lørdag den 27. februar 2010

Et fedt retromøbel-fund..

Vi er på lørdagsvisit ved mine forældre - og så står den som altid på besøg i en af de lokale genbrugsbutikker, der ligger lige om hjørnet.. De har en fin møbelafdeling og i dag stod der et fint chatol i teak og blinkede kækt til mig... Jeg var solgt! Heldigvis var min bedre halvdel med på den - og min mor og søster helt enige..;)


Jeg har egentlig ledt efter et med udtræksplade, men indtil da er mine 200,- for det her givet godt ud... Nu skal der bare vælges farve.. Jeg er helt klart stemt for noget lyst og lækkert - gerne i den blå-grønne afdeling.. Måske lidt i stil med Kardemommes nye farve Storm, som jeg synes er så fin..

Udover det skønne nye medlem af møbel-familien fandt jeg en fin Wiinblad vase, som måtte med os hjem og tre meget billige hæklenåle i størrelser, jeg manglede.. Og så står der her vintergækker og pynter så smukt i min mors vindueskarm - jeg må
hjem og grave vores fri af sneen.

torsdag den 25. februar 2010

En forsinket lille mariehøne..

Så blev min lille mariehøne færdig..:) I Karolines dagpleje er der først fastelavnsfest på onsdag, så vi er ikke sådan for alvor forsinkede.. Hendes outfit er meget simpelt og nemt at lave - men det er til at have med at gøre for en lille krudtugle - og skørtet er nemt at tage af og på, når de skal i flyverdragterne..

Der er lidt meget rødt efter min mening - men jeg synes hun er meget kær alligevel..;) Det bedste er at hun kunne genkende sig selv som mariehøne.. "Mariehønen evigglad" er hendes absolutte favoritsang lige nu, så den røg på anlægget og så havde vi en lille mariehøne dansende rundt i stuen.. Hyggeligt..

Ellers har dagen stået på masser af arbejde, et besøg ved borgerservice - nu er der bestilt pas til Karoline, så hun kan komme med til Milano i påsken - og ikke mindst en tur på biblioteket.. Jeg var heldig at både Elsebeth Gynther og Hanne Meedoms sybøger var hjemme.. Så nu skal der vist kreeres lidt i weekenden..:) Jubii...

onsdag den 24. februar 2010

Lidt mere retro-stof.. Gerne til change away..:)

Jeg havede lige en kort pause mellem undervisning og møde i dag og tog en lille tur i genbrugsen.. Jeg faldt over disse schöne stykker sengetøj.. Dejligt med lidt mere til min lille støt voksende samling.. Denne gang mest i de brunlige og de blålige nuancer.. Lækkert - det har jeg ikke så meget af i forvejen..;)
Men der er alt rigeligt til mig, så måske der er nogen der kunne være med på en bytter..?
De blå ser meget lyse ud på billederne - der er lidt mere farve på dem i virkeligheden..
Derudover er der billeder af de fine påskeliljer, der står i vores stue og kæmper hårdt for at skabe lidt forårsstemning..

mandag den 22. februar 2010

Strikketøj vs. krimi


Jeg er bidt af en gal krimi og kan være næsten verdensfjern, når jeg får dykket godt ned i fiktionens verden.. En af de forfattere, som fanger mig er Elsebeth Egholm - en stor del af det er nok, fordi hun skriver om Århus.. Det er da fedt at kunne følge det hele med egne billeder af, hvor hun nu befinder sig..

Derfor er jeg også i et dilemma for tiden.. Jeg har lige fået fingre i hendes nyeste bog.. Samtidig ligger mit strikketøj ved siden af - jeg er gået i gang med en lille (og meget nem og overskuelig) pocho-sag til Karoline.. Så hver aften opstår en girlfight af en battle på mit sofabord.. De kæmper hver især om min opmærksomhed og for at blive taget op.. Åhhh det er hårdt at ville flere ting på samme tid..;) I aften har strikketøjet vundet - så kunne jeg nemlig se en krimi i tv imens..

Hvad vinder hos dig..?

søndag den 21. februar 2010

Tag dig nu sammen kvinde!!

Kan man sige det så hårdt til sig selv at det virker...??

Overskudskontoen er i minus - med en del overtræk. Min energikonto har desværre samme røde tal.. Den skønne feriekonto er stadig positiv, men ikke meget længere - og hverdagens hast trænger sig på.. Og spejlbilledet afslører sorte rander og vinterbleg hud..
Og så står man dér - hvor skal man tage fat... Resten af familien ligger mere eller mindre svøbt i baktusser i sofaen og jeg har mest af alt lyst til at smide mig påden anden sofa, begrave mig i tæpper og blive liggende indtil foråret kommer...

Men der skal jo forberedes, arbejdes, laves mad og nusses om de syge.. Så tag dig dog sammen kvinde, tøs, pigebarn - eller hvad der virker bedst! På med halstørklædet, slug lidt vitaminer og kig ud af vinduet, hvor en skøn søndagssol hærger.. Skru dig ned i bh'en og ud af slasketøjet..

...

Tilbagevendt efter en god halv times travetur med barnet i klapvognen og godt med tøj på har solen ladet lidt på batterierne.. Et lille overskud viser sig - og jeg ruster mig til turboforberedelse under tøsens middagslur.. Mon ikke god the, yndlingsæblet og Tina Dickow i højttalerne kan fremme den gode stemning og lette arbejdet..;)? Det er med at finde de gode ting frem i fokus - noget jeg ikke altid evner lige godt.. Hvordan lærer man det?

Håber I andre nyder søndagen..

Hvad bruger du mon din solskinssøndag på..?

fredag den 19. februar 2010

En lille genbrugstur..

I går skulle jeg bare ud af hulen.. Det blev til lidt guldgraveri i de nærmeste genbrugs'er..
Der var nu ikke SÅ meget at komme efter - især ikke stof desværre.. Men lidt blev det til - og meget billigt, da der var halv pris i to af butikkerne..
Så nu fik jeg endelig mine Wiinblad platter - til 7,50 stykket..:) En pude med et fint rødt broderi - til en flad femmer. Det samme kostede den lille kande og bladet med en god børneværelsesartikel skulle jeg af med hele 50øre for..
Det blå stof kostede også kun 5 kr - og er faktisk ret fint i mønsteret.. I vaskemaskinen og så ind på hylden til samlingen..


Ellers hækles der firkanter i stor stil her i sofaen, når Karoline ligger stille og ikke orker noget... Købte lidt garn i går af vores rigtig søde men lidt dyre garndame..

Hvor køber I andre godt bomuldsgarn i forskellige fine farver..?:)

Ha' en dejlig aften...:) Måske med x-factor og sofaslængeri, som der vist er dømt her...?

torsdag den 18. februar 2010

Dejlige gaver i postkassen og en ny hækle"evne"..

I dag blev vi vækket af pakkeposten (?!) kl.10.. Karoline har det stadig skidt og da det nu er mandens tur til sygdom, havde hende og jeg en hård nat.. Så vi sov åbenbart længe..;) Men det var værd at blive vækket for han havde en lækker lækker ting med fra hende her.. En smuk uglepude - i helt perfekte farver - som I kan se passer den super ind på Karolines værelse.. Tak for en fantastisk change away, Christina..!!


I går var der også en pakke til mig - en skøn lille pakke med stof, som jeg vandt i Signes give away.. Der er rigtig mange fine stykker - de skal nok blive brugt.. Jeg er ret sikker på at nogen af dem ender i det planlagte "lappe-tæppe"..:) Lækkert som min stofsamling vokser støt - med held og gode change aways..


Derudover har jeg lært noget nyt!! "Se hvad jeg kan, se hvad jeg kan, kom nu og se det alle mand..."
Min mor var forbi i går og hun viste sit alt for visuelle "gøre"-barn, hvordan man laver oldemor-firkanter.. Så det fik jeg det her ud af.. Jeg havde kun små garnrester, derfor de ensformige farver.. Der skal vist støves lidt fede farver op i dag, så jeg har lidt at nørkle med, når nu vi er tvangsindlagt til stillesiddende indesysler..;)

Ha' en dejlig dag i snevejret..

tirsdag den 16. februar 2010

En fed hæklet retro-vest, ferie og feber..

Der er ikke den store blogaktivitet fra min side i øjeblikket.. Både Karoline og jeg ligger syge med feber og hoste.. Øv - og så i vores ferie..! Gemalen har begge hænder fulde med Karoline, som er rigtig skidt og i dag trådte Karolines moster så lige ind på banen med den skønneste hjælp - medbragt frokost, sidden med feberbarnet, handle ind for os og ikke mindst lidt oplivende selskab til manden.. Så bliver man altså taknemmelig for nogle menneskers betænksomhed..

Men det skal ikke handle om sygdom det hele..:) Jeg vil vise en lille lækker sag frem, som jeg desværre ikke selv har kreeret - men som jeg gik med som barn.. Mine forældre tog den med til Karoline i weekenden..:) Jeg synes den er fantastisk og giver mig endnu mere lyst til at lære at hækle lapper..


Ha' en dejlig dag derude..

lørdag den 13. februar 2010

Lækkerier fra to dygtige bloggere i min postkasse..

Både i går og i dag har postdamen kæmpet sig ned af vores til isede vej og været forbi med skønne ting til mig...:)
Jeg har lavet en change away med Helle og det fik jeg disse skønne stoffer ud af.. Nogle havde jeg selv valgt - andre var hun så sød at lægge ved.. Blandt andet det grønne og orange-lyserøde, som jeg er faldet aldeles pladask for! De er så fine at jeg næsten ikke nænner at bruge dem..;) Må ha' udtænkt det helt rigtige formål til dem.. Derudover har jeg købt denne fine nederdel af hende til Karoline.. Så tak til Helle for et super bytte.. Håber du kan bruge det, der er sendt i din retning..


I dag lå der så en gevinst fra Christina og ventede på mig.. Jeg var nemlig så heldig at vinde hendes først give away.. Et par rigtig fine hæklede fugle.. Nu skal jeg bare lige ha' besluttet, hvor de skal hænge og pynte..

Så beriget man kan blive bare på et par dage..:) I forvejen er jeg helt ovenpå efter en fed Mads Langer koncert i går aftes og så sov vi (med en kortere afbrydelse tidligt i morges) alle tre til 9.15 i dag.. Fryd for det alt for udprægede b-menneske.. Og så bliver man jo helt høj og afhængig af det fantastiske solskin der er i dag..

Håber I andre også nyder det..

torsdag den 11. februar 2010

WIP - flagranke og nøglesnor

Et par billeder fra dagens projektstart..:)
Jeg har længe gået som katten om den varme grød ift at springe ud i syningen igen.. Det er et stykke tid siden, jeg sidst legede lidt med det og jeg er ret rusten i fingrene.. Til min veninde-sy-weekend i januar blev sy-glæden dog for alvor vækket til live igen... Så nu er stofindsamlingen gået i gang og jeg suger inspiration til mig her i blogland..
Og mens jeg venter på et par change aways og en give away-gevinst dumper ind i postkassen til at supplere min lille samling og jeg får støvet genbrugsbutikkerne - er jeg gået i gang med en flagranke til Karolines værelse og endnu en nøglesnor i de stoffer, jeg allerede havde..:)


Ha' en dejlig aften - her går tankerne mest på ferie...:) En arbejdsdag tilbage...

onsdag den 10. februar 2010

Nostalgi og tøsehygge

I et stykke tid har disse gamle ting ligget i Karolines skab - klar til at benene blev lange nok..;) Det er tøj, som min mor syede til mig, da jeg var barn.. Hun påstår altid, at hun ikke kan sy - men jeg synes hun er sluppet ret godt afsted med det - og er helt vild med det applikerede æble.. Den forsøges kopieret på en forestående nålepude..;)


Derudover lavede hun også en frugtpose til mig i børnehave alderen.. Synes den er enkel og fin.. Bemærk blondegardinerne.. Nuser lille detalje.. Det sidste er min barndoms-kop, som jeg fik (tilbage) lige før jul, da der skulle ryddes op.. Det er ren nostalgi og barndomsminder for mig - sammen med min elskede frugtpose..:) Det eneste ærgelige er, at man ikke har mere af de fine røde stoffer, der er brugt...


Efter at ha' længes efter det i 2½ uge var der endelig i dag tid til en "mor og Karoline-hygge-eftermiddag".. Jeg har været hårdt ramt af møder og skole-hjem samtaler de sidste uger, så det har været lidt hektisk. Derfor nød jeg fuldt ud min eftermiddag/aften med tøsen.. Gemalen var sendt til møde så vi tøsehyggede bare.. Der var tid til at bygge med duplo, læse bøger, danse til Kaj og Andrea, kysseri;), grin og lidt kreahygge.. Karoline tegnede, mens jeg fik pyntet lidt på disse æsker - resten blev klaret efter putningen.. Er helt opladet med energi efter sådan en gang kvali-tid..


Så et stort smil og godnat herfra..

tirsdag den 9. februar 2010

Hvad skal jeg bruge det her stof til..


Jeg er faldet over (og for) dette lille stykke stof.. Der er ikke meget af det - og jeg synes det er finest i sin helhed.. Men hvad dælen skal det så bruges til...?? Tænker nok mest på noget til Karoline - men samtidig passer det ikke heeeelt ind med de retrostoffer jeg forsøger i højere grad at få ind på hendes værelse (og resten af huset..;)

Har du en god idé...?

mandag den 8. februar 2010

Weekendens fund..

Kender I det, når man bare har en rigtig nyde-weekend..?
Sådan én har vi lige været så heldige at ha'.. Der var ikke meget på programmet - udover et par småbesøg og så en tur i den nærmeste genbrugs, hvis tiden tillod det..:)
Så den har stået på hjemmebag af fastelavnsboller og tyttebøvser (opskrift fra Krudtugler og kanelsnegle), fjernsynshygge, meget kort tur i genbrugsen og så et skønt køb via denblaaavis.dk...

Jeg har længe ledt efter et hængeskab med glasskuffer - og ikke om den fandtes i min barndomsby og lige kunne kombineres med et mormor/morfar-besøg.. Fantastisk!! I fin stand og klar til mig.. Den er tiltængt krea-hjørnet i kontoret og så håber jeg at æsker, bøger og farvede pynteting kan give det hvide lidt liv.. Ellers må den ha' en farve..:)

Min genbrugstur gav også lidt udbytte.. Fandt et par fine hovedpudebetræk - ret forskellige men fine hver for sig.. Og så fandt jeg fire gamle dynebetræk + et stykke gammelt stof i gemmerne.. Kan ikke helt beslutte mig for, hvad jeg synes om dem, så nu er de lagt ud til bedømmelse her i blogland..;)

søndag den 7. februar 2010

Yubba dubba doo...:) Se hvad jeg har vundet...

Hvor heldig kan man være på sådan en almindelig grå og snottet lørdag...
Jeg har vundet i Signes give away...:o) En masse mindre stykker stof.. Lækkert lækkert...!! Det reddede da lige aftenen.. Og sammen med weekendens fund (får I i et senere indlæg) og hygge med min skønne familie giver det et godt og grundigt modspil til weekendens snot og hovedpine.. Håber I andre også har haft dejlige oplevelser i denne weekend..?!
Nu er der kun 5 arbejdsdage til der for vores vedkommende er dømt VINTERFERIE.. Ren afslapning og hyggelige besøg - og selvfølgelig al den kreativitet, der er tid til..:o)


Billedet er lånt hos Signe

mandag den 1. februar 2010

En lækker strikket sag..

Jeg er ikke den mest hurtige strikker (læs: uøvet!:), så når det gælder de lidt større projekter overlader jeg dem gerne til min mor som elsker at strikke.. Hvilket jo er for lækkert! Det er der lige kommet denne skønne sag ud af..
Opskriften, garnet og knapperne er købt i Garniture (den lækreste butik på Smallegade) og jeg synes selv den er mums.. Kæresten var ikke helt hooked på farven i starten, men nu han har set det færdige produkt, har han overgivet sig..;)

Ha' en dejlig mandag aften..