?


Håber nogen er klogere end mig og gider hjælpe.....;)

lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul..

Kære alle jer

Så blev det endelig dagen. Vi har været omkring vores nærmeste for at ønske god jul - og nu er vi tilbage hos min svigermor. Helt klar til bare at nyde juleaften.


Karoline render rundt med julelys i øjnene og suger til sig af alle traditioner og dejlige indslag. En enkelt (strategisk udvalgt) gave er pakket op for at mindske ventetiden lidt og ellers hygger vi med hendes onkler.
Manden og jeg har været lidt for fortravlede - eller bare distræte - og har hver især glemt gaven til hinanden derhjemme.. Så meget for at være ude i så god tid, at de glemmes i skabene..;) Tsk tsk!
Men vi blev også hurtigt enige om, at sålænge vi kan nyde vores lille familie og mærke Karolines glæde ved det hele - også de mange gaver, så går det nok også.
Ellers er vi ved at være klar - mine svigerforældre har sørget for den lækre julemad og vi skal egentlig bare være. Så der bliver hygget og leget med forventningens glæde i kroppen.


I ønskes alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber, jeres dag bliver lige som ønsket..;) Tak for alt, hvad I og 'bloglandet' giver mig med både kommentarer, gode ideer og masser af inspiration til diverse projekter.

Kærlige julehilsner herfra..;)


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 18. december 2011

Søndagsgaver

I dag skal vi ned til mine forældre. Hvert år mødes vi der og bytter gaver - også med min familie fra Esbjerg. Så står den på æbleskiver, hygge og nem fælles aftensmad.

Og fordi min mor igen i år har været så sød at give tøserne adventsgaver, har jeg lavet 4 små gaver, som hun får i dag. Karoline har lavet to fine juletræer mere som ekstra gave.


# Et glas med knas - cornflakestoppe, mandler med hvid cokolade, peberkagehjerter, karameller - med og uden chokoladeovertræk
# To lysestager med hækle pynt
# Pimpet porcelænsskål
# 3 kugleophæng i R.E.L. papir

Ha' en dejlig søndag - her er det rigtigt vintervejr. Høj solskin og frost..

lørdag den 17. december 2011

17.12.2011

Blev dagen, hvor Frida havde sovet igennem...

Hun fik mad ved 23-tiden i går og vågnede så først 6.25... Ahhhh - tak lille skat! Lad det gerne blive en vane.. Nu skal jeg så bare lære at gå i seng i stedet for at blive hængende og få dagens afsnit med af S.A.T.C. julekalenderen..

I dag har vi bare slappet af herhjemme med leg, gaveindpakning - i år med hjælp fra Karoline (beklager på forhånd kære søs, hvis man kan kigge lidt ind i enderne;), et ton vasketøj, der skulle lægges sammen, mere klippen og klistren af hhv Karolines juletræer og barnedåbsinvitationer, en portion karamelmasse brændt på, en portion karameller, der i al beskedenhed sad lige i skabet, boller i karry og nu....
Nu vil jeg pakke den allersidste gave ind, smække benene op og nyde både Voice i tv, manden min, det nye BoligLiv og ikke mindst et par af de hjemmelavede karameller.. Man kan vel multitaske..;)


Karamelopskriften, jeg har brugt er denne. Vildt lækker! (altså når den ikke er fyldt med sort 'brændt-på-snask')


Ha' en dejlig aften.. Også mine dejlige tøser, som i aften holder årets tøsejulefrokost uden mig i hovedstaden - suk!

fredag den 16. december 2011

Så er vinderen fundet...

Så har jeg fået fundet en vinder af det lækre skærebræt. Vi glemte det fuldstændig, mens Karoline var vågen - hun skulle ellers ha' været lykkens gudinde...
Så random.org hjalp mig i stedet og valgte en vinder mellem 1 og 79..


Og det blev nummer 12 - som her gemmer på Gitte/ditogdut.

Stort tillykke, Gitte.. Sender du mig en mail med din adresse til annchen.aeblekinder@gmail.com så skal jeg få sendt en pakke afsted til dig.

Tak for deltagelse til alle jer andre..:)

Hvorfor...?

....er min header pludselig utydelig og sløret...?
Måske et tegn til, at jeg skal få gjort, hvad jeg længe har villet - nemlig skifte header og få lavet et godt look til bloggen..
Nogen gode idéer til et program, der kan hjælpe mig/hvor jeg kan lave lidt fint til bloggens udseende..?



Vinderen af det lækre spækbræt afsløres senere i dag.. Skal lige ha' min lille hjælper til at trække et lod...;)

torsdag den 15. december 2011

Et lille før-salg-af-stof...

Jeg har været så heldig at få fingre i dette lækre sengetøj. Og så ville jeg lige give jer chancen for at få del i det, inden jeg sætter det til salg på Trendsales..


Det er i virkelig fin stand (mere ubrugt end jeg nogensinde før har oplevet) og der er et helt dynebetræk og 2 pudebetræk.. Så meget behøver jeg slet ikke selv (jvf mit tidligere indlæg;), så nu er det til salg..

Er der nogen, der er forelskede og vil købe et helt dynebetræk?
Eller er der mon flere nteresserede, som gerne vil købe ½ eller 1/4 hver..?

Prisen uden porto er:
det hele dynebetræk - 230,-
det ene pudebetræk - 70,-
(det andet pudebetræk beholder jeg selv)

UPDATE: BEGGE DELE ER SOLGT

Skriv en kommentar her eller send mig en mail på annchen.aeblekinder@gmail.com

Dejlig torsdag til jer - her er der gået julegavekreation i den..

onsdag den 14. december 2011

Har det interesse..?

....at købe mere retrostof..?

Jeg overvejer at sælge lidt ud af de skønne stoffer, jeg selv bruger af. Mine stofskabe er lidt for fyldte og jeg får ikke syet nok..;)
Luksusproblem I know.. Men også lidt synd at mine indsamlede lækkerier skal samle støv..



Men er der nogen, der er interesserede, hvis jeg sætter en sending til salg..? Ellers er det lidt et stort arbejde..;)

Og er I så mest til enkeltstykker eller pakker (blandede farver eller farvesorteret)..?

Jeg ved ikke om det bliver før jul eller en gang i januar..;)

Dejlig aften til jer..

mandag den 12. december 2011

På ønskesedlen...

er disse lækre opbevaringsglas...



Derfor har jeg skyndt mig at snuppe et par lodder i Annes give away..

Invitationer og børnepynt

Jeg skal ha' lavet invitationer til Fridas barnedåb.

Siden jeg så Malenes kugleophæng, har jeg haft en idé til invitationerne udseende.
I går hyggede Karoline og jeg så med papir, karton, lim og andet godt og det kom der dette første udkast ud af.. (og suk over lyset på billederne! Kom solskin;) De er egentlig blevet meget, som jeg tænkte. Nu skal jeg bare lige beslutte mig for, om det er lige mig med det helt enkle look.
Det er planen at cirklerne skal gå igen som ophæng, ranker, bordpynt og bordkort til barnedåben.
Jeg har bare brugt cirkel-stansejern, tråd og min dymo til pynten.
Derudover lavede Karoline også lidt julepynt.
Hun er tosset med at klippe med sin børnesaks for tiden. Så da jeg så dette indlæg hos Mette, tænkte jeg, at sådan et projekt ville falde i god jord. Jeg tegnede trekanterne - Karoline klippede ud og pyntede med averdens glimmer fra gemmerne.


Det er så dejligt, at hun har fået en alder, hvor det kreative godt kan lokke. Elsker de små stunder, hvor vi kan sidde og hygge på den måde.. Altså lige indtil hun får for meget krudt i måsen til at sidde stille længere..;)

Ha' en dejlig mandag..

søndag den 11. december 2011

Endnu et babytæppe

I formiddags blev jeg færdig med et babytæppe. Det er til min venindes lille datter, som jeg i morgen skal hygge med for første gang.


Lidt tøset i blå, rød og lilla og bare i 'baner' denne gang. Jeg håber, det falder i smag..
Indtil videre ligger det og pynter i stuen sammen med Fridas babytæppe, som jeg syede, mens hun stadig var i maven.


I morgen drager jeg så til Århus og går all in på venindehygge. Både med studietøserne + babyer og ældsteveninden.. Skønt!!

lørdag den 10. december 2011

Når det rusker udenfor..

Ja, så holder Frida og jeg os altså indendøre, indtil resten af familien kommer hjem..

Vores uge har været i stille tempo og hyggelige planer - der er både blevet bagt julebag, pyntet juletræ og lavet nissedrillerier.. Ikke mange kreative projekter - udover mit evindelige strikketøj, som er med på tur for tiden.
Jeg ville gerne vise de hyggelige stunder frem, men det må vente, da mit kamera med alle billederne er glemt hos mine forældre - suk den distræte ammehjerne!
Men i går aftes fik jeg klippet stof til et par projekter - i selskab med de 4 tøser fra S.A.T.C..
Og i dag fik jeg stjålet mig til lidt sy-tid, mens Frida lurede den. Det er ofte en kamp at skulle vælge mellem at tage en lur eller få lidt kreatid - jeg ved jo godt, hvad jeg burde.... I dag var jeg ikke i tvivl om, hvad der ville give mig mest overskud og tog en date med Berninaen

Syet i retro frotté købt i Husflid sidste år ved denne tid..


Jeg blev færdig med et længe ventet puslehyndebetræk. Lillefisen bliver 10 uger i morgen, så det er ikke, fordi jeg er ude i god tid - men på den anden side skal hun jo bruge ble og skiftes en rum tid endnu..;)

Derudover er jeg næsten færdig med et babytæppe til gave og noget sengetøj til størstetøsen. I lyserød og rød!! Som ønsket.. Suk - jeg ser allerede for mig, at de farver gør deres indtog overalt inden længe.... Heldigvis siger hun stadig, at blå er hendes yndlinsfarve - så jeg er ikke helt fortvivlet..;)

tirsdag den 6. december 2011

Mangler du stof..?

Så sælger jeg...;)

Jeg har haft gang i endnu en omgang oprydning - i stofskabet og i fjernlageret (hvor jeg fandt fint stof, stadig med prismærke på - tsk tsk) og derfor sælger jeg lidt ud, så vi kan blive ved med at være i kontoret / krearummet.
Stofferne sælges billigt - bare til en pris, så jeg ikke taber noget ved at sælge videre..:)

Det er først til mølle - se de praktiske punkter..

Praktisk:
  • Køber betaler porto.
  • Hvis ikke andet nævnes er stoffet almindelig bomuld - oftest fra sengetøj.
  • Hvis ikke andet nævnes er størrelsen på pudebetræk ca 72 x 72 cm. (stor størrelse)
  • Jeg handler helst via bankoverførsel (eller Trendsales men så kommer ts-gebyr oveni)
  • Jeg skriver ca. mål under hvert billede/stof.
  • For at reservere/købe kommenteres her i indlægget (respekter venligst at når man reserverer er det ret bindende;)
  • Stoffet er ikke nystrøget - men er charmerende skabskrøllet..;)

1. Fine stoffer i brunlige farver

Øverste række: 2 grønne halve pudebetræk, et brunt pudebetræk og et brun/lilla pudebetræk
- sælges for 20,-/stk.
Miderste række: Mørkebrunt pudebetræk, kvart brunt pudebetræk og halvt dynebetræk i hvid/brun
- pudebetræk sælges for 20,-
- (mere end) kvart pudebetræk sælges for 10,-
- halvt dynebetræk sælges for 40,-
Nederst: Gul/orange/brunt halvt pudebetræk og gul/orange/brun/hvid halvt dynebetræk
- pudebetræk sælges for 20,-
- halvt dynebetræk sælges for 40,-

2. Retro i blå, lilla m.fl.


Øverst: 1+2 f.v. er halve pudebetræk, 3 f.v. halvt dynebetræk og det sidste er et stykke lidt kraftigere bomuld (75x90cm)
- halve pudebetræk sælges for 40,-
- halvt dynebetræk sælges for for ...
- kraftigere stof sælges for 45,-
Miderst: et helt pudebetræk og et kvart dynebetræk
- helt pudebetræk sælges for 50,-
- kvart dynebetræk sælges for 45,-
Nederst: Et halvt dynebetræk
- sælges for 45,-

3. Blandede stoffer

Øverst: pudebetræk + halvt dynebetræk i lyseblå toner og et stykke stof i kraftigere bomuld i lavendel/grå toner på størrelse med halvt dynebetræk
- pudebetræk sælges for 20,-
- halvt dynebetræk sælges for 25,-
- stofstykke sælges for 25,-
Nederst: 2 hele dynebetræk
- gult m.fl. farver - sælges helt for 115,-, halvt for 60,- kvart for 30,-
- lyserøde blomster - sælges helt for 50,-, halvt for 25,-

4. Et lækkert dynebetræk i gul/orange/hvid


Dette er købt lidt dyrere end de andre, men sælges stadig til rimelig pris. Og ikke som fnulret som det ser ud til på billedet..;)

Halvt dynebetræk: 70,-
Kvart dynebetræk: 35,-

5. Børnestoffer


Dette er købt lidt dyrere end de andre, men sælges stadig til rimelig pris.

Ænder: Halvt pudebetræk (54x78cm): 45,- (hele pudebetrækket kan købes for 85,-)
Graziela sengetid: Halvt pudebetræk (57x37cm): 40,- (hele pudebetrækket kan købes for 75,-)

6. Dynebetræk


Brun/orange: Halvt dynebetræk: 45,- Kvart dynebetræk: 25,-
Hjerter: Halvt dynebetræk: 45,-
Tern: Halvt juniorbetræk: 30,-

mandag den 5. december 2011

Lækkert håndværk - måske til dig? Give away.

Vi har fået nyt skærebræt herhjemme.


En skøn sag i hårdt bambus fra Rosendahl. Jeg forsøger ihærdigt at få udskiftet de sidste af vores plastskærebrætter med nogle af træ. Tanken om noget holdbart er bare lidt mere tiltalende. Og det her eksemplar er virkelig lækkert - jeg synes, det oser af kvalitet og at det samtidig er flot at se på, er jo kun en sidegevinst.
Jeg var så heldig at få endnu et skærebræt og det udlodder jeg i en lille jule give away her på bloggen.

Så nu har du chancen for at vinde en juleforkælelse til dig selv - eller en nem og lækker gave at putte under juletræet.

Du har følgende muligheder for at deltage:

1 lod: Skriv en kommentar til indlægget
2 lodder: Ovenstående + link om give away'en i sidebar/indlæg på din blog. Brug gerne billedet med tekst til at linke med.

Husk at skrive mailadresse, hvis du er anonym/ikke har en blog..;)

Jeg trækker en heldig vinder d. 15. december kl.21.

søndag den 4. december 2011

N...

Nyt...


Smukke julehjerter i valnød og plexiglas fra Maya Bille.

Jeg havde bemærket dem i et blad, men blev endnu mere forelsket, da Ida viste dem frem på sin blog. Så nu pynter de på mine lærkegrene herhjemme og de er endnu finere i virkeligheden. Virkelig lækkert håndværk!

De kaster flotte farver på væggen, når en sjælden solstråle rammer dem.



Nostalgi...


Klokkestreng med nostalgi på Karolines værelse.

Det er min farmor, der har broderet. Desværre lever hun ikke længere, men jeg var heldig at få klokkestrengen her foræret, inden hun døde. Da vi delte boet, fik jeg endnu én - så der er også en til Frida, når hun bliver større.
Min egen er med en anden julesang - og den er også oppe, som den plejer. Nogle ting hører bare til.

Julen herhjemme er et mix mellem gammelt og nyt, hjemmelavet og designer, hvidt og farvestrålende, traditionelt og anderledes. Man kan kalde det julestilforvirring eller måske med et andet lidt pændere ord: personligt. I hvert fald gør jeg med julepynten, som jeg også gør med den daglige indretning. Omgiver mig med ting, jeg kan lide og som har betydning for mig. Om det så er nostalgisk eller nyt.

Udbyttet

Vores tøse-jule-shoppetur i Víborg var et hit.
Overskuelig bystørrelse, fine små butikker og ikke mindst en lillefisen, der var eksemplarisk og gad sove i sin barnevogn og kun ville ammes, når vi andre også havde fundet et sted at spise. Perfekt! Selskabet var som altid hyggeligt..;)

Jeg fandt også et par fine ting, som måtte med hjem.

Et par lækre jeans så kan jeg endelig komme ud af de slidte graviditetsjeans - tsk tsk..., en tynd sort oversize strik, et lækkert tørklæde, min uundværlige concealer fra Nilens jord og et låg til min Helbak skål.

Derudover fik jeg begyndt på julegaverne og fik fat i lidt mere til nisse-gave-kassen. Blandt andet denne 'snekugle' og så fandt jeg endelig en Schleich søløve - Karoline er vild med søløver (hendes mor er fx altid en søløve når vi skal være dyr - ikke et ord om at det kunne være pga ligheder) og de føres åbenbart kun i udvalgte Fætter BR butikker.


Et andet lidt mere kedeligt udbytte er en influenzalignende tilstand, som langsomt indtager min krop. Det gider jeg bare ikke! En lille baby og sygdom harmonerer bare ikke.
Godt Karoline er i hopla efter en legedate og jeg fik overtalt hendes far til en middagslur imens - så de er friske nok til at "klare sig selv"..;)

torsdag den 1. december 2011

Juletradition i Viborg

Glædelig 1. december..

Jeg elsker, at julen er over os med al dens hygge og traditioner. Flere er så småt i gang herhjemme - og i morgen kommer endnu en skøn tradition på banen.
Hvert år tager jeg nemlig på tøse-jule-shoppetur sammen med min søster, mor, moster og kusine. I år deltager Frida og min nevø Nicklas også i hver deres barnevogn...;)
De første mange år tog vi toget til København og senere, da jeg flyttede hjemmefra, shoppede vi på min hjemmebane - Århus.

I år går turen til Viborg og jeg glæder mig til juleshopperi og caféslapperas i morgen - og åbenbart masser af regn og blæst. Så hvis nogen har tips til gode butikker, ammevenlige caféer/steder eller andet godt, så hører jeg dem meget gerne..;)

De sidste par gange jeg har besøgt byen, har Tine Lund været et fast indslag sammen med Frøken Frost. Sidstnævnte passer nok ikke så godt til vejret i morgen.