torsdag den 28. oktober 2010

Arbejdsweekend..

Ja - det kan man faktisk godt have som helt almidelig folkeskolelærer..:o)

Her i weekenden - fredag og lørdag skal vi alle på kursus om LP-modellen Cooperative Learning og andre spændende ting. Jeg ser frem til at lære nyt og hygge med kollegaerne, men det falder bare oveni en alt for travl uge med alt for lidt søvn.. Jeg er træt som en gammel *ælling og er i skrivende stund på vej ud og pakke taske til en lang arbejdsdag og så fortsætter jeg direkte ind under dynen.. Hæklegrejet skal med - mon ikke der er en ledig lyttestund til lidt hyggehækleri..
Har været pinligt træt i dag - gabte kæberne af led da jeg skulle læse højt for mine elever, har glemt alskens tyske og danske gloser og sagt rigtig meget "øhhhh" i dag og er desunden faldet i søvn til datterens Kaj & Andrea nærmest inden det begyndte..
Så nu smider jeg "håndklædet" i ringen så jeg er frisk til morgenhygge med familien inden jeg siger adjø og nærmest ikke ser dem før lørdag eftermiddag...


Så godnat til jer - og vi ses på lørdag kære blogland.. Så vil jeg fortælle om den juleplan, vi har lagt (og jagten, der medfølger) og om en skøn lokal perle.

tirsdag den 26. oktober 2010

De der Duckfeet...?

Jeg har længe været forelsket og nu har jeg besluttet, at der skal investeres.. Så nu søger jeg lidt hjælp hos I kære blog-andefodskvinder. Det virker til, der er mange af jer, der også er lidt tossede med de Duckfeet...

For nu skal jeg jo bare vælge.
Jeg kan slet ikke vælge om det skal være Århus modellen, som er lidt kortere og i mine øjne lidt "grovere".

Eller om jeg skal ha' fat i en af de højskaftede modeller - Vejle eller København.. Er der nogen der kan hjælpe med at skelne mellem de to? Er der andre forskelle end foret i model Vejle? Jeg har nemlig kun prøvet Århus og København..:o)
Model Vejle
Model København

Hvad har du valgt / hvad ville du vælge? Jeg er jo lærer, så går inde det meste af dagen - og tænker at foer måske er i overkanten. Men samtidig er jeg en værre frossenpind og har en god cykeltur til og fra arbejde de fleste dage..
Århus modellen virker noget blødere, men mon ikke de andre også bliver det med tiden?

Håber på lidt hjælp, da jeg er fuldstændig håbløs begynder, hvad angår Duckfeets..

Billederne er lånt lige her på Duckfeets egen hjemmeside

mandag den 25. oktober 2010

Leg med hæklenålen

I min efterårsferie er det desværre ikke blevet til meget tid ved symaskinen - men så er hæklenålen - og Fruens af og til manglende evner med den - blevet testet og trænet. Det er bare lidt nemmere at ha' med på tur, i sommerhus og i bilen.
Jeg har også haft mit strikketøj med mig rundt - men jeg er og blir' bare mere fanget af det dersens hæklen.

Jeg har længe gerne villet kaste mig ud i nogle cirkler/firkanter/hexagoner, som skiller sig lidt ud fra oldemorfirkanterne, som jeg ellers også er vild med. Både her og her har pigerne leget med det samme - og min leg - eller nærmere mit forsøg - gik på at få det udenom til at ende som sekskant. Det har jeg nemlig for længe siden set et tæppe med lige her - og der blev jeg pladask forelsket..:o)
Men hvad gør en novice hækler så, når hun tager afsted uden opskrift eller guide. Ja hun kører en freestyle.. Det er der kommet det her ud af - fedt når noget lykkes.


Ja ja - jeg er ikke nået så langt endnu. Men nu er mit første mål heller ikke et tæppe - bare en pude. Så kan jeg altid se, om jeg får blod på tanden. Det er et nemt hækleri, så det kan passes ind de fleste steder..
Min største udfordring var at finde vejen til at få hexagonerne hæklet sammen løbende - det er altså smart!

I dag står den på lang første skoledag efter ferien... Fik jeg nævnt, at jeg ikke duer til ferieafslutninger og mandag morgener..? Så kom hid med solskin og overskud..

søndag den 24. oktober 2010

Weekendens lopper

Jeg er faldet over det her fine baby sengetøj - et retrofund til en flad 10'er. Faktisk synes jeg, at jeg har set et print fra Småfolk, som minder rigtig meget om.. Indtil videre bevarer jeg det som betræk og håber, at der engang kommer en lille tøs, der kan bruge det - men det kribler i fingrene for at sætte saksen i det..


Længe har jeg haft en gammel mørkebrun Ball-lampe liggende i vores bryggers. Det er en arving - og jeg er vild med Ball-lamperne - men farven passer ikke så fantastisk ind. Derfor har den bare ligget og støvet sig lidt til.. Men efter at have set, hvordan de kan pyntes lige her, kan den jo endelig flytte ind på ordentlig vis..
Men nu er jagten gået ind - og jeg vil gerne ha' flere.. Jeg har nemlig god plads til dem både på Karolines værelse og et par stykker i stuen.
I går var vi på loppemarked - og op i mine arme sprang en skøn hvid Ball-lampe magen til den brune.. 15kr og ny lampe til mig.. Eneste problem er nu, at ledningerne ikke har samme farve.. Så nu skal jeg næsten ha' fat i en mere, så jeg kan få to med ens ledninger til stuen og én til børneværelset.
Eller kan man mon skifte ledningen?


Derudover fandt jeg en gammel Amager-hylde - den er lidt skrumlet med alle sine krummelurer, men lidt fin lys maling kan nok gøre den lidt 'lettere'..


I dag har vi sovet længe - tøsen besluttede sig for at søve til kl.9 - og været i badeland.. Så nu kan vi lige klare resten af dagen som står på forberedelse, afslapning og forhåbentlig lidt nørkleri til Borgen i aften..
Go' røv og go' søndag derude..

fredag den 22. oktober 2010

Lidt nyt i entreen...

Ja vi bor jo i typehus......
Det er ikke noget jeg er ovenud lykkelig over - og jeg forsøger på bedste vis at kompensere lidt med farver, tapet og loppemøbler for derved at holde stilen meget personlig ("rodet"?) og skabe lidt anden stemning i vores hytte..
Når man har boet de sidste 5 år i Århusianske gamle stuk-lejligheder med store vinduer, højt til loftet, kringelkroge og med lidt held en skråvæg, så er det en omvæltning at befinde sig i meget rektangulære rum med typedøre og typevinduer osv.... DET gider vi ikke brokke os over - økonomien var ikke til andet, da vi tog vores store ryk vestover og vi elsker at bo i hus fremfor lejlighed.. Og så er det jo bare om at få det bedste frem i huset. Haven er et stort plus - bare det at ha' en have!
Hvad gør I andre? Bor alle i gamle murmestervilla'er, storbylejligheder eller er der andre end mig der kender til denne udfordring?:o)

Nå, det jeg egentlig ville vise frem, var mit sidste tiltag i entreen. Jeg har indrammet nogle af bettepigens frugt-tryk og de har fået ærespladsen. De hænger på den væg, man ser som det første i vores hjem. Inspireret af en tidligere BoligLiv-artikel om, at man i entreen gerne må vise, hvem man er - og byde varmt velkommen.. Og hvordan gør man så det i en lille entre med kolde lysegrå klinker og tre døre?



Det her er mit bud lige nu.. Lækre farver i rammerne, en gammel loppe-skammel, som er genial til af- og påtagning af støvler og flyverdragt ( ja for Karoline altså.. Ikke mig..) og en den skønneste dims i blå emalje med SAND påtrykt... For det er jo familienavnet.. Karoline og hendes far har altid heddet det, men nu hedder moren i hytten det også - så min mor fandt da lige den her frem fra gemmerne til os.. Jeg synes, det er et genialt 'navneskilt'.
Planen er noget nyt betræk til skamlen, jeg skal bare lige finde det rigtige.. Og så drømmer vi om hvide døre.

Ellers står den bare på ferie-nydning og aktivitet herhjemme. Vi hygger og får ordnet en hel masse. Endelig har vi følelsen af, at der sker lidt med rummene og vi når nogle gode løsninger.
Håber I også nyder efterårsdagene..

fredag den 15. oktober 2010

Ahhhhhhh

Så kom den endelig og overmandede os... Efterårsferien.. Jeg kan allerede mærke roen indfinde sig og hyggeriet er i gang..
Og jeg glæder mig til denne uge.. Jeg synes, det har været en lettere hektisk og presset opstart af skoleåret i år - måske fordi der liiiige sneg sig et bryllup ind over. Så ferien og i allerhøjeste grad tiden med min dejlige lille familie føles tiltrængt..
Og vi har lagt planer - men ikke fuldt booket feriedagene, som vi af og til (læs: altid) har haft tendens til. En af dem er nogle dage på gården. Det er et fantastisk sted uanset årstid - men 35 tønder land i lækre efterårsfarver, med mulighed for alskens naturoplevelser og et outfit, der mest optimalt består af gummistøvler, afslappet tøj og kamera - det er skønt!
Derudover skal der en hovedrengøring til, ophæng af vores skønne Verner Panton bryllupslamper, en masse kreahygge (ønskelisten med 'projekter' er lang) og forhåbentlig ankommer svigermors dejlige bryllupsgave i næste uge.. jubiiiii..Så er der dømt aflivning til min gamle, "flytte hjemmefra", 140cm boxmadras.


Eller er det jo bare med at nyde de små glæder, der byder sig... Som de her skønne bær fra vores have.. Et rygte lyder, det er tranebær... Jeg aner det ikke - men jeg er vild med den smukke røde farve..


Håber den også står på lidt ferie hos jer andre - eller i hvert fald en rigtig god weekend...

tirsdag den 12. oktober 2010

Farveleg...

Karoline havde leget med knap-flasken, så den stod fremme og fristede.. Og pludselig var sofabordet og knapperne meget mere fristende end mit andet projekt (årets første 20 elevplaner)..
Først blev de farvesorteret - elsker den skala af farver.. Smukke - og alle velkomne i mit hjem..





Men så skilte nogen sig lidt ud og ville mænge sig med den nye Kubusstage.. Sort, grå og rosa/pudder i forskellige nuancer.. Det matchede den egentlig meget godt sammen med teaktræs sofabordet.. At det så ser ufatteligt støvet ud, vælger jeg at tilskrive det smukke og meget skarpe sollys, der falder ind af vinduerne..;)





Nogle dage kan jeg godt blive i tvivl.. Er jeg til douchede farver, enkle farver og et ret stilet udtryk i mit hjem eller er jeg til pang, skrald og en masse farver... De sidste to år har jeg vist bevæget mig noget frem og tilbage derimellem og befinder mig vist lige nu på et vadested derimellem...

Hvad er du til..?:)

mandag den 11. oktober 2010

Kreativ lørdag

I lørdags var jeg i mit gamle hood..
En gang hver anden måned har jeg en lørdag-søndag sammen med mine 3 dejlige studietøser. Værtinden bestemmer og gør klar til en aktivitet. Igen denne gang havde aktiviteterne kreativ karakter.
Vi skulle nemlig filte og lave accessories med mini Hamaperler.. Som altid utrolig hyggeligt og festligt, men også lækkert at prøve lidt nye kreative facetter af.


Jeg fik filtet et par luffer. Det var lækkert at få genopfrisket, hvad jeg lærte i min højskoletid..:)
Tanken er, at de skal pyntes enten med broderi eller med noget lækkert stof som kant (for hmmm de er jo ikke så lige eller ens ved kanten..;) Eller begge dele, hvis jeg kan få det gjort fint.


Derudover kom jeg hjem med søde ugler i alskens Hama-farver. Søde vedhæng til en lang halskæde..


Det er jo altid skønt at være sammen med gode veninder, men jeg er også helt vild med resten af konceptet. At man på den måde får afprøvet forskellige ting og lærer noget nyt af hinanden. Det er ikke så tit, at jeg herhjemme lige sætter en hel dag af til kreativiteten og på den måde får udvidet horisonten med nye idéer og metoder.. Så jeg glæder mig allerede til næste gang - hvor vi godt nok skal have mændene og de to børn med i julefrokostens tegn, så aktiviteten bliver nok knap så kreativ..;)
Ha' en dejlig mandag - jeg er hjemme på sofaen med en febersyg Karoline. Så vi slapper bare af og ligger i arm på sofaen..

fredag den 8. oktober 2010

Børnekunst

Vi har de bareste vægge...Man skulle ikke tro, vi har boet her i over et år..:)
For det første kan vi ikke helt blive enig med os selv om, hvad der skal pryde vores vægge. For det andet er jeg ikke så hooked på de malerier og lignende, vi har i gemmerne.
Men nu skal det skydes i gang - og så må vi prøve os frem i stedet for at tænke over det en million gange, før vi sætter noget op..;)

Derfor er noget af ugens tøsehygge herhjemme gået med frugt-tryk.. Det kom der de her fine pærebilleder ud af. Jeg er selv helt skudt i det helt blå og synes, det er en skøn form for børnekunst. 



Nu er det bare med at finde væggen, de skal pryde.. Og så vil vi prøve med nogle æbletryk inden længe.

Er du til børnekunst..?:)

mandag den 4. oktober 2010

Endelig færdig...

..med Karolines nye sengetøj..


Der er ikke meget overskudstid til krea-hygge i øjeblikket, så dette sengetøj har været undervejs i et stykke tid nu.. Men i går blev jeg færdig og Karoline har indviet det i nat.. Det udrettede desværre ikke søvn-mirakler - men det er nok også for meget at forlange, selv af retro...:)
Hun er vildt glad for det - og vil også ha' et til dukke.


Jeg har lavet firkanterne lidt større, end jeg havde tænkt fra begyndelsen, men jeg synes, det færdige udtryk er meget fint. Jeg elsker farverne! Jeg må ha' gang i noget mere. Og nu begynder indsamlingen af drengefarvede retrostoffer - jeg har nemlig lige fået at vide, at babyen i søsterens mave er en lille gut..:)

Ha' en dejlig mandag aften..

søndag den 3. oktober 2010

Efterårsglimt

I går eftermiddag gik tøsen og jeg en tur i haven - både for at brænde lidt energi af og for at plukke blomster.. For de pynter altså stadigvæk i vores efterårshave. Vores asters er rent faktisk lige begyndt at blomstre - jeg aner ikke om det er meget normalt, men lækkert er det i hvert fald at kunne blive ved med at klippe lidt smukt til vaserne..




Her er der kommet lidt asters i vores nye Kählervase.. Elsker den smukke petroleumsfarve!


Ellers hygges der indenfor - jeg har rigtig gang i hæklenålen. Men jeg kan lige pludselig ikke huske hvordan jeg starter mine oldemorfirkanter op. Tænk sig at være så glemsom.... Så det bander jeg lidt over..:)
Heldigvis var det symaskinen som var mit selskab under Karolines middagslur, så der var lidt større succes dér.. Resultatet viser jeg frem i morgen..

Ha' en dejlig regnfuld søndag aften..

fredag den 1. oktober 2010

Weekendsysler

En weekend står for døren og byder mig velkommen med meget åbne arme efter en lang uge på arbejdet.. Og jeg glæder mig! Vores fredag står lige om lidt på Disney, æblecrumble med vanilieis og sofahygge i nattøj.
Jeg skal have gang i lidt mere svampehækleri - jeg er ved at samle sammen til en uro.. På mandag får jeg nemlig (hvis bebs vil samarbejde) at vide, om jeg får en lille niece eller nevø..:) Så der skal være svampe i både lidt girly farver og til en lille gut. Derudover har jeg hæklet denne forvoksede svamperangle efter Apfelstrudels opskrift - dem må vi ha' flere af..



Resten af weekenden er Karoline og jeg alene hjemme. Så vi drosler helt ned i tempo og sætter hygge på skemaet. Vi satser på gåture, leg med perler og varm kakao - det er frøkenens ønsker..;) Moren har også en gennemtænkt plan for en masse sysleri efter puttetid. Der skal syes bagside på et farverigt dynebetræk og forhåbentlig kreeres et par nye puder.

Håber din weekend der ligeså god ud?!